Indkøb, pakning og stævnemøde med Yukon og dens beboere

Indkøb og madpakning - nu går det snart løs

Jeg bor på en campground klods op og ned af den vej som leder al trafik ind i Alaska, Klondike HWY. Den er ca. 50 meter fra min hovedpude. Så i i disse dage foregår al søvn med min støjreducerende øretelefoner på.

I går tog jeg endelig hul på indkøb. Jeg startede med en kop kaffe i cafeen på campground, det var nødvendig da jeg endnu ikke havde købt pulverkaffe.
Efter kaffen, som blev til en gratis refill da han var vd at lukke, tog jeg rygsækken på gik mod byen. En gåtur på ca. 8 km. Den meste af vejen gå på Millinium trail langs Yukonfloden. Så jeg havde rigtig tid til at se floden an. Hernede i sydenden er den stadig flot og klar. Der er meget strøm i den omkring Whitehorse, pga. En serie sving og strømfald. Jeg kan allerede nu fornemme hvordan jeg om nogle dage bliver “skudt” ned af den med strømmen.
Ved siden af vejen så jeg det første dyreliv på turen. En ret tam ræv der gik og snusede. Den var total ligeglad med mig.

Morgenmaden faldt på to forskellige slags Granola med tørmælk og mulighed for at opgradere til kakaomælk. Valget er taget ud fra at det er noget jeg kan se mig selv spise i ca. 60 dage (jeg har noget lækker tør-mad med til ca. Hver søndag) og at det er kalorietungt i forhold til vægten og massefylden. Det er to ting der er afgørende for at pakke kajakken.
Jeg gik rundt i de forskellige supermarkeder i nogle timer for at finde det rigtige og det billige. Samtidig gik jeg også og kiggede på snack-muligheder. Igen ud fra vægt, kalorieindhold og også pris.

Jeg fik også købt pulverkaffe i industrimængder, og en del af det sidste grej, bla. Myggejakke.

Gåturen hjem startede med et silende regnvejr. Der er mange byger i de her dage, men lad os få det overstået nu, selvom jeg er bange for at det ikke er sådan det hænger sammen.

Da jeg kom tilbage i teltet var jeg ret våd. Så jeg forbarmede mig over mig selv og købte en cola i butikken, og gik i teltet. Jeg forsøgte at begynde at pakke morgenmad i dagsposer, men måtte opgive da det svinede i teltet. Så resten af aftenen gik med at læse i min e-book.

Efter en nat med bedre søvn end de foregående vågnede jeg uden regn på teltdugen! Så det betød at der skulle koges vand til kaffen, og et første forsøg på morgenmaden. Pyha det er tungt, men det er jo også meningen.

Herefter skulle der pakkes morgenmadsposer. Det foregår således:

Der vejes 130g granola af på køkkenvægten. Kommes i posen. Når der er 10 poser, vejes 15g mælkepulver af til hver. Når der er 60 kan man stoppe I nogle poser kommes yderligere 10g kakaopulver i.

Efter morgenmaden var pakket tog jeg igen rygsækken på og gik mod byen. Jeg blev glad ved at se floden. Vi skal nok blive venner!

I dag gik jeg så ned i Up North Adventures for at se til min kajak, og købe frokost og aftensmad til ca. 45 dage. Det var lidt et tilløbsstykke blandt medarbejderne, der ikke havde set nogen købe 100 pakker på en gang før. De blev udvalgt efter bedste evne. Blandt andet ser jeg frem til “Kathmandu Curry, Shepards Pie og Chocolate mudslide cheesecake! Jeg ville ikke slæbe de ca. 12 kg. Mad med til teltet, så de røg ned i kajakken.
Her havde jeg også fornøjelsen af at se to andre kajakker stå klar til at sejle ind i Alaska, to tilsyneladende ret kendte kajak-roere fra England med kajakkerne plastret ind i sponsorer har vist sammen planer som mig selv. De er lige nu ude og vandre, og kommer tilbage i løbet af et par dage. Deres kajakker er en del bredere end min. De kan pakke mere, men jeg bliver afgjort hurtigere på vandet end dem.

Up North Adventures har været utrolig venlige. Deres medarbejdere har alle gået og snakket med mig og spurgt ind til det hele. Og vi har talt om det at bo i så isoleret en del af verden, og leve af at padle. Det er meget spændende, og en livstil jeg sagtens kan relatere til.

På vejen tilbage til camp ground så jeg en Bald Eagle i sin rede. Jeg kunne høre den har unger. Det var et stort syn!

Vejret har igen i dag været skiftende med byger, og endda en smule sol. Det kan mærkes i ansigtet. Det strammer lidt og varmer.

Jeg sidder på bord-bænke sættet udenfor mit telt og skriver med solen i ansigtet, og for første gang på turen hører jeg musik. Gode gamle S P Just Frost med “Iko Iko” og “Never can tell”. Det kan gøre noget helt særligt ved mit humør. Om lidt hopper jeg i soveposen og læser lidt igen. Jeg er allerede nu taknemmelig for min iPad med Kindle-bøger på.

Jeg stiler efter at søsætte d. 22. Juni og derved fejre min 32 års fødselsdag med startskuddet på Yukonfloden. Er jeg klar d. 21. Venter jeg nok ikke.

Stats:
Forberedelsesdag nr. 3
Vejr: overskyet med opklaring sidst på dagen. Få byger. Temp: 6- 17 grader, vind: ca. 8 knob stødende til 15.
Dagens bedste oplevelse: følelsen af at være motiveret, og få ting fra hånden. Det er det jeg er her for, og nu skrider det fremad!

Kim