Foredrag om værdier, og at vælge sin egen vej

Foredrag til børn og unge

Med over 100 foredrag afholdt de seneste 4 år, heraf mange på skoler, efterskoler og uddannelsessteder rundt om i hele landet, har jeg stor erfaring i at fortælle for unge mennesker.

Mine foredrag tagerafsæt i mine oplevelser rundt om i verden, og i mit forhenværende arbejde som professionel faldskærmsudspringer, selvstændig med en stor faldskærmsskole, og mit nuværende arbejde som guide på eventyr rundt i hele verden.

Jeg fortæller om det at vælge et anderledes liv, at dele min passion og give den videre, og at skabe noget varigt. Jeg fortæller også om mod til at fejle, om sårbarhed og lysten til eventyr.

Gennem skræddersyede foredrag, hvor vi på forhånd aftaler emnerne der skal snakkes om, eller færdige foredrag på 40 -90 minutter får jeg de unge mennesker helt ud på kanten af stolen, så de bagefter sidder tilbage med lysten til at turde, ville og have brændende lyst til at leve deres drømme ud.

De mest populære færdige foredrag:

ET LIV I EGEN HØJDE:

Foredrag om værdier, og om at vælge sin egen vej i livet og om at turde fejle og lære.

I en verden fyldt af kasser og rammer, har jeg aldrig passet ned i en. Jeg har altid stået lidt ud og gået mine egne veje.
Disse veje første mig til en karriere som først professionel faldskærmsudspringer, senere som guide på de store bjerge, kolde ødemarker og varme ørkener,og ikke mindst foredragsholder.

Hvis man ikke passer i en kasse, må man bygge en selv.
Mine foredrag til unge mennesker på skoler på videregående uddannelser handler om netop dette.
Det er okay at stå frem og være anderledes, og det er okay at beskæftige sig med noget anderledes. Men det kan kun ske ved hårdt arbejde, og målrettethed.

Gennem fortællinger fra 8000 faldskærmsspring, verdensrekorder og vilde ekspeditioner rundt om i det mest barske miljøer i verden, fortæller jeg hudløst ærligt om mit anderledes liv.

ALVERDENS EVENTYR:

Everest Skydive Expedition 2019, Nepal

I foredraget “Alverdens Eventyr” tager jeg publikum med på et uddrag af eventyr -store som små, rundt om i verden.

Gennem historier fra 8000 faldskærmsspring, de store bjerge, lange floder, og. fjerneste egne fortæller jeg om lektioner for livet, om at leve af ens passion og om at udfordre sig selv i hverdagen. Foredraget handler også om hvad et eventyr er, og hvad det kan give.

Et foredrag med hudløs ærlige fortællinger om en anderledes måde at leve på, om oplevelser og hvad man kan lære af dem, og om hvad et eventyr kan gøre for ens liv.

Undervejs i foredraget vil der blive grinet og gyset efterhånden som anekdoter og historier kommer frem.

Solo 2600 km i kajak på Yukon-floden i Canada/Alaska. 43 dage alene i verdens største ødemark. Sommer 2019

YUKON-EKSPEDITIONEN

Med min hidtil længste kajaktur på 3 timer ned af gudenåen i bagagen planlagde jeg selv turen, og roede i 43 dage igennem hårdt vejr, skovbrande, hedebølger og en enorm vildmark.

Mit foredrag om turen handler ikke blot om at komme fra A til B og oplevelserne undervejs. Det er også et foredrag om trangen til at komme væk, beslutningen, forberedelserne og tiden bagefter, samt et lille kig ind i fremtiden.

I starten af 2019 tog jeg en drastisk beslutning. Træt af mit daværende arbejde, lysten og trangen til at prøve noget helt nyt, og lykkes med noget, gjorde at jeg besluttede mig for at ro i kajak 2600 km ned af Yukonfloden, med start i Whitehorse i Canada, hele vejen på tvært af Alaska til Beringshavet.

Ekspedition til hest, Kirgisistan 2021

Ekspedition til hest, Kirgisistan 2021

SEND EN UFORPLIGTENDE FORESPØRGSEL

Send en uforpligtende forespørgsel. Du får svar hurtigst muligt.