Efterårs sheltertur - Hvad du skal medbringe, og hvad du skal spise
Efteråret er en sæson, der inviterer naturelskere til at opleve den storslåede skønhed, der følger med de skiftende farver og køligere temperaturer. En sheltertur i efteråret er en fantastisk måde at fordybe sig i årstidens atmosfære og forbinde med naturen på en helt unik måde. I denne artikel giver jeg dig tips til, hvad man skal tage højde for med hensyn til det køligere, blæsende og våde efterårsvejr, hvordan man kan tilberede en lækker aftensmad over bål, vælge den rette påklædning og hvad man bør have med af sovegrej for at sikre en komfortabel nat i naturen.
Jeg bruger selv denne app til at finde spændende shelterpladser. Typisk går jeg efter dem der ligger langt fra trafikkerede veje, og gerne tæt ved vand.
Påklædning
Når du planlægger en sheltertur i efteråret, er det afgørende at være forberedt på de udfordringer, som det efterårsvejr kan byde på. Temperaturen kan falde, vinden kan blive skarp, og regnbyger er ikke ualmindelige. Her er nogle tips til, hvad du skal tage højde for:
Varmt tøj: Sørg for at medbringe lag-på-lag tøj, så du kan tilpasse din påklædning efter temperaturændringer.
Undertrøje og lange underbukser af uld
Fleecejakke eller striktrøje af uld
Varme sokker, og huske et ekstra par, til at skifte med
Varm hue
En god t-shirt. evt. i merino. Den er god at skifte med, hvis du får det for varmt med en ulden undetrøje.
Vand og vindtæt overtøj: Da regn er en hyppig forekomst om efteråret, skal du investere i vandtætte jakker og bukser.
En god skaljakke. Den kan være lavet i en membran som Helly Hansen Odin-serien. Sørg for at jakken har en god hætte, og at jakken går ned over bagdelen
Skalbukser
Fodtøj: Glem ikke at tage højde for, at stier kan blive mudrede og glatte. Vandtætte støvler med god trækkraft er afgørende for at holde fødderne tørre og komfortable.
Gode ting at have med: En sheltertur kræver sjældent at man traver flere kilometer med grejet, og derfor kan man lettere have lidt. ekstra grej med, der kan give ekstra. komfort.
Et siddeunderlag. Oftest sidder man på træ rundt om bålet, og det bliver let vådt og koldt. Et skumunderlag til at sidde på, er guld værd.
En lanterne. Detkan være en flagermuselygte som en Petromax, eller blot en lille elektrisk udgave, som denne: Black Diamond Mojo+. En Lyskæde kan også være det lidt hyggeligt
Vådservietter eller blot toiletpapir + pose til affald
Sovegrej til en God Nats Søvn
En god nats søvn er vigtig for at nyde din sheltertur fuldt ud. Her er nogle ting, du bør medbringe:
Liggeunderlag: Et isolerende liggeunderlag hjælper med at forhindre kulde fra jorden i at trænge igennem og holder dig varm om natten.
Jeg bruger: Klymit Static V. Et godt liggeunderlag med god komfort. Det er ikke det letteste på markedet, men hvis komfort og pris er noget du vægter højt, bør du se efter denne.
Du kan finde den her til 589 kr (sept. 2023)
Sovepose: Vælg en sovepose, der er velegnet til det forventede temperaturområde. En pose med dunfyld er normalt lettere og mere komprimerbar, men performer ikke helt så godt i det fugtige vejr som fibre.
Inderpose: For ekstra varme kan du overveje at medbringe en inderpose. Den kan også bruges alene i varmere vejr.
Tips til en god nat i posen:
Hop ikke i soveposen hvis din krop er kold. Det vil gøre det sværere at få varmen. Gå i stedet en rask tur 3 gange rundt om lejren, eller lave nogle hop på stedet for at få varmen i kroppen, inden du gå til ro.
Døjer du med at fryse fødderne, så kan et trick være at tage varme uldstrømper på, og træk dem en smule ned, så ca. 5 cm. af strømpen hænger ud over dine tæer.
Et godt fif til at holde varmen, er at tage en hue på. En stor procentdel af kropsvarmen forsvinder via hovedet.
Aftensmad over Bål med Lækker Gryderet
Når efteråret melder sin ankomst, er der intet mere indbydende end en gryderet lavet over bålet. Denne opskrift på en simpel gryderet med lammekød vil tage din sheltertur til næste niveau.
Huske at undersøg om der er gratis brænde tilgængeligt ved shelteret. Ellers må du selv medbringe.
Til bålet får du brug for noget at tænde op med. Lighter eller tændstikker med mindre du er oldschool og bruger tændstål.
Overvej om du er rutineret nok, til at tænde op uden brug af spritbriketter eller lignende, også når brændet måske er en smule fugtigt.
Opskrift: Simpel Gryderet med Lamme, eller oksekød over Bål
Ingredienser:
500 g lamme eller oksekød i tern
1 løg, hakket
2 fed hvidløg, presset eller hakket
2 gulerødder, skåret i skiver
2 kartofler, skåret i tern
1 kop grøntsagsbouillon
1 kop rødvin (valgfrit)
2 spsk olivenolie
1 tsk rosmarin (tørret eller frisk)
Salt og peber efter smag
Instruktioner:
Placer en stor gryde eller pande over bålet og varm olivenolie op.
Tilsæt hakket løg og hvidløg, og sautér dem, indtil de bliver bløde og aromatiske. Tip: Snit løg og hvidløg hjemmefra
Tilsæt kødet i tern, og steg det, indtil det er let brunet på alle sider.
Tilsæt gulerødder, kartofler og rosmarin. Rør godt rundt for at blande ingredienserne.
Hæld grøntsagsbouillon og rødvin (hvis du bruger det) over blandingen. Rør godt og bring retten i kog.
Dæk gryden med et låg eller aluminiumsfolie og lad det simre over bålet i cirka 45-60 minutter eller indtil kødet er mørt og grøntsagerne er bløde.
Smag til med salt og peber efter behov, og server din lækre gryderet varm.
Tip: Hvis du ønsker en ekstra smagsfuld gryderet, kan du tilføje svampe eller andre foretrukne grøntsager. Server den med frisk brød eller ris for at gøre måltidet mere fyldigt.
Denne enkle gryderet med lamme eller oksekød er den perfekte måde at forkæle dig selv med en smagfuld efterårsret, mens du nyder det flammende bål og den kølige efterårsluft. Velbekomme!
Med disse tips er du godt rustet til en fantastisk sheltertur i efteråret. Husk at tjekke vejrprognosen inden afrejse, og vær altid forberedt på det uventede i naturen. Nyd efterårets skønhed og de skiftende farver, mens du skaber uforglemmelige minder i det fri.
- Kim