Hvem skulle tro Alaska var så hedt

Kl. 04:00 vågnede jeg, en smule kold. Jeg var faldet i søvn udenfor soveposen i går, da det var alt for varmt. Jeg  kravlede i den ved 23 tiden, men sov uden inderposen. Det var en smule koldt for skuldrene da jeg vågnede. Kl. 05:45 var jeg i kajakken og roede derud af  der var godt med strøm, og det har der været hele dagen. Virkelig dejligt.

Solen fik rigtig fat ved 9 tiden, og det begyndte at bage. Ikke en vind, så fluerne var på mig i stærke tal. Jeg har opgivet at ro med myggejakken for nu, for jeg kan simpelthen ikke se træstammer og sandbanker. Det er for farligt.

Efter 6 timer i solen ankom jeg til Galena. Byen er centreret omkring lufthavnen som blev anlagt som en del af Operation Chrome Dome, som i korte træk gik ud på at USA konstant ville have bombefly på vingerne omkring Sovjets nordlige grænser. Galena var en landsbane for B-36 og B-52. Nu er det en civil lufthavn. Lige som jeg var ud for enden af startbanen kom en gammel Curtis Commando (C-46) ind til landing. Det er en fantastisk flyver. Designet sidst i 30erne, og brugt mest i Stillehavsdelen af anden verdenskrig. Heroppe flyver den stadig med passagerer og cargo. Sikke et syn! Lidt senere så jeg den starte igen, da jeg var oppe i byen og købe en kold cola.

Jeg roede fra Galena efter at have købt colaen og en pose chips. Jeg ville videre. Der var lidt  beskidt og snavset, og ikke særlig rart.

Efter to timers søgen, fandt jeg ingen vand, så jeg holdt ind til en Fish Camp og spurgte efter lidt frisk  vand, og fik mig en snak med en af beboerne. Han og hans kone og 7 børn bor i campen med faderens forældre og nogle venner. Ialt omkring 6 huse. Jeg har  ikke før set en Camp med køkkenhave og hyggelige kroge. Det var et rigtig fint sted. Helt anderledes fra hvad jeg ellers har set.

Jeg roede en smule videre, og da jeg passerede de 100 km i dag, begyndte jeg at kigge mig om efter et sted til teltet. Valget faldt på en sandbanke. Og her ligger jeg så og  koger. Der er ikke en vind der rører sig, men udenfor er det ikke til at være pga. Fluer og myg og sol (jeg har været direkte i solen på floden i 11 timer i dag) så teltet er eneste mulighed. Her er der 38 grader i følge mit ur. Teltet trænger snart til en rengøring, som bedst klares ved at vende  vrangen ud. Her er fyldt med sand, som er blandet sammen med mit sved. Det er lidt et hulemandsliv herude.

I morgen falder temperaturen vidst en smule, og  vinden kommer igen, og får i vest. Jeg krydser fingre for en vind der køler og holder insekter nogenlunde væk, uden at lave kæmpe bølger. Jeg er svær  at stille tilfreds.

En ting jeg bed mærke i i dag, er at der ingen contrails (hvide skyer efter fly) er på himlen. Her flyver simpelthen ikke store  rutefly over dette område. Så langt væk er jeg, at det ikke engang er på vej noget sted hen for nogen. Ret tankevækkende.

Jeg har også tænkt meget på hvordan det bliver at komme frem til Beringshavet. Der er ikke så længe til nu, og det bliver et stort øjeblik at stikke fingeren i vandet og smage salt, og vide at jeg endelig har gjort det. Det scenarie har spillet meget inde i mit hoved i dag. Og nu sagde jeg så at der ikke er langt til. Det er der.  Der stadig ca. 700 km. Og hvem ved hvad der venter forude af vejr, udfordringer osv. Jeg trænger til et bad. Det er helt sikkert.

Dagens stats: Distance: 105  km. (Ny rekord) ialt: 1714,1 km Vejr: skyfrit fra morgenen, med enkelte skyer hen op eftermiddagen. Temp. Mellem 15-35 grader. Vindstille.

Dagens bedste oplevelse: Jeg kan mærke at kroppen stadig har set fint efter 200 km på to dage. Min krop har det langt bedre generelt end jeg turde håbe inden jeg tog afsted.