Ekspedition Svalbard 24’ - Dagbog dag 9: Temperaturen tager et dyk, og vi går i snevejr

Dagbog dag 9

Temperaturen tager et dyk, og vi går i snevejr

Vi har gået i skyer igen i dag, med snefald. Temperaturen er dykket med til -15ish, og sneen er Helt tør og fin. Den kan børstes af. Det gør livet en del lettere, da vi ikke længere skal bekymre os om risikoen for at blive våde.

Jeg døjer en smule med kolde og følelsesløse tæer. Jeg går med poser udenpå mine inderste sokker, for at undgå fugt i støvlen, men det kniber med at holde varmen. Må lave om i mine rutiner, for at få det til at virke.

Sneen blev dybere og dybere jo længere hen på dagen vi kom. Det trak tænder ud. Jeg får nogle jag I mit ene knæ når jeg trækker til. Det sænker tempoet en smule, og frustrerer mig!

Jeg har lyttet en del til podcast i dag, for at få nogle indtryk, nu udsigten mangler.

Teltet er oppe og jeg ligger i posen. I dag har Rasmus taget køkkentjansen - luksus! Der bliver kørt en knorrkoppen ind, sammen med en Pose flæskesvær. Aftensmaden der består af to portioner Real (frysetørret mad) er lige på trapperne.

I morgen lover vejrudsigten sol og -28! Det Glæder vi os til!

Forrige
Forrige

Ekspedition Svalbard - Dagbog dag 10: Solskin og havis

Næste
Næste

Ekspedition Svalbard 24’ - Dagbog dag 7: Tilbage over passet, opsamling af depotet og ned på Doktorbreen i høj sol