Ekspedition Svalbard 24’ - Dagbog dag 5: Isbaks og bjørnespor

Dagbog dag 5: Isbaks og bjørnespor

Vi startede dagen kl. 5. Jeg sidder ved brænderen og smelter derfor sne til dagen. Vi bruger pt. Lidt for meget fuel, så i morgen må jeg rense og efterse brænderen. Ellers løber vi tør. Vi smed halvdelen af al maden og lidt mindre end halvdelen Af vores brændstof midt på Gladiologbreen i en varde vi byggede. Dette depot samler vi op på tilbagevejen om et par uger.

Landskabet har ændret sig meget siden der sidst har været mennesker her, og vi brugte i dag 5 timer på at finde vej gennem en kæmpe mark af spalter i isen, og kæmpe isskosser, nogle 40 meter høje. Det meste af dagen har vi gået bundet sammen med reb i seler. Jeg trådte to gange gennem en tynd bro af sne, og kun mine ski holdte mig fra at falde igennem.

Mens jeg slog telt og bjørnehegn op, gik Rasmus ud for at finde vej gennem næste store forhindring af samme slags. Han kom tilbage og havde set friske bjørnespor! Spændingen er lidt høj i teltet lige nu. Er det en nysgerrig strejfende bjørn, kan den godt finde på at komme Forbi. Pistolen ligger ladt ved teltåbningen, og riflen ligger mellem os i teltet.

I dag har jeg fået dejlig rugbrød med rensdyrpølse og Pringles på til forret. Herligt! Lige pt. Spiser vi mellem 4 og 5000 kcal. Hver. Langsomt men sikkert spænder jeg pulkselen mere og mere ind.

I morgen går vi op mod En række bjerge kaldet sølvknapperne. Det bliver spændende om vi kan finde vejen gennem.

Forrige
Forrige

Ekspedition Svalbard 24’ - Dagbog dag 6 Whiteout, hviledag og tid til ny plan

Næste
Næste

Ekspedition Svalbard 24’ - Dagbog dag 4: Endelig afsted ved egen kraft