En dag i selskab med de voksne drenge

Jeg havde aftalt morgenmad kl. 06:15 med mine to britiske venner, så klokken 05:30 stod jeg op. Jeg har sovet på  stranden, og skråningen var ret stejl, så søvnen var derefter. Lidt ligesom at ligge sig til at sove på en stejl kørestolsrampe. Det var ikke videre  behageligt.

Efter et morgenbad gik jeg over i dineren og bestilte kaffe, æg og bacon. I USA har de jo det fantastiske free refill princip, men jeg har  lektien, og drak kun to kopper. Jeg skal aldrig igen drikke så meget kaffe, at jeg må stoppe hver halve time på floden for at tisse.

Efter vores fælles  morgenmad, hvor dagens plan blev diskuteret begyndte oppakningen. Den er altid lidt mere omstændig efter en hviledag, hvor en masse sager er rodet ud.

Efter en kort snak på satellittelefonen med dem derhjemme, var jeg klar i kajakken. Briterne var startet uden mig, men vores plan var at jeg ville indhente dem efter 30 km, ved deres første pause. De holder flere og lidt længere pauser end jeg, til gengæld ror de 100 km hver dag. Det er for mange timer for mig. Efter deres pause, hvor jeg indhentede dem, padlede vi sammen i 4 timer, og det var virkelig underligt for mig, jeg er vandt til at være alene, og ikke at skulle forholde mig til andre i nærheden. Pludselig kunne jeg snakke med nogle, og styre rundt omkring dem og tage billeder osv. Det var en dejlig afveksling. Vi fik nogle gode snakke undervejs. Efter endnu 30 km i skiftende vejr og en del røg, tog vi en lang pause, drak lidt te og fik lidt at spise.

 igen helt uvant for mig. Jeg drikker normalt kun koldt vand, og spiser mine nødder og kiks i kajakken.

Jeg startede ud et kvarters tid før dem, og havde  sat mig et mål om 80 km i dag. Det er fornuftigt for mig, og så ville jeg også være på land ved 6 tiden, hvilket passer min dagsrytme godt. De ville  så følge efter, og holde deres sidste hvil i min lejr, før deres sidste 20 km op til de 100. Da de ankom fik lidt varm kakao og en sludder om turen.

De sidste 15 km var i høje bølger, og jeg var gennemblødt. Der er også rigtig meget trafik i form af hurtige motorbåde i det her område, og det er  bestemt ikke alle der tager hensyn, eller ved hvad en høj bækbølge gør ved en tungt lastet kajak med vand til 2 cm. Under dækket.

Nåh, vi fik sagt pænt farvel, og de padlede videre. Jeg ser dem nok ikke igen på denne tur, for de padler jo en del længere pr. Dag end jeg. Men vi har nydt hinandens  selskab, og jeg har haft mange interessante samtaler med dem om deres verden, og det vi har til fælles ved denne tur.

Nu er jeg så tilbage på egen hånd i mit telt. Her er kommet en del bittesmå fluer ind til aften. Jeg koger stadig vand i apsiset, og derfor var teltet åbent i et par minutter. Nu er her  fyldt med de små forbistrede dyr. Men de har ikke lært at bide endnu, så det går.

Jeg prøver at rydde lidt op i mine sager, for jeg har sjusket lidt med nedpakning de sidste to dage. Det betyder jeg har svært ved at finde ting, som burde ligge i en bestemt pose, men som så dukker op i min dæksryksæk i en sidelomme. Det frustrerer mig. Men heldigvis har jeg jo tiden til det herude.

Jeg er blevet lidt mere komfortabel med de store bølger nu. Omrokeringen af vægt har hjulpet, men nu har jeg også bevist overfor mig selv, at jeg godt kan klare det, og jeg bare skal fremad. En lille smule vand sker ser ikke noget  ved. Jeg synger godt igennem på sangene i mit øre, og kæmper mig igennem det. Sean tog nogle billeder af mig på floden i dag. Det er første gang jeg ser hvor dybt kajakken egentlig stikker. Det er meget dybere en jeg troede. Nu forstår jeg bedre hvorfor jeg har våde albuer konstant. Der er vitterligt  to centimeter fra vandkanten til hvor dækket starter. Det bliver heldigvis kun bedere herfra, for jeg skal ikke proviantere mere nu, kun fortære, hvilket dog kniber i dag, efter al den mad og sukkervand i går! Det er godt jeg kom derfra. Amerikanske portioner og gratis refill er noget djævelen har skabt.

I dag på de strækninger jeg har været alene, har jeg siddet med musik i ørene og set landskabet udvikle sig rundt i hvert sving. Bjerge kommer til syne bag røgen i horisonten. Et nyt sving afslører en klippeside, øer og skove. Det går stærkt for tiden med landskabet. Der forandrer sig hele tiden. Det er langt mere spændende end Yukon Flats, hvor der ingenting skete i 4-5 dage. Men kajakken er også en fantastisk måde at opleve det på, for tempoet er raskt, men stadig med masser af tid og overskud til at tage det. Og samtidig mærker man strømmen i vandet, bølgerne, kajakken der vugger. Og fugle der leger i vinden tæt ved kajakken. Mågerne dykker ned mod en, og suser over hovedet. Ørne der sidder højt oppe på grene i vandkanten. Så er der lige  myggene, fluerne, knot, og hvepse, men dem skal jeg ikke gøre opmærksom på. Det klarer de fint selv.

Dagens stats: Distance: 78,8. Ialt 1266,3 km Vejr:  solrigt fra morgenen. Tordenbyger under opbygning midt på eftermiddagen. Opklaring til aften. Vind 2-15 knob. Blikstille på nogle strækninger, store bølger med skum på, på andre strækninger. 12-25 grader.

Dagens bedste oplevelse: at ro lidt med Sean og Jason. Rigtig hyggeligt, og samtidig en helt ny oplevelse for mig.