jeg jinx'ede vejret, og møde med lokale i Russian Mission
I går sagde jeg vidst nok at jeg var overrasket over hvor godt vejret havde været i Alaska, og det fik jeg høvl for i dag. Vejret har været ret træls. Kraftig vind med store bølger, oftest fra siden, og regn hele dagen. I morges gik mine øretelefoner i stykker, så ikke engang en god podcast eller noget musik kunne fjerne mit fokus fra ringe vejr. Til gengæld har udsigten været enorm smuk. Der er virkelig flotte bjerge i denne region.
Jeg havde bestemt mig for at komme til Russian Mission som er en bygd på ca. 300 indbyggere. En cola og en chokoladebar kunne vel løfte dagens oplevelse en smule. På stranden foran byen bliver jeg taget imod af Dawson på 9. Han hjælper mig med at finde butikken, og vi snakker rigtig meget om Europa, Russian Mission, og bare om at være 9 år gammel og leve langt væk i Alaska. Det var super spændende.
Den første ting jeg ligger mærke til er at jeg nu er komme ud til en anden stamme. Herude er de Eskimoer, og det ser man øjeblikkeligt. Både på opførslen og udseende. Folk er utrolig venlige, og jeg får snakket med over 10 mennesker, en del af dem kunder i butikken. Det var et rigtig godt møde. Her er også mange søde hunde som om vinteren bliver brugt til hundeslædekørsel. Jeg har jo en kæmpe drøm at lære at køre med hundeslæde, så mit hjerte smeltede da snakken faldt på dette.
Dawson og hans far og mor hjalp mig tilbage til stranden og i kajakken, og så var afsted igen. Jeg skulle krydse over på den modsatte side for at komme til en ø hvor der ville være plads til teltet. Det gik med høj skum på bølgerne og da jeg kom derover efter ca. 30 minutter var jeg gennemblødt fra top til tå. Og det var bare koldt. Så jeg fik skiftet til fjällräven bukser, merinotrøje og dynejakke i en fart, og så røg teltet op imellem to regnbyger. I apsiset fik jeg kogt vand til kakao, og nu har jeg det dejlig varmt og godt igen.
I går startede min bror med at hjælpe mig med at finde ud af at få kajakken sendt hjem fra Emmonak. De fleste mennesker efterlader deres kajak eller kano der, men det er ikke mange der har en der er så dyr og fin som min. Jeg har selvfølgelig også fået et meget særligt forhold til den, og jeg ville være rigtig ked af at vide at den skulle rådne op på en parkeringsplads i Emmonak. Om et par dage, når jeg kan se at jeg kender datoen for min ankomst ved Beringshavet begynder vi også at kigge på billetter tilbage til Whitehorse, hvor min flyver til Europa går fra. Det er enormt fedt at han hjælper mig, for der er begrænset med wifi og telefon herude.
En del skriver om hvad jeg tænker på at skrive om når nu turen er ovre. Og jeg har da en del ideer til nye projekter, ekspeditioner osv. Ikke noget der lige ligger rundt om hjørnet, men der er mange gode ideer. I mellemtiden vil jeg forsøge at skrive mere om Yukon turen når det hele falder lidt ned. Jeg er dybt taknemmelig for at der er nogen der har lyst til at læse med. Tusind tak til jer alle sammen.
Dagens stats: Distance: 52,9 km Ialt 2231,7 km
Vejr: Overskyet med regn, hård vind 20-35 knob. Temp. 6-14 grader.
Dagens bedste oplevelse: mødet led de lokale i Russian Mission