Alle veje går mod Beringshavet

Jeg sov en time længere i morges. Helt indtil kl. 5. Da så jeg den smukkeste solopgang over Yukon. Den stod op på den  modsatte side af floden fra teltet, og på det sted var floden ca. 1500 meter bred. De lave skyer lyste op i en dyb orange. Det var fantastisk.

Min kaffe og  min morgenmad blev dog nydt i teltet i varmen, og med dynejakke på, for et er blevet koldt.

Efter ca. 10 min på floden døde min gps. Den havde vist falsk  batteristatus viste det sig. Så jeg måtte ind til bredden igen, og rigge solceller til, og så ellers håbe på en smule opklaring som lovet. Jeg ringede  via satellittelefon til Claus for at fortælle om situationen, og der altså ikke var sket noget når sporet var dødt.

Jeg skulle helt hen til middagstid før GPS'en begyndte at lade. Imens forsøgte jeg så godt jeg kunne på øjemål at blive i den hurtige strøm. Heldigvis går alt vandet den samme vej,  først ca. 300 km syd, for så at dreje langsomt mod nord og mod Beringshavet. Det begynder at krible i min krop for at nå havet. Ikke at det ikke er vidunderligt herude, men Beringshavet står som et mål der indtil for et par måneder siden kun var en drøm. Nu har jeg snart roet hele vejen på tværs at Alaska. Det er vildt bare at tænke på.

Efter 8 timer på floden med de tre obligatoriske stop for at tisse af og strække ryggen lidt ud, fandt jeg mig en sandbanke til teltet. Jeg havde roet ca. 65 km, så det passede mig fint. Her til eftermiddag har jeg fået ladet min mobil til musikken, og min gps i solen. Nu arbejder jeg på at få en smule batteri på en af mine powerbanks, men det går meget trægt. Jeg har fået tid til at tage lidt billeder til  mine sponsorere, og til at rydde lidt op i diverse drybags.

Igen i dag har jeg ikk set skyggen af et andet menneske, end ikke en fishcamp. Der er langt mellem snapsene herude. Det ser ud til at jeg kommer forbi en mindre bygd i morgen, men jeg aner ikke hvad der er der.

I øvrigt blev jeg i nat vækket af en bjørn der kom ud af skoven. Han var heldigvis hurtigt blevet klar over at jeg var et menneske, og ikke mad eller en trussel, så ham gik sin vej igen men et fik da min puls op. Og så kl. 02 om natten. Behøver jeg at sige at der gik lidt tid fø jeg igen kunne sove..

Dagens stats: Distance: 67 km. ialt: 1966,9 km vejr: overskyet med byger. Opklaring med byger hen ve middagstid. Flot solskin med få byger til eftermiddag og aften. Vind mellem 0 og 10 knob. 6-20 grader.

Dagens bedste oplevelse: at se så smuk en solopgang. Den slog benene væk under mig.











Forrige
Forrige

Du, jeg og Yukon

Næste
Næste

En hverdag på Yukonfloden