Sammen med to kammerater drog jeg afsted mod Svalbard i start maj 2023 på arktisk mini-ekspedition rundt i Nordenskjold Land på Spitsbergen.

Visionen for vores mini-ekspedition var på få dage at nå langt ud i ødemarken, og på ski med pulke at komme rundt i så varieret et område som muligt.

Første del af beretningen af turen kan du læse her

Planen for dag 4 var at komme ned i Tværdalen, og helst ned på den frosne Tværelv for at komme ud i Reindalen.

Nedstigningen fra Bolterskaret hvor vi havde haft camp på dag 3 gik da også godt. En ikke alt for stejl nedstigning, som dog delvist skulle tages på gå-ben eller ovenpå pulken.
Men da vi kom ned i Tværdalen, kunne vi se at det ikke ville blive let at komme ud i Reindalen, for elvens sider var umidelbart meget stejle, og at gå ud i dalen på siden vi kom fra, var pga. fjeldet ikke en mulighed. Vi mente derfor at vi var tvunget til at komme over på den anden side af elven, for at komme ud. Vi gik mod enden af dalen i den modsatte retning, hvor vores plan var at forcere Plogbreen som vej over til den anden side af dalen. Men brefaldet var for udfordrende.

Det var her vi pludselig så en let vej ned på elven. Vi havde gået lige forbi den, men pga. lyset og terrænet kunne vi ikke se den før. Vi var således gået en 4 kilometer stejl omvej.

Nede på elven gik alting godt den første time. Her var helt fladt terræn og god sne. Men pludselig begyndte isen at. blive tynd. Dette kan man høre når man går på den med ski. Det varede ikke længe inden isen åbnede sig op, og vi havde åbent vand foran os. Det må have skyldtes en foss. Heldigvis skete dette lige ved en naturlig vej op af den ellers meget stejle banke.

Vi gik da ca. 6 kilometer derfra og ud i Reindalen oppe over elven. Fjeldet skrånede en del, og vi blev faktisk en smule skæve i kroppen. Da vi kom til enden af dalen, hvor Tværdalen mødes med Reindalen havde vi ca. 250 meter ned, og bakken var perfekt til at bruge pulken som kælk! - Snak om en hurtig og lang kælketur.

Reindalen har ikke fået sig navn for ingenting. For her var rensdyr overalt, og de bekymrede sig ikke meget om at have os som gæster for natten.

Dag 5 bød på ca. 12 kilometer i tung sne der hele tiden klappede under vores feller og sad fast. Det gør i praksis at der dannes store sneklumper under skien som gør det meget tungt at gå, og umuligt at glide. Fellevoksen kunne ikke gøre bugt med problemet, og vi gik og hoppede og dansede i 4 timer - det må have været et kønt syn.

Planen var at komme op til Kokbreen, og en smule op på den allerede den dag. Vi måtte gå udenom et stort område med klippeblokke som gletsjeren havde trukket med sig ned, for at finde et godt sted at komme op på den. Ca. midt for gletsjeren oplevede vi igen tynd is under os, da vi krydsede smeltevandselven fra breen. Sigtbarheden også gik pludselig meget hurtigt fra ringe til dårlig, og 100 meter oppe på gletsjeren gjorde vi holdt for dagen og slog lejr.

Dag 6 startede tidligt med morgenkaffe og grød i det smukkeste solskin på gletsjeren. I dag skulle vi ca. 600 højdemeter op over en distance på 3 kilometer. Planen var at styre mod Pjalten, som iøvrigt hurtigt fik øgenavnet “Pjorten” - et lille fjeld som stikker ca. 300 meter op gennem isen, og videre fgra den til passet ved Fosstoppen, lige der hvor Kokbreen dalen mod syd, og Møjsalbreen mod nord.

Opstigningen på breen gik virkelig godt. Det var et sejt slæb, men vi havde god energi og krudt i benene. Vi undgik alle spalter og ujævnheder som kunne være på gletsjeren ved at blive inde midt på isen. Undervejs holdte vi pauser for at nyde den helt fantastiske udsigt som var hele vejen rundt om os.

Vel ankommet oppe i passet byggede Uffe en lille lounge i sneen, mens Bjørn og jeg slog teltet op.

I loungen nød vi udsigten ned af Møjsalbreen, ud over Arctowskifjellet og helt over mod Sassenfjorden ca. 25 km væk mens vi snakkede om dagen der gik, røg snade og fik en dram.

Det er lige præcis sådan et eventyr skal være.