En hverdag på Yukonfloden

I dag har været helt speciel i den forstand at intet særligt er sket. Jeg så et dyr på størrelse med et føl inde på en bred, men kunne ikke se hvad der var. Ud over det, har det bare været “op ad en bølge, ned ad en bølge, op ad en bølge, ned ad en bølge” i otte timer.

For første gang siden jeg tog afsted d. 22/6 vågnede jeg i morges kl. 4 og tænkte at jeg godt kunne tage den med ro, for det var ikke rigtig lysten der drev  mig ud af teltet. Jeg kunne høre at vinden susede i træerne, og regnen slog ned på teltet. Ikke sådan styrtregn, men mere en konstant dryppen. Og så var  det koldt. Jeg havde endda lukket alle ventilationens i teltet natten over. Det er vidst første gang.

Men ud af posen kom jeg, og så snart brænderen var tændt kom der lidt varme i teltet igen. Det hjalp på motivationen.

Der er noget særligt over Alaska, selv i gråvejr. Her er bare smukt, og man har fornemmelsen af at være helt derude hvor ingen mennesker kommer. Sådan virkelig langt væk, og det er da fascinerende. At vide at den bakketop, eller den ø i floden ikke har et navn, simpelthen fordi den ikke rigtig er blevet opdaget.

Jeg er ved at være god til at pakke mine sager. Det går let og er  overskueliggjort efterhånden. Det der tager lang tid, er at få alle de små løse dele skrabet sammen og sat der hvor de nu skal være på kajakken. Det er  overskueliggjort efterhånden. Det der tager lang tid, er at få alle de små løse dele skrabet sammen og sat der hvor de nu skal være på kajakken. Det er  overskueliggjort efterhånden. Det der tager lang tid, er at få alle de små løse dele skrabet sammen og sat der hvor de nu skal være på kajakken. Det er satellittelefon er pakket og klar, og på min person. Jeg skal snart til at tænke på at rykke ting om igen, for der er ved at være svundet en del i proviantbeholdningen. Det betyder at noget tungt snart kan komme under dæk, som igen betyder at kajakken bliver endnu mere stabil. Den klarer sig nu godt  igennem det hårde vejr der har været de sidste par dage.

Da jeg kom afsted lidt i 6 var det med halsedissen godt trukket op om ørene, en podcast i øret  og hovedet stift rettet mod bølgerne, for tungen skulle holdes lige i munden. Den blæste.

Og sådan gik ellers otte timer. Jeg kom rundt om en pynt hvor strømmen virkelig tog til, og jeg kortvarigt ramte 15 km/t. Det varede et minuts tid, men det var dælme vildt lige pludselig at se landskabet komme så hurtigt forbi.

Igen i dag har jeg holdt mig på højre side af floden, da den giver mest læ pga. Bjergene og vindretningen, men det lader også tid trods alt at være her, at der er bedst mulighed for at komme i land. Det ligner mest cut banks på den modsatte side.

Selvfølgelig var det så sådan, at da jeg ville i land for i dag, var der klippe og cut bank (skrænt) så langt øjet rakte. Efter en time kom der endelig noget der til nøds kunne bruges. En stenstrand der skåner  en del. Jeg fik det jævnet en smule ud, og teltet røg op. Jeg har gennemblødt fra top til tå, så jeg kom af med det våde tøj i en fart, og fik mine fjällräven bukser på, og en dejlig varm merinotrøje og en dunjakke på. Efter en kop skoldhed kakao i læ inde i teltet, var jeg godt tilfreds, og  faldt i søvn med et brag. Min lur varede en god halv time, inden jeg vågnede af en laks der gav et ordentlig plask i vandet lige udenfor teltet.

Her til  eftermiddagen og først på aftenen er det klaret op, vinden har lagt sig en del og solen har været lidt fremme. Det lader til at der er en smule godt vejr i sigte de næste par dage. Det ser jeg meget frem til, og jeg håber at kunne udnytte det til lidt ekstra kilometer, men min krop viser også tegn på omtrent 25 dage og omtrent 1900 kilometers roning uden en hel hviledag. Særligt de sidste to dage har været trættende og hårde for specielt skulderne.
 Men det det giver, at komme fremad, og se nye steder, nye bjerge, og en skov der bare fortsætter og fortsætter er det hele værd. Det land her er  simpelthen for vildt. Jeg er nu under 100 km fra havet, ja jeg kan nærmet lugte det, men jeg skal 600 km udenom en lille bjergkæde for at komme dertil.  

Det er kæmpe kræfter der er på spil herude.

Iøvrigt er i dag første dsg siden jeg kom ind i Alaska, hvor jeg ikke har set nogle mennesker. Ingen både, fly eller folk i Fish camps. Her er tomt mellem Kaltag som jeg kom forbi i går, og så Holy Cross der ligger 3-4 dage fremme. Her er til gengæld spor fra sortbjørn, grizzy Bjørn, ulv, lynx og elg på stranden ved mit telt.

dagens stats: Distance: 57,8 km. Ialt 1899,9 km vejr: blæsende og overskyet med regn. Opklaring sidst på eftermiddagen. Temp. Mellem 7-12 grader.

Dagens oplevelse: Endelig at tage jakken af sidst på eftermiddagen, og gå en lille tur ned af stranden i solskin og kigge på dyrespor. Bare lige at lave noget andet end at sidde i kajakken, og ligge i teltet. De sidste dage har været meget fokuseret på netop disse to ting. Og så selvfølgelig at se på naturen undervejs, men altid fra kajakken.