Expedition Svalbard 24': Dag 1 - afgang fra Danmark

Vi er afsted!

Billede fra sidste vinters tur på Svalbard

Pakke-panikken har hersket på mit kontor/grejlager den sidste uge. Det har været en øvelse i at skære ind til benet og tage valg. Chokolade eller ekstra sokker? Pakketid eller familietid? Uanset valg er det gået ud over min søvn. Jeg har drømt om Svalbard i en uge, med ringe søvn til følge. Det er noget der fylder mit hovede lige nu.

Vækkeuret ringede kl. 04:05. Jeg hoppede i koldvandskarret i haven, og ind under bruseren for at vågne. Kaffe i koppen og afsted mod Tirstrup hvor Rasmus bor. Min kone vågnede nok først omkring Vejle. Det var podcast-tid i bilen og langsom opvågning.

Vi mødtes hurtig hos Rasmus til en kop kaffe og en bolle, inden afgang mod lufthavnen. fem duffle-bags, to pulke, en skitaske og en riffelkuffert! Ialt ca. 170 kg plus håndbagage.

I lufthavnen gik alt smooth, og vi kunne sænke skuldrene efter security. Få en snak om dagen, følelserne som hersker lige nu og her. Jeg er spændt. Glæder mig til at genopleve Svalbard, hvor jeg tabte kæben sidste vinter, og mærke den iskolde luft ii lungerne igen. Der hvor beskidt kulstøv møder den rene hvide sne.

Ruten gik med SAS fra Århus til København, så Oslo og sidst Longyearbyen. Her sidder. vi nu på et hotel og planlægger de praktiske ting der skal ordnes inden afgang. Afhentning af mad, fuel, småting som en ny clip til en strop og snak om forholdene mod syd.

Starten går d. 5. med snescooter til Doktorbreen, hvorfra vi klikker skiene på og spænder pulkene efter og bevæger os først ca. 100 km mod Sørneset - det sydliigste punkt på Spitsbergen, derefter ca. 500 km til det nordligste punkt.

Lad eventyret begynde!

Følg vores position live fra d. 5. her: https://share.garmin.com/kimbolarsen

Forrige
Forrige

EXPEDITION SVALBARD 24' - Dagbog dag 2

Næste
Næste

Nøglen til målet - At kunne være okay med ikke at være 100% okay