42 dage - 2600 km - 1 kajak - 4 bjørne og en kæmpe ødemark

YUKON-EKSPEDITIONENE 2019

 

Jeg har altid været fascineret af vildmarken, den har altid trukket lidt i mig. På det sidste er trækket blevet for stærkt, og jeg kan ikke modstå længere.

Planen

Jeg drager mod Whitehorse, Yukon territoriet i Canada i juni 2019. Her køber jeg den sidste proviant og udstyr til rejsen. En del proviant skal sendes ud på depoter på ruten.

Når det er klaret stiger i min nye Seaward Ascente X3 kajak som Seaward Kayaks har hjulpet med, og padler afsted.

Jeg begyndte planlægning af turen ca. 5 måneder før afgang. Planlægningen omfattede bla. starttidspunkt i forhold til vejr, valg af grej, samarbejde med sponsorere og tusinde andre overvejelser.

D. 16. juni drog jeg mod Whitehorse, Canada hvorfra turen skulle starte. Jeg brugte 5 dage på at købe og pakke mad og andre småting. D. 22. juni pakkede jeg kajakken og blev skudt afsted ned af Yukonfloden.

Ruten

Yukon floden flyder ca. 3200 km. først nord-vest mod polarcirklen igennem naturen i det nordlige Canada med en mægtig blanding af bjerge og skov. Grænsen til Alaska, USA markeres af endeløse skove og Yukon flats hvor floden bliver til en net af tusinde af kanaler, øer og søer. Efter at have krydset polarcirklen vender den om og flyder syd-vest for at ende i Beringshavet.

Undervejs ses resterne af de berømte “gold rushes” som Klondike og Bonanza, og besøge de små samfund i vildmarken. Små byer langs floden, hvor man er fuldstændig afhængig af at friske varer kommer med vandflyveren eller med båd, da der er flere hundrede kilometer til nærmeste vej.

Igennem hele turen var jeg afhængig af at kunne have alt grej med i kajakken. Jeg slog for så vidt muligt lejr på de små øer i floden for at undgå dyreveksler. Hele ruten både i Canada og Alaska er bjørne og ulveland. Jeg så både grizzly, sort bjørn, ulve, bævere, elge og diverse store rovfugle som falke og ørne.

Der er en dagbog fra hver dag. Dem finder du i min blog

Efter 42 rodage nåede jeg Beringshavet i blæst og regn.

Er din forening, skole eller virksomhed interesseret i et foredrag? Kontakt mig i dag for et tilbud.



Kim

 
DSC04919.JPG
 
Ruten fra Yukon territoriet i Canada igennem Alaska ud til Beringshavet

Ruten fra Yukon territoriet i Canada igennem Alaska ud til Beringshavet

 
 
Endelig ved Beringshavet

Endelig ved Beringshavet