Bjørnen sagde på gensyn fra Canada – Elgen sagde velkommen til Alaska

I dag var en dag jeg aldrig glemmer så længe jeg lever! Jeg tager den fra starten.

Alarmen gik kl. 7, og jeg var rimelig frisk fra morgenen. Jeg kogte vand på brænderen ude i apsiset og drak min kaffe, og spiste min granola. Kajakken blev pakket og kl ca 9 var jeg på vandet. I går aftes kom den store gruppe som jeg mødte ved 40 mile forbi, og vi sludrede i en times tid. De er 13 Voksne og børn. Børnene skulle alle spørge til kajakken, og min pagaj. De var meget fascinerede. Sikken nogle heldige unger der kommer ud på Yukon i deres sommerferie! De slog lejr 500 meter længere ende på en ø, og jeg padlede forbi og vinkede go morgen. De har vidst ikke helt de samme morgenrutine som jeg for kun to var oppe kl. 9..

Jeg padlede ud i naturen med lidt brudte skyer for oven og lav vind. Og så skete det mest fantastiske. Ud af min øjnkrog lidt fremme til venstre får jeg øje på en grizzly der går langs vandet. Den vraltende gang med måsen og puklen bag hovedet var ikke til at tage fejl af. jeg piller øretelefonen ud af øret og lader den vide at jeg er her. Jeg får sagt at der er plads nok til os begge bare han holder sig derinde. Han kigger forundret op og stopper op. Tænker lidt og går så lige så stille videre. da jeg passerer ham er han ca. 50-75 fra ham. Jeg flyder stille forbi mens jeg taler til ham. Mit hjerte hamrede. Sikken oplevelse!

En time senere når jeg grænsen til Alaska. Rundt i det sidste højresving padlede jeg ud til venstre side, og da jeg kommer rundt kan jeg se to flag på flodbredden. Og to skikkelser. Jeg tænker at det nok er nogle der camper lige på grænsen, og tænker fedt! Nogle der kan tage et billede. Men da jeg kommer tættere på, bliver den ene skikkelse lige pludselig meget stor. Jeg ser til min forundring at en elgko og hendes kalv står lige i skellet hvor skoven er ryddet i et brandbælte langs grænsen. De byder mig hjertelig velkommen til Alaska. Jeg er helt  ekstatisk. Jeg stopper ikke op, da bredden er tricky med stærk strøm, men flyder med strømmen forbi. Ca. En time senere, da loggen siger jeg har padlet 42 km, ankommer jeg til Eagle. Fra grænsen og hertil er jeg kommet forbi en del store hytter.  Hytterne er store og luksuriøse i forhold til hvad jeg har set i Canada delen. Det kan sagtens fornemmelse at infrastrukturen på denne side af grænsen er en smule bedre. Det er let at få byggematerialer kørt ad grusvej til Eagle.

I Eagle trækker jeg kajakken op ved “midtbyen”, går op på cafeen og bestiller en burger og en cola. Skønt! Da den er slugt skal jeg udenfor og om bag på siden af det gamle vaskeri. For her hænget en hvid kasse  lavet af spånplade. Inde i den kasse er en gul boks. Og inde i den er en telefon. Her ringer man til de amerikanske immigrationsmyndigheder og siger at man  har krydset grænsen. Jeg lovede højt og helligt at vise pas og udfylde deklarationer så snart jeg anløber Anchorage eller Fairbanks på vej ud af landet om en halvanden til to måneders tid. Jeg tror ikke de regner med at mange terrorister ankommer til kajaks på Yukon, så det var ret afslappet.

 internettet i Eagle var nede i dag, så jeg kom ikke online og fik kigget, men det får nok. Om godt 200 km er jeg i Circle, og så prøver jeg igen. jeg padlede videre til en lille. ø på kortet og har nu slået lejr her. Her er spor fra andre, og et lille bålsted. Jeg krøb dog i ly, for solen har bagt så hårdt her til eftermiddag, at jeg måtte have skygge. Et bål kunne være hyggeligt, men vil gerne dele det med nogen. Jeg har fået et lille bad i bækken, og vasket lidt tøj. Det var dejligt! Nu er jeg forholdsvis ren og sengeklar. Men det er alt for varmt at sove endnu. Der er hedebølge over Alaska i disse uger!

Dagens stats Distance 62 km Ialt 503 km. Vejr. Brudte skyer fra morgenen og mild vind. Skyfrit fra middag og til tider stærke vindstød. Nok til at land kom 27 under sprayskirtet. 15-30 grader

Dagens bedste oplevelse: At synge med “Op til Alaska” for fulde hals med Allan Olsen i øret da jeg krydsede grænsen.  jeg skal være ærlig og sige jeg fældede en tåre under det sidste omkvæd. Det var stort.














Forrige
Forrige

Mudret vand, røget luft og stærk vind

Næste
Næste

40 mile Creek og snart Alaska