
Ofte stillede spørgsmål om turen til Kirgisistan
FAQ
10 ofte stillede spørgsmål:
1. Skal jeg have rideerfaring for at kunne deltage?
Nej, det behøver du ikke. Turen er skabt, så både begyndere og øvede kan være med. Hestene er rolige og vant til både mennesker og terræn. Er du erfaren og har lyst til lidt trav og gallop, er der visse dage, hvor dette vil være en mulighed.
2. Hvordan er hestene, vi rider på?
Vi rider på kirgisiske heste – små, stærke og stabile. De er opvokset i bjergene og vant til at bevæge sig i det terræn, vi skal igennem.
3. Hvordan bor vi undervejs?
Vi bor i jurter (traditionelle nomadetelte) Det er enkelt, men autentisk – og en vigtig del af oplevelsen, hvis du spørger mig.
4. Er maden inkluderet – og hvad nu hvis jeg er vegetar?
Ja, alle måltider på rideturen er inkluderet. Maden er lokal og enkel, og vi forsøger altid at tage hensyn, hvis du f.eks. er vegetar eller har allergier – bare sig til i god tid. Før og efter rideturen er nogle enkelte måltider ikke inkluderet. Forvent at kunne spise dig mæt for 35 kr.
5. Skal jeg være i god form?
Du behøver ikke være supertrænet. En almindelig grundform og lysten til at være aktiv i naturen er rigeligt. Vi rider typisk 5-6 timer om dagen, og det er afslappende ridning.
6. Hvad skal jeg selv medbringe?
Jeg sender dig en pakkeliste i god tid. Du skal selv have sovepose, tøj og gode sko – men ellers sørger vi for det meste.
7. Hvordan kommer vi derhen?
Flyrejsen til Bishkek er inkluderet i prisen. Du skal bare møde op i lufthavnen – så klarer jeg og mine samarbejdspartnere resten.
8. Er det sikkert at rejse i Kirgisistan?
Ja, det er det. Jeg har stor erfaring i landet og rejser kun i sikre områder. Vi har desuden lokale guider med hele vejen.
9. Kan jeg tage med alene?
Ja, det kan du sagtens. Mange rejser alene, og der opstår hurtigt et stærkt fællesskab. Du bliver sansynligvis ikke den eneste solo-deltager.
10. Hvad gør den her rejse anderledes end en almindelig ferie?
Det her er ikke bare ferie. Det er en mulighed for at træde ud af hverdagen og ind i et nomadeliv, hvor tid og tempo ændrer sig. Det handler om nærvær, natur og eventyr – og måske om at finde noget, du ikke vidste, du savnede.
Blod på tanden? Der kommer snart datoer for ridetuene i Kirgisistan i 2016. Vil du være en af de første til at få besked, , så skriv dig op her.
Disse ture bliver meget hurtigt udsolgt.