Opstarts udfordringer - Vestkysten 2021

Jeg blev sat af med alt mit gear, mad og brændstof på diget ved grænsen til Tyskland. Det var lidt af et mysterie i sig selv at finde derhen - men efter en times tid fandt vi en vej.

Jeg pakkede op med den ide at se hvor langt jeg kunne gå langs vandet. På diget gik det let, men snart blev jeg tvunget ned i noget marsk, og allerede der måtte hjulene på puklen give op. De kunne simpelthen ikke holde til de mange bump, og drej. Hjulkonstruktionen på pulken er så simpel som mulig, for at holde den samlede vægt nede. Derfor er der ingen drejemekanisme, så den skal slides rundt.

Et hjul faldt af, og jeg måtte ud og lede, dels efter den lille møtrik der var hoppet ud i det høje græs, dels efter en måde at komme op ad den høje skrænt og ind i landet.

image_6483441.JPG

De næste par dage gik langs digerne i Sønderjylland, forbi gårde, gennem små byer og gennem marsken. Vejret var imod mig, idet en storm kom ned fra syd. Det gav dog rygvind, som jo bekendt er bedre end modvind. I knap en uge var alt vådt.


Jeg er undervejs indtil videre blevet mødt af nogle venner og bekendte der ville sige hej. Det har været rigtig hyggeligt. Bla. Kom en gammel efterskole kammerat forbi, og en anden eventyrer, og forhåbentlig i nær fremtid kommende kollega droppede ind, gav gifler og kaffe, og vi fik os en snak.


image_16898817.JPG

Fra Oksbøl og op mod Søndervig bød turen først på stier gennem store skove, som var rigtig dejlige og flotte at gå igennem. Jeg kom så ud på det jeg forbinder med vestkysten: heder og klitter. Her er så smukt og barskt. Fra Nymindegab og det sidste stykke mod Søndervig måtte jeg gå langs vejen. Trafikken er til at blive svimmel af, men det er jo en del af turen.

image_16870401.JPG

Det at finde sovesteder kan være en udfordring, da ruten er en cykelrute, og derved er der længere mellem teltpladser.

Jeg går daglig mellem 20 og 35 km. Min længste dag indtil videre har været 36 km. Det er hårdt slid med puklen på slæb. Jeg starter typisk tidligt, og er på vejen kl. 07:30. Hen ved 14 tiden er jeg så fremme, og går i teltet og plejer fødder, hviler, og spiser.

underskrift1.png
Forrige
Forrige

Del 2 - Vestkysten 2021

Næste
Næste

Kan man bruge en pulk i Danmark? - Vestkysten 2021