Din Egen Bjergtop
Find din egen bjergtop – i bjergene og i livet
Bjergbestigninger med et personligt udviklingsforløb
Bjergbestigning handler ikke kun om at nå toppen.
Det handler om rejsen dertil – om mod, tålmodighed, og om at møde sig selv, når det bliver stejlt.
Din Egen Bjergtop er et unikt samarbejde mellem Kim Bo Larsen og Jysk Rejsebureau, hvor eventyr og personlig udvikling smelter sammen.
Her får du ikke bare en rejse – du får et forløb, der giver dig indsigt, styrke og perspektiv til dit liv derhjemme.
Siden jeg for mange år siden – som nystartet selvstændig med et faldskærmscenter – drog ud på min første vandretur i Himalaya, har jeg vidst, at bjergene kunne noget særligt.
De blev et spejl på, hvem jeg er som menneske – og hvordan jeg reagerer, når jeg bliver presset, træt eller udfordret.
Bjergene viser mig gennem strabadser, kulde og ro et ærligt billede af mig selv.
De spejler konsekvenserne af mine handlinger, og de tvinger mig til at lytte – både udad og indad.
Det har givet anledning til mange timers dyb refleksion op og ned ad bjergsider, over gletsjere og gennem livet siden.
I de senere år har jeg mærket et stigende ønske om at dele den oplevelse med andre.
At gøre mere end at lede rejser.
At skabe rum, hvor mennesker ikke blot bestiger bjerge, men også finder noget i sig selv.
Det er præcis det, vi gør med mine nye rejser i samarbejde med Jysk Rejsebureau.
Her kombinerer vi bjergbestigning i nogle af verdens smukkeste områder med tid og rum til fordybelse.
Undervejs faciliterer jeg stillevandringer og refleksionsøvelser, der hjælper dig til at mærke mere, tænke dybere og blive klogere på, hvem du er – og hvad du vil.
Hvad er “Din Egen Bjergtop”?
En bjergbestigning med personlig udvikling er en rejse, hvor du bruger bjergene som spejl.
Vi bevæger os fysisk opad, men mentalt indad. Undervejs arbejder vi med refleksion, fokus og nærvær.
Det handler ikke om coaching eller terapi – men om at genfinde klarhed, ro og retning gennem oplevelse, natur og fællesskab.
Du lærer at mærke dig selv, håndtere modgang og stå stærkere – både på bjerget og i hverdagen.
Hvordan foregår det?
Hver rejse består af tre elementer:
1. Eventyret
Du deltager i en fuld bestigning med erfarne guider og et trygt fællesskab.
Ruterne varierer fra vinterbestigninger i Atlasbjergene til ekspeditioner på Kilimanjaro og Mera Peak.
2. Refleksionen
Gennem små øvelser, samtaler og refleksionsspørgsmål får du mulighed for at arbejde med de temaer, du møder i bjergene:
mod, tillid, kontrol, samarbejde, frygt og ro.
3. Forankringen
Efter rejsen kan du arbejde med, hvordan du omsætter dine erfaringer fra bjergene til dit liv hjemme.
Så oplevelsen ikke blot bliver et eventyr – men et vendepunkt.
Kommende forløb
Toubkal vinterbestigning med Personligt udviklingsforløb
Marokko | 2026
En vinterekspedition i Atlasbjergene med sne, højde og refleksion.
Tur 1: 12/1 - 17/1 2026
Tur 2: 26/1 - 31/1 2026
Kilimanjaro med Personligt udviklingsforløb
Tanzania | 2026
Afrikas højeste punkt – og en rejse mod klarhed, tålmodighed og fællesskab.
Tur 1: 02/3 - 13/3 2026
Tur 2: 23/3 - 03/4 2026
Tur 3: 07/9 - 18/9 2026
Tur 4: 28/9 - 09/10 2026