Klargøring til Yukon - pakning
De sidste par dage er gået med den endelige optakt til turen.
En masse venner og bekendte er blevet besøgt, jeg har kørt land og rige rundt for at købe de sidste stumper, bla. En ny brugt iPad til at skrive dagbog på. En tur til lægen er det også blevet til. Lidt receptpligtig smertestillende til en evt. Ulykke.
Nu er pakningen gået i gang, og det er en møjsommelig process. Jeg har lavet en pakkeliste i google Spreadsheets, hvor der foreløbig er 152 punkter. Jeg har nørdet lidt og inddelt dem i alfabetisk rækkefølge, kode 1 for type udstyr, kode 2 for placering i kajakken. Det er et kæmpe arbejde, men det gør processen overskuelig. Alle emner er som udgangspunkt noteret som “mangler”, og når de så kommer over på pakkebordet blive de noteret som “har”. De ryger så i min duffelbag efterhånden. Den endelige finpakning i drybags efter emne venter jeg med til jeg er i Canada. Når man pakker en kajak er der nogle praktiske, og nogle essentielle ting at tage hensyn til. Vægtfordelingen i kajakken er helt essentiel. Tunge ting i bunden og midten. Heldigvis er jeg den tungeste, og jeg planlægger ikke at sidde ude i front som en “Kate og Jack fra Titanic” parodi. Lettere emner kan komme ud i enderne og øverst. Men der er også nogle ting jeg skal kunne nå fra hvor jeg sidder. F.eks min nødsender og GPS. Satellittelefon, kompas, vand - både kold og varm, og ekstra pagaj og vandpumpe. Nogle ting så som nødsender vil jeg have i min vest i tilfælde af at jeg ryger en tur i baljen. Andre ting som pumpe og termokande kan være i min dagsluge bag mig. Jeg kan desværre ikke have alt vægt under dækket, min duffelbag med let grej vil være spændt fast på fordækket En anden ting at tage hensyn til, at ikke alt for mange essentielle stykker grej er i samme pose. For mister jeg en pose ved en kæntring, ville det være træls hvis telt, sovepose, brænder og vandfilter ryger på en gang.
Uanset hvad, er pakning til sådan en tur en kamp om plads og vægt. Det kan ikke undgået at noget må blive hjemme. Jeg grovdeler ting op i “Nice to have” og Need to have”. 5 par underbukser er nice to have, men 3 kan gøre det. Campingstolen er super nice to have, men skumpuden må gøre det. Da jeg aldrig har prøvet noget lignende det her før, er læringskurven virkelig stejl. Men learning by doing virker for mig. Jeg tænker meget over tingene og prøver så meget som jeg kan at være grundig.
Jeg er overvældet af beskeder fra venner og fremmede som følger mig, og der er kun positive ord. Det betyder rigtig meget! Når jeg sætter mig i kajakken, forhåbentlig på min fødselsdag d. 22. Juni, er jeg uden internet og alm. Telefonforbindelse resten af turen ca. 70 dage. Jeg sender en dagbog hjem via satellit til min bror Claus. Han ligger så dagbogen op her på siden. Han har også adgang til min facebook, hvor dagbogen bliver delt. Men det er altså ikke mig der er på nettet, så evt. Kommentarer læser jeg sandsynligvis ikke.
