Arctic Circle Trail, Grønland - Dag 2

Jeg vågnede efter små 11 timers søvn kl. halv 6. Jeg strakte mig ud i posen, stod så op og lavede kaffe, som Claus fik serveret på sengen (luftmadrassen). Det var en hyggelig start.

Jeg havde glemt hvor tung og kvalm morgenmaden vi har med er. 1080 kcal. Havregrød med sødmælkspulver og nødder. Jeg måtte smide den sidste tredjedel ud på fjeldet. Den får ryperne lov at spise.

Vi gik afsted, og kom efter 500 m til den gamle campingvogn ved Hundesø. Her tog jeg billeder af lokummet - en ting jeg har. Vi gik videre forbi ca. 8 mennesker som var ved at stå op.

Dagen gik slag i slag med at vandre af den smalle sti. Flere gange blev underlaget levende og vådt. Tung lyng og mos flyder ovenpå en mose-bund. Heldigt vi har godt fodtøj.

En håndfuld stejle stigninger blev det til. Ca. 500 meter før ankomst ved næste mål, så vi endelig en ren. Rensdyret gik og græssede op af en kæmpe klippeblok, og interesserede sig på ingen måde for os.

Vi kom i mål ved Katafik-hytten, hvor vi slog lejr ovenover en sandstrand.

Claus gik ud og vaskede sig i det iskolde vand, mens jeg gik hen til hytten for først at checke om vi skulle være heldig at få en kano (så heldige var vi ikke), dernæst at fotografere det smukke lokum ved hytten.

Ds jeg kom tilbage, sagde Claus at jeg skulle komme hen, for der var en guldfisk i vandet! Jeg hoppede i med begge ben, og mellem stenene i vandet lå en Guld-Tuborg og kølede. Vi drak den med stort behag!

Halvanden time i teltet blev det til, hvor jeg strakte ud og spiste chokolade og så ud over landskabet, der her er store fjelde og en endnu større sø. Så blev det tid til aftensmad. Kylling i karry - Mums! Vi gik herefter hver til sit. Claus gik i teltet, og jeg gik i mine crocs op i fjeldet for at fotografere og kigge lidt.

Forrige
Forrige

Arctic Circle Trail, Grønland - Dag 3

Næste
Næste

Arctic Circle Trail, Grønland - Dag 1