Storytelling med et budskab
Foredrag til foreninger
At være i en forening handler om sammenhold og at få 2 plus 2 til at give 5 gennem en fælles interesse. Interessen kan være at lære om kultur, ro i kajak eller noget helt tredje.
Mine foredrag til forening skaber grobund for en god samtale, sammenhold gennem deling af relaterbare oplevelser og lysten til at gå ud op leve!
Jeg tilbyder færdige foredrag, hvor muligheden er for at vi sammen vinkler budskabet i den retning i ønsker, eller skræddersyede foredrag på 20 til 90 minutter om et emne med udgangspunkt i mine erfaringer.
Book et færdigt foredrag som rejseforedraget om Yukon-ekspeditionen 2019, det inspirerende foredrag “Alverdens Eventyr”, eller lad os sammen finde ud af præcis hvad i har brug for og ønsker, så jeg kan skabe det bedste resultat til jer.
“Det var et godt og spændende foredrag med mange detaljer om oplevelserne langs Yukon-floden, som Kim Bo fortalte levende om. Tilhørerne var også glade og engagerede under hele foredraget.
Det er et af de bedste foredrag, vi har haft i Seniorklubben.”
De tre mest populære færdige foredrag:
Svalbard: Indsigter og udsigter i en arktisk ødemark
I foredraget Svalbard: Indsigter og Udsigter i en Arktisk Ødemark, tager jeg publikum med ud i uendeligheden, skønheden og vildskaben der er Svalbard - et af de nordligste områder i verden hvor balancen mellem succes og katastrofe er knivskarp. Derude hvor man i bogstaveligste forstand bærer sine valg, og hvor man ser sig selv i øjnene når der intet andet er at se på.
Jeg fortæller og underholder med betragtninger fra samlet 3 ekspeditioner i den polare ødemark.
Du tænker nok: “Åh nej, endnu en eventyrer der fortæller om hvor sulten man er, og hvor hårdt er at være i Arktis”
At være sulten, og at være slidt er en del af en arktisk ekspedition, men det er ikke en del af min fortælling om mine oplevelser på Svalbard. For der er så meget mere.
I mit nye foredrag fortæller jeg om hvad der bevæger sig indeni, når man er omgivet af skønhed, der sammen med en stejl stigning op ad en gletsjer tager pusten fra en. Jeg fortæller om at føle vildskaben i hjertet, og om hvorfor det er vigtigere for mig at have en god whisky og pibetobak med, end at spare de 2 kg i pulken.
Undervejs i mit foredrag som tager ca. 2 x 45 min. kommer vi omkring mødet med isbjørne, en orkan i teltet og nogle af de digte, jeg har skrevet i teltet til lyden af primussen der smelter sne til aftensmaden.
Alverdens Eventyr
Everest Skydive. Expedition 2019, Nepal
I foredraget “Alverdens Eventyr” tager jeg publikum med på et uddrag af eventyr -store som små, rundt om i verden.
Gennem historier fra 8000 faldskærmsspring, de store bjerge, lange floder, og. fjerneste egne fortæller jeg om lektioner for livet, om at leve af ens passion og om at udfordre sig selv i hverdagen. Foredraget handler også om hvad et eventyr er, og hvad det kan give.
Et foredrag med hudløs ærlige fortællinger om en anderledes måde at leve på, om oplevelser og hvad man kan lære af dem, og om hvad et eventyr kan gøre for ens liv.
Undervejs i foredraget vil der blive grinet og gyset efterhånden som anekdoter og historier kommer frem.
Yukon-ekspeditionen:
Solo 2600 km i kajak på Yukon-floden i Canada/Alaska. 43 dage alene i verdens største ødemark. Sommer 2019
Solo 2600 km i kajak i verdens største vildmark. Yukon-floden, Canada/Alaska 2019
Med min hidtil længste kajaktur på 3 timer ned af gudenåen i bagagen planlagde jeg selv turen, og roede i 43 dage igennem hårdt vejr, skovbrande, hedebølger og en enorm vildmark.
Mit foredrag om turen handler ikke blot om at komme fra A til B og oplevelserne undervejs. Det er også et foredrag om trangen til at komme væk, beslutningen, forberedelserne og tiden bagefter, samt et lille kig ind i fremtiden.
I starten af 2019 tog jeg en drastisk beslutning. Træt af mit daværende arbejde, lysten og trangen til at prøve noget helt nyt, og lykkes med noget, gjorde at jeg besluttede mig for at ro i kajak 2600 km ned af Yukonfloden, med start i Whitehorse i Canada, hele vejen på tvært af Alaska til Beringshavet.
SEND EN UFORPLIGTENDE FORESPØRGSEL
Send en uforpligtende forespørgsel. Du får svar hurtigst muligt.