Fluernes Alaska

I dag har været en rigtig go dag til at ro. Ikke en vind har rørt sig, solen har skinnet, og det har været varmt. Lige som jeg kan lide det.

I morges havde jeg et lille uheld med min vandkeddel, og lad mig bare sige at dagens hovedopgave var at finde en ny. Spejdersport har desværre ingen  filialer herude i området, så mit bedste bud var købmanden i Ruby, som var ca. 75 km nede af floden.

Jeg hoppede i kajakken kl. 05:15, på en helt blikstille flod, med solopgangen i nakken. Det var køligt, og mosekonen bryggede ved de små bække der løber ud i Yukon. Rundt i det første sving ser jeg noget hvidt i horisonten, og syntes nok det ser underligt ud. Da jeg kom tættere på, kunne jeg se at jeg endelig skulle møde den første af de mange flodpramme der sejler forsyninger til butikker, biler, brændstof og alt hvad man nu skal bruge for at holde en by kørende. De kan kun sejle om sommeren, da  floden jo er frosset over om vinteren, og det har undret mig at jeg ikke har set nogle tidligere. Da jeg krydsede forbi den, blev jeg ramt af en kæmpe hækbølge, men det havde jeg forudset. Det var en virkelig speciel fornemmelse at komme over så store og høje bølger på blikstille vand. Det forvirrede  hjernen.

Gennemsnitshastigheden var god mod Ruby. Ca. 10 med lange perioder oppe på 11-12. Det er rart at komme fremad.

Pga. En manglende vind selv på floden, var fluerne, knot overalt! Og de vil ind i ens øjne, mund, næse, øre. Overalt. Så i dag måtte jeg have min myggejakke på på vandet. og det er da også rart ikke at have insekter i øjnene, men man kan bar virkelig ikke se meget med sådan et net over hovedet. Afstandsbedømmelse bliver helt umuligt, og jeg var ved at sejle ind i to sandbanker, simpelthen fordi jeg var overbevist om at de var langt væk. Jeg havde jo heller ikke bølgerne til at hjælpe med afstandsbedømmelsen. En gang gik jeg sågar på grund, for jeg kunne ikke se på vandet, at der var lavt. Nåh pyt, jeg fandt ud af det.

Jeg ankom til Ruby efter ca. 7 timer, trak kajakken op, tog shorts på udenpå min våddragt så jeg ikke skulle gå rundt og flashe med tætsiddende tøj. det kan være svært at vide hvordan lokale se på den slags ting, så hellere være sikker. Jeg fik et lift til købmanden af en flink ældre gut. kassedamen var lige går, og butikken var låst af med hængelåsen på døren. Hun ville nok komme tilbage lige om lidt sagde han. Så jeg gav mig til at vente. Kort efter ankom to andre. Den ene var native, den anden amerikaner. Vi talte lidt om stedet, livet herude, og Carls tur til Amsterdam og Paris. En  tur han havde fået i gave af sin datter. Han var særligt forundret over alle de mange cykler i Europa. Dem ser man ikke mange af herude.

Kassedamen kom  kom og låste op efter ca. 20 min, og jeg gik på indkøb. De havde desværre ikke skyggen af en keddel, men en ældre gut der stod og tyggede skrå ved  skranken, mente at han da vidst havde en til at stå derhjemme. Den kunne jeg købe for lidt cash. Super fint tænkte jeg.

Vi aftalte at mødes ved kajakken, og jeg gik tilbage. På vejen derned slog jeg et smut forbi det lokale fuel depot. De leverer brændstof, diesel, benzin og gas til hele området,  helt op til Circle. Det er et stort opland. Wilson, ejeren viste mig hvordan man kan holde fluer og myg væk ved at smøre gearolie på sin røde hjelm.

 det havde han selv fundet ud af, og var ret stolt. Det virkede fantastisk. Når han tog hjelmen på, var alle fluerne på mig i stedet.

Hank, manden med min nye keddel kom gående forbi, og vi gik ned til kajakken. Ham havde boet i Ruby i 68 år, siden han blev født. Han så meget ældre ud, ingen tænder i munden, og lille og en smule forkrøblet, men meget venlig og snakkesagelig. Vi talte lidt om min tur, og om området. Han forklarede mig hvor jeg skulle finde vand. Jeg sagde pænt tak for hjælpen, gav ham en ordentlig skilling for keddlen, og tog så afsted. Wilson stod på taget af hans kontor og  råbte god rejse" mens jeg roede afsted ned af floden. Det var et fantastisk møde med Wilson og Hank.

Næste stop var en gammel forladt Fish Camp, hvor jeg havde fået at vide at jeg kunne finde en rigtig dejlig bæk med rindende vand. Ganske rigtigt. Jeg fik fyldt min vandpose, og gik et smut op og kiggede i de gamle forladt bygninger. En stod stadig med varer i køkkenet, brænde stablet op ved ovnen, og kalenderen sagde 1996. Det var også der ketchuppen  havde sidste salgsdato.

Videre nede af floden så jeg en fin ø at slå lejr på. Jeg ville egentlig gerne have været videre til de 100 km, men kunne kun  se cut banks dernede af, og det kan jeg ikke bruge til lejr, så det blev øen.

Når jeg kommer hjem og går rundt i bare tæer en dag, vil folk spørge hvorfor jeg har så lækker hud på fødderne og benene, og det er fordi jeg får mudderbehandling flere gange dagligt herude. Da jeg skulle i land i dag på øen, stod jeg i mudder til knæhaserne.

Det er hedt, der er fluer overalt. Jeg har opgivet jakken for nu, og lever bare med fluerne i min næse og Mund når jeg går udenfor. Her er helt vindstille, og i morgen lover de endda to knob medvind, og endnu mer sol og varme. Det bliver så godt!

 dagens stats: Distance: 93,7 km. Ialt 1609,1 km vejr: vindstille, delvist skyet, med en del sol. 12-30 grader. Ca. En million fluer. Dagens bedste oplevelse: At  ro på Yukon igen i vindstille, og få en hulens masse kilometer bag mig. Det føles godt at få indhentet det jeg måtte opgive i går.