Våde, kolde Yukon

Da jeg vågnede kl. 04:00 var min krop ikke rigtig færdig med at sove. Jeg kunne mærke at den snart trænger til et hvil, men lysten  til at komme i kajakken trak mere i mig. Morgenmaden og kaffen blev indtaget med min ebook foran mig. Jeg er begyndt at måtte bruge min pandelampe om morgenen nu. Det er faktisk ikke rigtig lyst kl. 4 længere. Det er ikke rigtig mørkt på noget tidspunkt heller, men dog mørkt nok til, at jeg ikke kan se hvor meget instantkaffe jeg hælder i min kop. Der har været dage hvor kaffen var lidt rigelig stærk…

Vandet lige ved teltet var forholdsvis roligt, men i det fjerne kunne jeg høre brusen. Der var fra rundt om hjørnet, hvor floden igen gik i sydvest, og vinden derfor rigtig kunne få fat. Jeg tænkte at  om ikke andet kunne jeg tage 8 timer inde ved breden i langsomt tempo.

De første 30 km foregik mellem bredden og øer som gav læ for vinden, og gav en smule mere strøm. Farten var faktisk helt ok med maksimale 11 km/t. Som regel omkring de 8. Men da jeg så passerede et hjørne og endte på indersiden, var der ikke flere øer, og floden var oprørt, med store bølger. Tempoet faldt til omkring 6 km/t, vinden var lige i ansigtet, og regnen begyndte at falde.

 jeg trak min halsedisse godt op om ørene og lagde kajakken inde ved breden hvor bølgerne var mindre. Men den huggede stadig godt i det. Ca. Hver anden bølge fik kajakken til at dykke ned i vandet. Det er stadig en lidt vild omgang for en uerfaren som mig. Der gik ikke længe før at var gennemblødt, og  så kunne jeg jo lige så godt fortsætte.

Da der var gået 7,5 time på vandet, begyndte jeg at se mig om efter et sted at slå lejr. Det ville passe medomkring 60 km, som er mit gennemsnit for hele turen. Jeg vil helst ikke ro under det på en dag. Men der var ingen steder at holde ind. Kun høje skrænter. på den modsatte side kunne jeg igennem regnen se, at der var fine strande, men der var også 1500 meter over igennem ret store bølger. Og det var jeg ikke
 klar til at ofre. Ikke nok med at de var store, men at sejle på tværs af dem ville være dumt, bare for en strand at slå et telt op på. Så jeg måtte videre. På et tidspunkt måtte der jo komme et sted. Efter en halv times søgen, hvor jeg forsøgte at gå i land dog for at sidde fast i mudder til knæene, fandt jeg en strand med klippestykker, hvor der var en plet med sand lige stor nok til teltet. Så her ligger jeg nu. Da teltet var oppe og jeg havde fået alt gear ind, skiftede jeg til noget tørt og varmt, kogte vand til suppe og varm kakao, og kravlede i soveposen. Det var simpelthen så dejligt. Efter suppen og kakaoen læste jeg og faldt i søvn med min iPad på maven. Jeg må have trængt til en lur ovenpå den tur i dag. Alaska tager hårdt på  mig i disse dage, men det er også dejligt at blive prøvet lidt mere af. Det er bestemt ikke en camping-tur.

Jeg har her til aften hevet mit kamera ud af posen med ris, hvor den har ligget til tørre siden den var under vand i et klodset uheld for en uges tid siden. Det lader til at virke upåklageligt igen,  og det er jo dejligt!

Vejrudsigten for i morgen er noget lig i dag, så planen er den samme. Tidligt op, tidligt færdig. Det der er irriterende ved at ro i så store bølger er, at jeg hver time må ind og ud af kajakken for at tømme den for vand. Det skvulper rundt i cockpittet og skaber ubalance. På et tidspunkt i dag var der vand til over sædet, og jeg må have pumpet 20-30 liter ud. Den sejler ikke så godt med så meget ekstra. Jeg håber det snart  får ende med den vind, men jeg har min tvivl.

Dagens stats: Distance: 60,2 km. Ialt: 1842,1 km. Vejr: overskyet, regnbyger fra morgenen, permanent regn fra middag  vind: 5-25 knob. Røg fra skovbrande igen (utroligt nok med det vejr)

Dagens gode oplevelse: varm kakao og Meat soup i soveposen til eftermiddag.

 Min bror fortæller mig jævnligt at der er rigtig mange der læser med, og det gør mig virkelig glad. Jeg håber at der måske er nogle derude som bliver inspireret. Måske nogle som drømmer om at tage på en fed tur, men ikke tror de kan, og som nu får mere mod på det hele. Det er en af de ting jeg gerne  vil opnå ved den her blog. For jeg har ikke nogle særlige forudsætninger for det. Så hvis jeg kan, så kan du nok også.

Jeg bliver lykkelig for personlige beskeder, som jeg får igennem min bror Claus. Du kan også skrive til mig inde på min hjemmeside. De beskeder læser jeg nok jeg kommer online 30 igen om ca. 12 dage.

I mellemtiden vil jeg blive rigtig glad hvis du vil dele bloggen med dine venner, så jeg kan nå længere ud, og måske inspirere nogle flere mennesker, og sprede min glæde ved denne her fantastiske tur endnu længere ud i verden.