Særmelding om Yukon
Her er lidt til en særudgave på bloggen.
Lidt om Yukonfloden. Yukon er Amerikas tredjelængste flod på ca. 3200 km. Den starter i Bjergene på kysten af det nordlige British Columbia, igennem Yukon territoriet og hele vejen igennem Alaska hvor den flyder ud i Beringshavet, som Iøvrigt er opkaldt efter Vitus Bering fra Horsens. En opdagelsesrejsende i russisk tjeneste der bla. beviste at Asien og Nordamerika ikke er forbundet.
Yukonfloden afvander et område på 840.000 kvadratkilometer. Til sammenligning er Danmark 43.000 kvardratkilometer. Altså afvander Yukon et område ca. 20 gange Danmarks størrelse! Der løber 6428 kubikmeter eller 6,428 millioner liter vand ud i Beringshavet i sekundet, eller 195 kubikkilometer om året.
Igennem Klondyke gold Rush’et var Yukonfloden den primære pulsåre til transport. Store hjuldampere sejlede folk op og ned af floden. De fortsatte med at sejle indtil 1950erne hvor Klondyke highway blev bygget.
Yukon betyder “Store flod” på Gwich’in. Den blev kaldet Kwiguk eller “Store strøm” på Yupik. Lewes floden er det tidligere navn for den øvre del af floden fra March Lake til Fort Selkirk.
Floden løber forbi en del samfund på vejen, som er opstået pga. Flodens forløb. Først pga. mulighederne for at fange mad, senere mulighederne for at finde guld.
Ført kommer Whitehorse, dernæst Carmacks lige før Five Finger Rapids, dernæst Dawson City, Yukon territoriets tidligere distriktshovedstand. Floden løber så ind i Alaska, og her kommer Circle (lige før polarcirklen) Fort Yukon, Stevens Village, Tanana, Ruby, Galena, Nulato, Grayling, Holy Cross, Russian Mission (et levn fra da Alaska var russisk) Marshall, Pilot Station, St. Marys, og Mountain Village. Herefter deler floden sig i et par grene. Der er en del små samfund efter dette punkt. Nunum Iqua, Alakanuk, Emmonak og Kotlik. Af disse er Emmonak den største med ca. 750 indbyggere. Gruslandingsbanen ved Emmonak er regionens knudepunkt for flytrafik.