Fra Dawson i solskin

Jeg vågnede ret tidligt, ihvertfald før end jeg har havde planlagt. Min krop var godt med på at i dag skulle jeg videre. Men jeg kunne ikke få hjælp med kajakken og mit gear før først på formiddagen. Det skulle nemlig 500 meter ned til vandet, og det er meget slæben for en mand. et par kopper morgenkaffe, et sidste bad og loft morgenmad senere, var jeg klar til at skulle afsted. Det har været dejligt at kunne komme i kontakt med der derhjemme. Det kunne jeg mærke jeg havde det svært ved at skulle give afkald på igen.

Jeg tog over til de rare mennesker ved Husky Experience hvor min kajak stod. Den flinke Schweizer derovre havde lover at hjælpe med at køre alt ned til vandet. der er lidt mere vægt, da jeg har købt så 10 kg snacks i form af nøddeblanding, kiks og chokolade. Og jeg skulle virkelig vænne mig til balancen i kajakken igen! Jeg kæmpede de første 20 min ud af Dawson, hvor vandet også er ret uroligt. Skulle sige højt til mig selv at huske at slappe af. lidt efter lidt fandt jeg igen rytmen.

Vandet er blevet fuldstændig brunt af silt nu. Der er under en cm sigt. Det gør det også sværere at se forhindringer så som sten og træstammer. Uroligt vand er også svært at spotte, og jeg føler at jeg har kæmpet med at finde den hurtige strøm hele dagen. Jeg bøvlede også med nogle kramper i mit højre lår. Efter et par timer, da jeg var trukket ind til en ø for at tanke op på energi og strække ben, kom en grøn båd forbi. Det var mine naboer fra hotellet. De var på vej op til Eagle, Alaska hvor de har en hytte. De lagde ind og vi fik en go snak .Manden bemærkede at jeg padler med Grønlænder-pagajer. Lidt overraskende, for han er den eneste der har genkendt dem og vidste hvad det er. alle andre har spurgt hvad der for nogle underlige lange pagajer jeg bruger. De gav mig et sidste par fif til turen ind mod Eagle, og tog afsted igen. måske møder jeg dem der. Efter 5 timer og 50 km fandt jeg en lille bæk der løber ud i floden, og her er jeg nu. Heldet var med mig med et fladt stykke sandbanke ved siden til teltet, og nu er der også frisk vand. Her er rigtig mange spor elge og ulve, men ingen bjørnespor hvad jeg kan se. man skal være en smule forsigtig med at slå lejr ved frisk vand. Det er hårdt at være igang igen, men jeg er ved godt mod. Jeg bliver bedre og bedre.

hele tiden. De sidste par dage i Dawson og Carmacks har været gode, men det er jo ikke det jeg er kommet her for. Så jeg minder mig om mit formål herude.og prøver at motivere mig selv så godt som muligt.

Dagens stats Dag nr 8 distance: 52 km. ialt 368 km. Gennemsnitshastighed 12 kmt Vejr: høje skyer overskyet med opklaring sen eftermiddag. 5-10 knt. Lige i modvind, med små krusninger på vandet som følge. Temp. 15-25 grader. Dagens bedste oplevelse: møde de to fra hotellet og få en go snak. Det er dejligt at møde nye mennesker og skabe forbindelser. Noget jeg har overset det sidste års tid. Det giver stof til eftertanke.

Forrige
Forrige

40 mile Creek og snart Alaska

Næste
Næste

Guldfeberen i Yukon 1897 - 1899