
Afghanistan
Rejs med på en eventyrlig pioneer-tur til Wakhan-korridoren
Pris: 23,500 kr
Inkl. Fly, hoteller, tilladelser m.m.
11 dages rundrejse på ægte silkevejseventyr i Tatjikistan og Afghanistan med dansk rejseleder
Dato: 14. - 24. maj 2026
Rejseplan:
Dag 1. Afrejse Københavns Lufthavn - Ankomst Dushanbe, Tadsjikistan
Dushanbe var oprindeligt en lille landsby omkring et marked, der fandt sted hver mandag – heraf navnet “Dushanbe” , der oversat fra persisk betyder mandag. Det var under Sovjetunionen, at byen blev Tadsjikistans industrielle centrum. Transfer til hotellet for check-in og tid på egen hånd. Vi foreslår at besøge Ismail Samani-statuen og Rudaki-parken, dedikeret til den store persiske digter Rudaki, der levede under det iranske dynasti Samaniderne i det 9. årh. (M/-/-)
Dag 2. Heldagstur til Iskanderkul-søen
Efter en tidlig morgenmad kører vi i dag til Iskanderkul-søen, opkaldt efter Alexander den Store. Den trekantede sø betragtes som en af de mest udsøgte i hele det tidligere Sovjetunionen, beliggende i Fann-bjergene i 2.200 m. På den dejlige rute kan vi nyde det rå bjerglandskab. Vi når sikkert også en kort vandretur til et nærliggende vandfald, også kaldet Fann-bjergenes Niagara Falls. (M/-/-)
Dag 3. Dushanbe, byrundtur
En hel dag er dedikeret til at udforske Dushanbes rige historie og kultur samt hovedstadens største seværdigheder, såsom Tadsjikistans Nationalmuseum med genstande fra den gamle Silkevej, den ikoniske flagstang, engang verdens højeste flagstang på 165 meter, den smukke Haji Yakoub-moské, Navruz-paladset og Den Grønne Basar, et livligt marked, hvor lokale handler friske råvarer, krydderier, nødder og tørret frugt. Vi kan også købe souvenirs som traditionelt kunsthåndværk og tekstiler. Nyd en middag i Dushanbe, måske på en restaurant med panoramaudsigt over byen eller besøg en lokal restaurant for at prøve mere traditionel tadsjikisk mad som shurbo (en solid kødsuppe) eller qurutob (en ret lavet med brød, yoghurt og urter). (M/-/-)
Dag 4. Fra Shir Khan-grænsen til Kuduz, Afghanistan
Tidlig afgang fra Dushanbe til grænsen mellem Tadsjikistan og Afghanistan langs Panj-floden. Når vi krydser Panj-floden, bliver vi mødt af det barske afghanske terræn. Visaprocedure og indhentning af tilladelse til Badakhshan-provinsen samt besøg på Kunduz lokale basar. Frokost på en lokal restaurant. Efter frokost kører vi i ca. 5 t. til Faizabad, hovedstaden i Badakhshan. Overnatning på Kokcha Hotel. (-/-/-)
Dag 5. Faizabad til Sulton Ishkoshim
Om morgenen får vi tilladelse til Wakhan. Vi besøger den lokale basar samt et gammelt sted, Mir Yarbik-pilgrimsstedet og Khirqa E Mubarak-moskeen i centrum. Vi kører gennem tre smukke distrikter og besøger Yakhshira-vandfaldet og spiser frokost på en enkel lokal restaurant nær floden. Kørsel i omkring 5 t.. Overnatning i et gæstehus. (M/-/-)
Dag 6. Ishkoshim til Qala E Panja (Wakhan-korridoren)
Vi er i hjertet af Wakhankorridoren, hvor Wakhi-folket bor. Vi planlægger en kort pause ved pilgrims-vandfaldene og besøger lokale huse og mennesker for at lære om deres fantastiske kultur. En god dag til foto shoots, men husk altid at spørge, hvis du skal have mennesker på dine motiver. Kørsel i cirka 6 t.. Overnatning i Qala E Panja gæstehus. (M/-/-)
Dag 7. Gåtur rundt i Qala E Panja landsby
En hviledag i landsbyen med besøg på historiske steder og Amoo-floden, grænsen til Tadsjikistan. Tid til at lære om rytmen i hverdagen i en fjerntliggende og uspoleret landsby. (M/-/-)
Dag 8. Tilbage til Ishkoshim
I dag drager vi tilbage til Ishkoshim og besøger Ojatmurd-pilgrimsstedet og landsbyen Khan Dood. Overnatning i et gæstehus. (M/-/-)
Dag 9. Ishkoshim til Faizabad
Det barske afghanske terræn omgiver os, mens vi vender tilbage mod Faizabad. (M/-/-)
Dag 10. Faizabad til Kunduz og krydsning til Tadsjikistan
I dag følger vi hovedvejen til grænsen, hvor vi kom ind for næsten en uge siden. Sent om aftenen er vi tilbage i Tadsjikistans hovedstad, Dushanbe. (M/-/-)
Dag 11. Afrejse
Efter morgenmaden er det tid til at finde vej til lufthavnen eller fortsætte til flere eventyr i denne fascinerende del af Centralasien. (M/-/-)
Om rejsen
Afghanistan: Kan man virkelig det? Ja! Læs FAQ om rejser til Afghanistan
Rejsen til Wakhan-korridoren i Afghanistan er til dig der vil opleve alt det, de andre ikke gør. Vil du ud og opleve et sted i verden, som meget få mennesker fra vesten endnu har rejst til, og vil du gøre det i tryghed med et dansk rejsebureau og dansk rejseleder, så er dette turen du skal på.
Er du eventyrlysten ud over gennemsnittet, klar på en rejse langt udenfor de gængse rejsemål, og vil du have en rejse du kan fortælle om i årevis? Så er denne tur noget for dig! En ægte pioneer-rejse.
Få steder i verden er forblevet så uberørt og uopdaget som Wakhankorridoren. Denne smalle stribe land i det nordøstlige Afghanistan forbinder de dramatiske, sneklædte Karakorum-bjerge mellem Afghanistan og Kina og adskiller Tadsjikistans Pamir-bjerge mod nord fra Hindu Kush-bjergkæden i Pakistan mod syd. Engang et livligt knudepunkt på Silkevejen og en strategisk bufferzone mellem det britiske og russiske imperium, men i dag er korridoren omdannet til Wakhan Nationalpark – et vildtreservat, der tilbyder et fristed for sjældne arter som sneleoparden, Marco Polo-vildfår og forskellige vilde geder og får.
Wakhan-korridoren inviterer eventyrere til at udforske sine tårnhøje bjerge, frodige dale og den levende lokale kultur, der har bestået gennem århundreder. Denne autentiske destination er enhver fotografs drøm, med utrolige bjerglandskaber og smaragdgrønne floddale, der skaber betagende udsigter overalt. Selvom området er afsides og mangler moderne infrastruktur, er det netop denne isolation, der gør regionen så charmerende. Wakhi-folket og de kirgisiske hyrder, som udgør regionens lille befolkning, repræsenterer en rig kulturel arv, der trives i harmoni med det barske miljø. Livet her er måske enkelt, men den varme gæstfrihed og de bevarede traditioner i disse samfund er opløftende og inspirerende.
Vi snakker altså med andre ord om uberørt natur, det eneste sted i verden hvor 3(!) bjergkæder mødes, og en kultur du ikke finder andre steder.
Velkommen til et vaskeægte eventyr du aldriv vil glemme!
Højdepunkter
♦ Wakhankorridoren – en small landtange 220 km lang og med en bredde fra ca. 16 til 64 km.
♦ Spektakulære bjerge – Pamir-bjergene, Hindukush og Karakorum
♦ Qala E Panja – landskaberne, de lokale huse og Amoo-floden giver fantastiske motiver
♦ Fantastike lokale – Wakhi-folket og de kirgisiske nomadehyrder
Prisen inkluderer:
Indkvartering på hotel og guest houses i delt dobbeltværelse med brus/toilet og lokale gæstehuse med madrasser og primitive toiletfaciliteter
Fly t/r Københavns Lufthavn - Dushanbe
Måltider jf. rejseplan (M-morgenmad/F-frokost/A-aftensmad)
Lufthavnstransfer dag 1 og al transport jf. rejseplan
Lokale engelsktalende guider
LOI (letter of invitation)
Entreer til nævnte seværdigheder
Turleder (Kim Bo Larsen)
Prisen inkluderer ikke:
Måltider ikke nævnt
Drikkevarer og drikkepenge til guider og chauffører
Entree og evt. foto gebyrer
Visa og lokale travel permits
Evt. vaccinationer
Forsikring
Booking
Rejsen er arrangeret i samarbejde med et dansk rejsebureau med 35 års erfaring i rejser til Centralasien og Østeuropa. Dette er for at kunne sikre den højst mulige kvalitet, og for at kunne sikre at du er dækket af en konkursforsikring som er lovkrav ved salg af pakkerejser.
Derfor vil al bookning og betaling foregår derfor via dem.
Linket til bookning finder du ved at trykke på knappen her
Har du spørgsmål til denne rejse?
Kontakt mig her, eller på kontakt@kimbolarsen.dk, så svarer jeg dig hurtigst. muligt