Første hele dag på kontoret
Jeg vågnede kl 04:30. Det er selvfølgelig lys udenfor hele natten, så jeg kunne lige så godt komme op. Jeg bøvlede lidt med min multifuelbrænder. Forvarmningen er ikke så let ved de her temperaturer, så det tog mig lidt tid at koge vand til kaffe. Fantastisk rolig og fredfyldt, og kun fuglene i baggrunden.
Efter morgenmad og kaffe pakkede jeg telt sammen og begyndt at pakke kajak. Jeg har langt til rutinen endnu, så jeg kæmper med at få plads. Morgenen var Fantastisk rolig og fredfyldt, og kun fuglene i baggrunden. Jeg havde mit telt op af en lille und skov at birketræer, men høje nok til at jeg ikke kun se igennem eller over, Pludselig hører jeg et ordentlig plask. Jeg kigger ned langs bredden og kan se at der har været uro i vandet ca. 50 meter nede. Jeg tænker at det har været en bæver der slog med halen, men jeg er ikke sikker. For en sikkerheds skyld sang jeg en morgensang for at gøre opmærksom På min tilstedeværelse.
Efter en times pakning steg jeg i vandet og padlede ned af floden. Den gode strøm gav mig en fart på ca. 10-12 kmt.
En times tid senere var jeg ved Lake Labarge. Den er notorisk kendt for frygtelig vejr, og man skal holde sig i højre side, og holde godt øje med vejret. Solenn begyndte at skinne som jeg padlede ud i højre side af floden. Den åbnede sig op foran mig og sikke et smukt syn. Den er kæmpe stor. En let medvind døde ud efter et par timer, og søen var helt spejlblank. Jeg har fået mig en go farve i nakken i dag! Efter 5 timer, med et par hvil Undervejs, gjorde jeg holdt på en stenbred for at spise frokost. Bøf stroganoff med egg noodles. Det var fantastisk i solskinnet. 3 timer senere, efter at have været på farten i 7:49 timer padlede jeg forbi en fin strand, og så straks at det var som skabt til mit telt. Jeg planlægger at holde mig på omkring de 8 timer om dagen. Det syntes rimeligt. Men i dag passede det perfekt, da det begyndte at trække op til torden bag mig.
Solen bager endnu her kl. 7, men det trækker for alvor op, og jeg er glad for ikke være i kajakken på vandet nu.
Resten af aftenen står på mad, snoller (det er jo søndag) og læse lidt e-book inden jeg nok falder i søvn ved 2030 tiden.
Jeg står tidligt op fra nu af for at få det milde vejr, og blive tidligt færdig.
Dagens stats: Dag 2 Distance: 36,59 km. Gennemsnitshastighed: 6,7 (søen har meget lidt strøm) Dagens bedste oplevelse: jeg bliver bedre til at ro kajakken, og min krop vænner sig til det)