Ekspedition Svalbard - Dagbog dag 10: Solskin og havis
Dagbog 10
Solskin og havis
Vi vågnede op til den smukkeste udsigt - dvs. jeg vågnede kl. 04:30 da jeg hørte noget gå rundt udenfor. Jeg tyssede på Rasmus for at høre nærmere - han snorkede som et savværk! Jeg tænkte jo straks det var en isbjørn. Men der skete ikke mere, og jeg slog det hen.
Da vi stod op, så vi rensdyrspor udenfor. Uvant, for vi har jo ikke set andet dyreliv end den måge for nogle dage siden.
Vi gik afsted i høj sol nogle timerne senere, ud mod Van Mijdenfjorden, som vi skulle krydse.
Det tog os ca. 6 timer at krydse over i en lige linie. Vi så en kæmpe gruppe turister på snescootere. De første andre mennesker vi har set i 7 dage. Det var underligt at tænke på.
Vi har sat teltet op på havisen, lige ved breden, da der her var mere fladt og så er det jo et eventyr at campe til havs. Vi bruger isskruer og økser til plukker.
Jeg ligger nu og varmer mine tæer sol desværre har været følelsesløse hele dagen. Med mig i soveposen har jeg min elskede pibe, lidt chokolade og pandelampen. Om lidt er aftensmaden klar - vildtgryde og prigles!