Bible Camp og Blæst blæst blæst

Jeg vågnede af vækkeuret kl. 0330. Jeg havde besluttet mig for endnu en ekstra tidlig start, da vejrudsigten lovede Blæst. Min observation er at det som regel er blikstille fra morgenen. Der var dog allerede krusninger på vandet da jeg gik i kajakken kl. 5, og min forudsigelse holdt heller ikke længe. Da jeg havde krydset til den modsatte side, ca. 800 meter ovre til højre, var det allerede blæst godt op. Og de næste 4 timer var i store bølger med ca. 5-6 km/t – halv fart af normalt for tiden. Jeg kunne være blevet ude i midten, taget de helt store bølger og den ekstra fart, og måske fået 9 km/t, men jeg måtte minde mig selv på, at jeg er helt alene, med meget langt til nærmeste hjælp, i en meget tung kajak. Chancerne for at jeg kommer tilbage op i kajakken hvis den har været vendt, ved jeg ikke hvor store er. Vandet er meget koldt i Yukon. Så i dage  med hårdt vejr, holder jeg mig tæt på land, og lever med den lavere hastighed.

Den første gang floden delte sig, tog jeg med til højre. Længere fremme  kommer et sted der er kendt som Devils Elbow eller Big Eddy. Et sted på floden hvor bølgerne bliver 3 meter høje, og vinden virkelig pisker vandet op. og den ville jeg gerne undgå. Lidt nede af floden til højre kom jeg igennem store bølger til Konkrine Bible Camp. Nu er jeg ikke specielt troende selv, men det skulle jeg da se. Med et stort skilt ved bredden blev jeg mindet om at “God Loves You”. Jeg gik op for at hilse på, men stedet var øde. Måske men det skulle jeg da se. Med et stort skilt ved bredden blev jeg mindet om at “God Loves You”. Jeg gik op for at hilse på, men stedet var øde. Måske man skal hilse at angre sine synder, fodboldbanen som består at et dæk af træ med bandter og mål, og selvfølgelig det amerikanske flag, mødte jeg endelig en ung gut, som fortalte at campen var forbi for i år, og dem der driver det, var taget til byen i et par dage, og han kiggede efter stedet imens. jeg var lidt skuffet, men vi fik os en lille sludder. Jeg tog videre. Imens jeg havde været i land, var vejret ikke blevet bedre! Ikke engang i de små  afstikkere af floden kunne jeg være i læ og i roligt vand, jeg måtte stoppe ca. Hver time og tømme kajakken for vand der kom ind igennem sprayskirtet.  det var bar frem med håndpumpen, og så igang. Hver gang tog det ca. 5 min, og det er altså en del vand. Ved middagstid brød solen en smule frem, og jeg nød lidt sol i ansigtet, men kroppen var ved at være brugt efter 7 timer i det vejr, så jeg så mig om efter et sted til teltet. Valget faldt på en Strand efter 40 km. Da jeg havde fået teltet op, og var ved at få luftmadrassen pustet op, bemærkede jeg at jeg begyndte at synke. Stranden var mættet af vand, og det var i praksis kviksand jeg havde slået teltet op i. Øv bøv! Jeg tømte teltet igen, og flyttede det helt op til træerne. Her ligger jeg så nu. Solen er fremme, vinden er gået ned hen til aften, og det var endda været en smule lunt. Jeg har ellers frosset hele dagen, kun med Mark Knopfler til i øret til at holde mig varm. Da vinden gik ned kom fluerne og myggene. Det lyder som regnvejr på teltet, når det flyver rundt og lander på det. Aldrig før har jeg set så mange myg og fluer. Bare ved at jeg har været ude og inde 3 gange, er her over 100 små fluer i teltet. De er heldigvis ret ligeglade med mig. Men jeg har myggejakken på udenfor nu. Ellers er set ikke til at holde ud, jeg syntes ellers jeg har været god til at tolerere det, men nu må jeg ty til andre midler.

I morgen lover de flot vejr med lav vinde og høj sol, så min plan er at indhente det forsømte fra i dag, med en masse ekstra  kilometer oveni. Jeg glæder mig!

Dagens stats: Distance: 40,2 km. Ialt 1515,4 km Vejr: grå, skyet med byger, 5-30 knob modvind, store bølger. Temp. 7-15  grader.

Dagens bedste oplevelse: at komme i land efter 7 timer, godt træt, våd og kold, og stadig være i godt humør. Det føles godt at komm fremad,  især når der er blevet kæmpet for det.

Her til aften har jeg spist en ration af noget bønne-snask med oksekød, som jeg fik af brandmændene i YukonFlats. Det var fra den amerianske Army. Og fy for pokker noget skrammel. Det gør jeg aldrig igen. Det var vammelt. Der var dog en lill pose med appelsin saft pulver med, som smagte udemærket, og jeg har creamer og sukker til min morgenkaffe til i morgen. Ikke noget jeg normalt bruger, men skal der være fest…







Forrige
Forrige

Fluernes Alaska

Næste
Næste

Sommervejr a la Alaska