Lapland På Langs 2021 - Update

Alt var pakket - hvert eneste lille gram i min udrustning, brændstof og mad var vejet af. Arbejdet med at gøre mig klar til ekspeditionen havde stået på i 10 måneder - heraf de sidste 3 måneder nærmest som et fuldtidsarbejde.
Jeg sad sammen med min partner i et sommerhus på Fur, hvor vi nød et par dages fred inden jeg skulle afsted mod Norge. Og med et blev alt kaos! Norge lukkede grænsen 2 dage før afgang.

Min første indskydelse var at skynde mig at få samling på alle tasker, poser og div. grej og køre mod København, hvor jeg kunne ombooke min flybillet, så jeg kunne komme over grænsen inden den ville lukke 24 timer senere. Men ak. Efter at have tænkt mig om, og at have ladet budskabet synke ind, tog jeg beslutningen om at blive i Danmark. Norge ville tydeligvis ikke have mig ind. Jeg fik det hele vendt på hovedet - havde det været en nordmand der var rejst ind i Danmark, for at gå hærvejen, få timer efter den danske regering havde meldt ud de lukkede grænsen, ville vi ikke tøve med at fordømme det. Jeg kunne ikke stå ved en beslutning om at gennemføre med dette hængende over mig.

De næste 24 timer gik med at snakke med sponsorer og ikke mindst TV Midt Vest, som skulle dække turen.
Planen var at se tiden an. Lukningen skulle gælde i 14 dage, og således stadig give mig tid til at gennemføre, såfremt de ville åbne op igen efter den periode.

Således lidt nedtrykt og skuffet gik dagene med at drikke kaffe, gå lange ture, og da sneen kom til Danmark klikkede jeg også skiene på, med pulken efter mig, og tog på et par korte to-dages ture. Det var fantastisk at mærke en smule kulde i kinderne, og få lov at mærke en lille flig af eventyret jeg havde forberedt mig på, omend i danske skove, og ikke i Finnmarken med de kæmpe åbne vidder.

Når man står midt i en pandemi som den hele verden går igennem lige nu, kan man enten forsøge at kæmpe imod, eller være ligesom en bøje i bølgerne der vugger op og ned med bølgerne. Kæmper man imod bølgerne, vil det resultere i at man får lungerne fulde af vand, og går til bunds. Det eneste der er at gøre, er at følge med op og ned, og holde hovedet oven vande. På den måde lærer vi af en verdensomspændende krise at acceptere, at der er nogle ting vi ikke er herre over. Det eneste vi virkelig kan gøre, er at adaptere til de vilkår der er os givet, og holde hovedet koldt.

De 14 dage i dag gået, og Norge har valgt at holde grænserne lukket måneden ud. For mig betyder det rent praktisk at jeg kan vente med indrejse til omkring d. 1/3 - såfremt de åbner op til den tid. Jeg ville så sandsynligvis skulle i 10 dages karantæne før jeg ville kunne rejse til Nordkap og begynde ekspeditionen ca. d. 12/3. Det ville betyde at jeg ville være nede i Sverige ved og de varmere temperaturer midt i April - og her opstår problemet. Vejret vil simpelthen blive for varmt. Jeg skal bruge kulde og masser af sne for at gennemføre.

Så min beslutning er nu at udskyde Lapland På Langs til vinteren 2022. Det er virkelig ærgerligt og jeg er super frustreret, men jeg kan med hånden på hjertet sige, at jeg har gjort alt hvad jeg kunne for at være klar og forberede mig bedst muligt. Til syvende og sidst blev det kræfter større end jeg der skulle sætte en stopper for det i år.

Jeg vil i den kommende uge forsøge at få samling på mine tanker, og finde på noget at lave i den næste tid i Danmark. I april hvor faldskærmssæsonen starter, begynder forberedelserne til et par rigtig fede faldskærmsprojekter! Samtidig skal der forberedes en tur til et meget højt bjerg til august - foruden en lang tur til hest i Kirgisistan i Juni.