Høj sol og besøg i Fish Camp
Jeg vågnede kl. 0415, stak hovedet ud af teltet og så at vandet var forholdsvis stille. En hurtig beslutning, dels taget pga jeg skulle op og tisse alligevel, blev at jeg drak kaffe, spiste morgenmad og pakkede sammen. Vejrudsigten lovede mere vind til middag, og jeg ville gerne have nogle kilometer bag mig i dag. Mens jeg pakkede grej ned, og bøvlede lidt med den nye fordeling af tingene efter at jeg i går flyttede rundt, så jeg den flotteste solopgang. Det bliver selvfølgelig ikke meget mere lyst, men solen kom op bag træerne. Det var virkelig flot.
Da jeg kom afsted, oplevede jeg at de største bølger var dem i floden lige foran mig. Efter de første sving var de faktisk væk, og der var blikstille. Mine arme og min krop føltes godt og jeg var klar på at give den gas i dag, indtil vinden måtte sætte en stopper. Jeg rundede Stevens Village efter små 6 timer. Jeg ville egentlig have været derinde, men det indløb i floden jeg skulle ind af, var tørret ud. Alternativt kunne jeg havde taget den anden vej, men tænkte at jeg hellere ville videre. Klokken var jo knap middag, og jeg havde masser af energi endnu. Så i mit hovede blev målet en ny personlig distance rekord.
Kort efter Stevens Village ændrede landskabet sig. Endelig ude af Yukon Flats og tilbage i bakket eller faktisk bjerglandskab. Det er dejligt med noget flot at se på og ikke at skulle bekymre sig så meget om navigation.
Jeg trak ind til siden ved en Fish Camp for at spørge om vej til frisk vand. En Fish Camp er de lokales fiskehytter, hvor de må fiske i sommerferien. De fanger laks og andre fisk, som røges og tørres og gemmes til vinter. Som regel er det hele familien der er samlet og arbejder. Der fanges med enten net, fiskehjul, eller bare på stang. Denne var med net. De inviterede mig indenfor, og jeg kunne få vand der. Inden jeg gik fik jeg hilst på dem alle, og fik en pose med røget og tørret laks med på vejen. De fik til gengæld et par poser chocolate cheesecake. Særligt børnene gjorde store øjne!
Videre ned af floden holdt jeg øje med GPS'en. Da den rundede 100 km gav jeg mig selv et klap på skulderen og besluttede at gå i land. Jeg er rigtig glad for den måde jeg har pakket kajakken på nu, for alle de drybags der før skulle slæbes individuelt er nu i en duffelbag, og al mad er i bagerste rum. Så jeg tager bare taskerne af dækket, teltet ud af forreste rum, og stikker dagens menu under armen og gå i land. Det er nemt. Og kajakken virker også mere stabil, dog ikke meget.
Som jeg sætter teltet op, ser jeg rundt i næste sving at morgendagens mål kun er et par kilometer herfra. Broen over Yukon, hvor der er en shop, et bad, måske noget wifi, og tøjvask. Jeg planlægger en hviledag der i morgen, og krydser fingre for at de også kan lave mad der. Her skal jeg også have købt et par stumper der er gået i stykker, bla. Nogle nye øretelefoner. De gamle kan snart ikke mere, for de bliver flået i hver dag, og ryger i vandet osv. Så et par nye billige ville gøre godt.
Dagens stats: Distance 102,2. Ialt 1182 km Vejr, høj sol, lav vind, 12-30 grader
Dagens bedste oplevelse: at ro 100 km på en dag, og stadig være forholdsvis frisk. Det er en fed følelse. Jeg er godt tilfreds efter gårsdagens mindre nederlag, at være tilbage i sadlen med en kraftpræstation.
