Fort Yukon og Nyhavn 17

Jeg har hostet det meste af natten. Jeg tror det er pga. Røgen, men måske også en smule forkølelse. Jeg må hellere passe en smule på. I nat har jeg hørt nye lyde jeg ikke har været vandt til. Her på Yukon Flats ændres flodens forløb konstant, gamle øer tæres væk og nye opstår og 50 meter fra øen jeg slog lejr på i nat, var en gammel ø med tæt skov hastigt ved at blive tæret væk af floden. Og det kommer til udtryk i store klumper af øen, altså jord, sten og skov der bliver revet med vandet. Der opstår det der kaldes for “cut-banks” hvor en lodret skråning på op til tre meters højde står ud til vandet. Og når sådan en klump af øen falder af, høres et højt plask. Sidst jeg hørte sådan et plask var det en elg der hoppede i vandet. Så det tog lige lidt tid ikke associacere den lyd med elge.

Jeg var tidligt på vandet i dag, for det går lettere og lettere med at pakke kajakken. Dels fordi jeg jo nøjagtig ved hvor alt passer ind, men også fordi at skibets lagerbeholdning jo efterhånden svinder ind, jo længere hen på togtet jeg kommer. Jeg håber snart at kunne flytte lidt rundt, så mere af de ting der er på dækket, kan komme længer ned, og give et lavere tyngdepunkt og gøre kajakken mere stabil. Særlig i sidevind.

At navigere på Yukon Flats er en videnskab. Gps og kort dur ikke, så min egen nyopfundne metode for at blive i hovedstrømmen går ud på, at jeg peger kajakken på pynten på øen jeg ikke ved hvilken vej jeg skal tage om, og så venter jeg og ser hvilken vej strømmen tager mig. Simpelt.

Efter 4 timer på kryds og tværs af flodsystemet ankom jeg til dagens delmål, Fort Yukon. Det er en by på omkring 750 indbyggere, altså en ret stor by heroppe. Man kan kun komme hertil med fly eller båd. Jeg trak kajakken op og tog sko på, og gik mod  købmanden efter en kold cola og lidt andre småting. Efter 5 minutter støder jeg på et skilt hvor der står “Nyhavn 17”. Jeg ved udemærket godt hvad historien er fra Erik B. Jørgensen og hans kæreste Tines blog om Yukon, men jeg kunne ikke huske at det var i Fort Yukon. Jeg går op til huset og ringer  pænt på. Ud kommer en ældre dame, og jeg hilser og siger hej. Et kæmpe smil kommer frem på hendes ansigt, og på dansk spørger hun om hvor hulen jeg Kommer fra. Jeg præsenterer mig selv og bliver bundt indenfor. Hanne er en ældre dansk kvinde der giftede sig med en mand fra Alaska, og kom til Fort Yukon 1964, og har boet her siden. Hun drev den lokale købmand i mange år, og har en kæmpe familie. Jeg fik besked på at tage hendes bil og køre ned og hente mine mest værdifulde ting i kajakken, og så komme tilbage. Hun havde det ikke godt med at de lå nede ved vandet. Da jeg kom tilbage stod frokosten på bordet. Det var så dejlig hyggeligt og hjemligt. Vi fik en rigtig god snak om hendes lange liv, om mit knap så lange, og verdens tilstand og om at bo sådan et sted helt heroppe, og også om det at være alene. Hun mistede desværre hendes mand i 2016. Hun har mange børnebørn som hun har haft svært ved at lære at kende pga. Afstanden, så hun har skrevet en bog og fået den trykt, så børnebørnene kan læse om hendes lange og fantastiske liv. Jeg fik et  eksemplar med i rygsækken, som jeg glæder mig meget til at læse.

Efter knap 4 timer i fantastisk selskab med Hanne, drog jeg endelig ned til købmanden og fik købt den cola, samt vådservietter og mere myggespray. På vej tilbage, slog jeg igen ind om Hanne og fik fyldt vandflaskerne, og hun kørte mig til  kajakken hvor vore veje skiltes. Sikken fantastisk kvinde, og sikken et privilegie at få lov at møde hende og blive inviteret indenfor. I gamle dage kom  der rigtig mange dansker og svenskere forbi og besøgte dem her i Fort Yukon. Dengang boede de også helt nede ved floden, og det kom mere naturligt.

da jeg skrev i gæstebogen, kunne jeg genkende flere navne fra Eventyrenes Klub. Erik og Tine var de sidste to til at aflægge hende et visit. Nu har jeg også skrevet en hilsen, og tegnet en elg som er traditionenen hos hende.

Jeg ville videre to timer længere ned af floden, for at få lidt mere ud af dagen. Efter 64 km ialt, kom jeg forbi en dejlig ø i et sving, og her lagde jeg til. Nu ligger jeg i teltet og drikker min cola. Udenfor blæser det lidt, men solen er kommet frem, og her er røgfrit lidt endnu. Dog indhenter røgen mig nok om en time eller to, men indtil da lader jeg gps og telefon op på solcellerne. De næse 4 dage forventer jeg meget røg, da der er rapporter om store brande i Yukon Flats, og meldinger om kraftig røg. Efter det tror jeg det tynder ud.

Tusind tak for alle jeres beskeder, som jeg får igennem min fantastiske bror Claus. Bliv endelig ved, for det gør mig så glad. En anden ting der ville glæde mig rigtig meget, er hvis i får lyst til at dele min blog, så jeg kan få flere læsere, og vise flere derude, at det faktisk ikke er nødvendig at være friluftslivsekspert eller Navy Seal for at tage sådan en tur her.

Dagens stats: Distance: 64 km. Ialt 887,9 km Vejr: Overskyet køligt og byger, vind 2-8 knob. Opklaring midt på eftermiddagen, nu høj sol. Meget røg i morges. Temp. 12-22 grader.

Dagens gode oplevelse: Hannes smil da da hun åbnede døren. Det var fantastisk at komme på besøg, og mærke hendes glæde ved at få besøg hjemme fra Danmark. Og det var dejligt at komme ind i et hjem, og mærke varmen og hyggen.