Tæt på en ulv, grundstødning i foss og stormvejr

Nok er jeg en total amatør i kajak, men jeg har efterhånden en del erfaring. Det vender jeg tilbage til.

Min døgnrytme er ved at være fintunet. Jeg vågnede 2 minutter før mit vækkeur kl. 05:00. Stormede ud af teltet for at nifle. Man føler sig lidt  sårbar i boxershorts med bjørnespray i hånden, når man står på en sandbanke midt i bjørneland.

Tilbage i teltet fik jeg kogt vand til kaffe, og nåede at læse et par sider i min ebook sammen med morgenmaden. Det var dejlig stille udenfor, og jeg glædede mig til at komme afsted. Blikstille kan se på himlen at jeg allerede er kommet en del syd igen, og er under polarcirklen, samt at vi er i midt juli. Det er ikke dagslys kl. 0100  længere, men en smule mørkere end middag. Det varer nok ikke længe før det kan blive en smule mørkt også.

Afsted i kajakken med god energi. En smule røg i luften, som trækker minder til Nepal, hvor alt er fyret led træ, kviste og kokasser. Det er en duft der gør mig glad, men også en smule bekymret for om jeg skal døjes med skovbrande i flere uger endnu.

Efter nogle timers roen er jeg på venstre side af et bred stykke af floden. Der er ca. 1000 meter over til den modsatte side. Pludselig ser jeg noget Hvidt bevæge sig relativt til træerne på den modsatte side, og et godt stykke nede. Min nysgerrighed får mig til at ro derover af, og 5-7 minutter senere mener jeg at kunne se at det er en ulv. Den stopper op og kigger. Jeg ligger stille i vandet med Med stævnen peget op mod strømmen. Den går videre og jeg baskere tættere på. Da jeg er 25 meter fra den, standser den igen og kigger nysgerrigt. Jeg har i ansigtet og sidder så lavt i vandet at den nok ikk kunne finde ud af hvad jeg var for en. Men ak, strømmen driver afsted med mig, og da jeg begynder  at ro, stikker den af. Sikke et møde! Jeg havde aldrig troet at jeg skulle møde en ulv. De er som regel de sværeste at se herude.

Jeg havde af mine to britiske venner fået at vide at der ville være en foss jeg skulle igennem i dsg, og havde fået en nogenlunde beliggenhed. Man skulle bare holde sig til venstre eller højre, så var det intet problem. Jeg var lidt lunken ved tanken, mest fordi jeg ikke havde hørt om den før nu, men ok. Den sidste time op til  foregik i strid modvind med 6-7 km i timen. Var var ved at være godt træt da jeg endelig kom til et punkt, hvor bølgerne stod en anelse højere end rundt om. Jeg tænkte at det nok var der. Pga. Vinden var jeg i venstre side, men det burde jo ikke være et problem. Jeg roede stille og rolig derned ad og blev kastet en smule rundt i hvirvler, men ikke noget jeg ikke havde prøvet før. Jeg troede jeg var igennem, og kigger ned på min gps for at se hastighed og position. Da jeg løfter blikket igen ser jeg noget vand der hvirvler op, med død vand i mellem. Jeg ved godt at det døde vand i mellem er der hvor stenen der skaber hvivlerne er, men det er for sent. Jeg prøver at styre rundt om, men jeg bliver trukket ind, så jeg svinger rundt for ikke at havne i fossen på siden. Jeg ryger hen over en stor klippeblok og sidder så der. Med vand skyllede op på begge sider. Jeg kan mærke hvordan kajakken faktisk hænger og bøjer pga. Vægten på den, og stenen lige i midten på bunden. Jeg får lige styr på mit åndedræt, sætter hænderne ned på stenen og skubber mig selv og kajakken fremover og ned i vandet igen. Heldigvis var stenen helt glat, og jeg kom med næsen lige ned i vandet igen. Jeg roede videre et par hundrede meter, og stoppede så op og fik styr på pulsen. Det var lige en smule mere end hvad godt er. “Bare hold dig til venstre” min bare.. men ok, hvis vandstanden havde været på sit normale, som er et par meter over nuværende, var det jo ikke sket. Jeg burde have set det, og jeg er en amatør! Men en erfaren amatør haha!

Rundt i næste sving så jeg at træerne bliver kastet rundt en del, også mere end hvad jeg har set hidtil. Jeg kom rundt i svinget, og blev ramt af hårde kastevinde og store oppiskede bølger. Jeg så til venstre en fin sandstrand, og tænkte at de 66 km jeg havde  tilbagelagt i dag, måtte være nok, jeg kunne måske være fortsat et par timer, med 5-6 km i timen krybende langs vandkanten, men energien var brugt op. så jeg ligger nu og hviler i teltet. Der er sten sat op på kanten af teltdugen og i bardunerne, for at mit hjem ikke skal blæse omkuld. Jeg tænker at gå tidligt i seng, og stå op kl. 4 og ro videre, for at nå så langt som muligt inde jeg igen bliver ramt af så hård vind. Det er noget der virkelig  tærer på kræfterne.

Dagens stats: Distance: 66 km. Ialt 1332,3 km vejr, solrigt, lav vind fra morgenen, men under opbygning, og forskelligt fra sving til  sving. Til eftermiddag mellem 20-35 knob. Temp. Mellem 12-25 grader.

Dagens bedste oplevelse: At komme helt tæt på en ulv fra vandet. Sikke en flot dyr som som regel er meget svært at komme tæt på. Det vil jeg aldrig glemme.








Forrige
Forrige

En rolig dag på Yukon, og dåserugbrød

Næste
Næste

En dag i selskab med de voksne drenge