Frokost i Fish Camp og høj solskin på en sandstrand

Dagen startede ud med 2 timers roning i tyk tåge! Jeg havde ca. 25 meter sigtbarhed, og blev helt inde ved kanten for at kunne finde vej. Mit første mål var at finde en Fish Camp, hvor faderen af familien havde inviteret mig på kaffe. Efter 25 km, klokken ca. 09:30 så jeg campen og lagde til. Den første jeg fik øje på, var den sødeste halvanden måned gamle labradorhvalp, som øjeblikkelig blev min nye bedste ven. Efter noget tid kom ejeren ud, en ung fyr. Vi fik os en lille snak, og jeg smagte hans friskrøgede og tørrede chum laks. Herude er laksen en del federe end hvor jeg sidst smagte den 500 km længere oppe ad floden. Laksen forbrænder al sin fedt ved at svømme op ad strømmen til sin føde-å, hvor den gyder. Den laks jeg fik her var himmelsk! Det viste sig at ham jeg snakkede med i går boede lidt længere ned i campen, og jeg måtte  tilbage i kajakken for at komme derhen. Da jeg ankom stod han og tog imod mig med hans gamle mor, to to børn. Jeg blev inviteret indenfor, hvor den tyske pige fra i går sad og spiste morgenmad. Hun havde fået en seng for natten her. Kaffen kom på bordet sammen med lidt til mad. For mig var det jo næsten  frokost, så de diskede op med kogte kartofler med røget og kogt laks. Det var fantastisk med hjemmelavet mad. Jeg blev der nogle timer og talte med dem  og ristede skumfiduser med den yngste af pigerne. John var pensionist, og brugte campen til at fange laks til resten af året.

Tilbage på vandet fugtes  jeg med Julie resten af dagen. Hun gør tingene helt anderledes end jeg. Står først op sent på morgen ved 9-10 tiden, og starter ikke på vandet før middag. Så er hun også først normalt færdig kl. 19, hvor det snart er min sengetid, så det bliver svært at følges ad. Hun laver al mad selv, så må  tage mange forbehold for bjørne osv. Min måde at gøre tingene på er lidt nemmere. Men det har været sjovt at se en anden måde at gøre det hele på.

vi har slået lejr på en fantastisk sandstrand, med bragende solskin og en stor bjergkæde i horisonten. Det var været en god aften med selskab for en  gangs skyld. Hun lavede mad på hendes bål, og jeg på mit blus, men det ser ud til at fungere for hende.

At ro har også været en del lettere i dag,  for med en makker kan jeg bedre forsvare at være ude i de større bølger hvor den hurtige strøm er, selvom det har blæst meget. Så hastigheden har været højere end hvis jeg havde været alene. Med trods det, kan jeg mærke at jeg skal ro alene. Hele tiden at skulle tilpasse sig en andens hastighed, og tale sammen osv. Er ikke ideelt for mig. Måske bare fordi jeg er vant til at være alene. Så i morgen ror jeg nok afsted alene igen, og så mødes vi  nok i Emmonak.

Jeg føler næsten at Emmonak ligger lige rundt i næste hjørne. Der er ca. 400 km. Og målet trækker meget i mig i disse dage. Men det  også virkelig underligt snart at være der. Det virker som om det var i går jeg tænkte “HVIS jeg en dag når dertil”. Nu er det om mindre end en uge.

 Følelsen af at der må komme et gevaldigt uvejr og holde mig i teltet i nogle dage pirrer mig konstant. Jeg føler at vejret har været alt for godt. jeg kom forberedt på at ro i kraftig modvind, kæmpe bølger og silende regnvejr hele vejen igennem Alaska. Der har været dage med vind, og der har været dage med regn osv. Men intet i forhold til hvad jeg frygtede. Men jeg er stadig helt sikker på at det kommer i morgen! Haha.

Dagens stats: Distance: 60,7 km. Ialt: 2178,8 km. Vejr: tæt tåge og overskyet fra morgenen. 2-4 knob. Overskyet med 10-20 knob, dalende fra middag. Fuld opklaring fra kl. 14, med svag vind. 6-25 grader.

Dagens gode oplevelse: at blive inviteret hjem til Johns families Fish Camp. En dejlig familie af venlige og søde menneske, og rigtig god laks!