Del 2 - Vestkysten 2021
Efter at have været gennemblødt i flere dage - og her snakker vi helt ind til benet, så selv jakkelommen i regnjakken havde en kvart liter vand i sig, var det et velfortjent hvil i Søndervig. Solen skinnende fra en skyfri himmel, og vinden hviskede let i grantræerne. Jeg kunne endelig få tørret alt igennem, i den sommerhushave jeg havde fået lov at låne.
Tiden i Søndervig blev brugt på et par ture til stranden, pleje af mine ret medtagede fødder - de havde snart fået så meget vand at der var svømmehud mellem tæerne - og så bare tid til at være til. Jeg kunne ligge i græsset og læse, og drikke en kold cola nede på en bunker.
Efter en dag her måtte jeg alligevel videre. For det var jo ikke afslapning i sommerhushave jeg var kommet for. Så turen gik ud øst om Vest Stadil fjord, og nord på over marker og enge. Der var lidt langt ud til kysten, men her kunne jeg nyde en fin grussti. Efter det første stræk op langs Stadil fjord, kom jeg op i de mange klitplantager. Her er der shelter og teltpladser overalt, og jeg holdt stadig en dagsdistance på omkring de 25 km.
Ude ved Fjaltring kom jeg til den smukkeste shelterplads med udsigt over havet. Den ligger ved Høfde Q, som er den sidste i en række af høfder på den strækning. Jeg tænker at den nordligste hedder A? Jeg smed mig i solen og læste, og kort efter kom en skotte på en cykel. Han var startet to dage forinden ved Esbjerg, og var på vej samme vej som jeg. Sammen snakkede vi og udvekslede erfaring fra turen, og andre eventyr. Vi delte lidt mad, og jeg fik smagt nogle virkelig gode blåmuslinger i dild og fennikel. En velkommen forandring fra mine rationer, som ellers er ret lækre.
Ved Thyborøn slog jeg telt op inde i en tysk bunker nede ved havet. Der var læ fra alle retninger og helt hyggeligt! Næste morgen var det tid til at lade mig transportere, altså noget helt uvant. For jeg havde på forhånd besluttet mig for ikke at forsøge at svømme med puklen på slæb det lille stykke over Thyborøn kanal. Puklen KAN ellers flyde, da den er designet til brug på ishavet på ekspeditioner mod Nordpolen, hvor man hele tiden må over våger, og efterhånden pga. Klimaforandringer også åbent vand. Der bleve kigget da jeg trillede ombord på færgen med min pulk. Det har de med garanti ikke oplevet før!
Om aftenen fandt jeg den smukkeste shelterplads. Og det ved jeg at jeg har skrevet før, men denne her var vild! Den ligger ved Bulbjerg fyr. Her er brænde og økser til fri benyttelse, og et par separate shelter-områder. Jeg slog nu alligevel teltet op, da den for mig er at foretrække. Kort efter ankom Bjørn. Vi kender egentlig ikke hinanden andet end fra netværk. Men vi har en del fælles venner, og ikke mindst interesser. Han var kørt den lange vej herop for en hyggelig aften om bålet. Bjørn er en ægte eventyrer, og vi sad rundt om bålet og vekslede historier fra Mongoliet, Patagonien, Grønland, Alaska og meget andet. Han havde pølser og et par øl med, og inden pølserne var fortæret, og bunden nået i den sidste Carlsberg, havde vi sporet os godt ind på hinanden. Vi kunne også hurtigt drømme nogle vilde eventyr op, og en dag når tiden er, holder jeg ham op på det! Jeg går videre nordpå. Mod Naturpark Thy, som jeg glæder mig rigtig meget til. Turen har indtil videre været rigtig dejlig, og jeg har set steder i Danmark som jeg nok ikke var kommet til ellers. Det er en god måde at rejse på, og puklen har vist sig at være lidt af en samtaleåbner. Sådan en har man ikke set blive slæbt op gennem Jylland før.
