Tid til at lege turist

Jeg vågnede tidligt.

Jeg sover med mineBose head phones med noise cancelling da den store hovedvej er 50 meter fra mit telt, og det støjer helt vildt. Men når jeg ligger på siden, presser jeg øretelefoner i den side længere ind i kraniet end hvad godt er. Kun en nat mere, så tør jeg ikke sove med dem på længere. Jeg skulle jo gerne kunne høre bjørnene inden de kommer tæt på teltet.

Efter at have læst lidt og klokken var 6, åbnede jeg teltåbningen og tændte for brænderen ude i apsiset, som er “forteltet”. Det er rart nok at kunne koge vand derude, da det ikke kræver helt så meget udluftning i selve teltet, men det giver stadig en dejlig varme. To kopper vand blev til en kop kaffe, og en kop kakao. Det er en dejlig måde at vågne.

Jeg tullede lidt rundt til formiddag og ordnede et par småting, bla. Lavede jeg en sikkerhedsline på den drybag der indeholde min satellittelefon, ildstål, den lille førstehjælpstaske med det mest fornødenheder så som morfin og forbindinger, pas og andre vigtige ting. Den hænger på min svømmevest, og ryger således med mig hvormed jeg ryger hen.

Jeg har også gjort mig nogle tanker om hvad skal hvorhen på kajakken. Det bliver dog taget op til efterretning når den skal pakkes i morgen! Og nu er det nemlig snart ved at være! Det giver et lille ryk når jeg tænker på det. I morgen bliver det til virkelighed. Min drøm om Yukon, Canada og Alaska! Det er lidt uvirkeligt. Jeg besluttede mig for at køre lidt ned i tempo i dag.

Der er ikke så meget mere jeg kan gøre for at forberede mig, så jeg tog ned i byen for at kigge lidt rundt. Det er en helligdag i Canada i dag. De fejrer de oprindelige folk, Native Americans eller som vi kalder dem - indianere i dag. Det foregik med livemusik og workshops, taler osv. Og det var rigtig festligt at opleve lidt af. Jeg skulle gang på gang sige til mig selv, at jeg skulle trække vejret dybt, for jeg har snart fået mennesker og larm nok. Jeg er kommet for at opleve naturen og stilheden. Men jeg må sige at den her dag var en stor oplevelse. Men jeg er rastløs og de hovedet et andet sted. Kl. 4 tog jeg bilen ud til Schwatka Lake, som er skabt af dæmningen ved Whitehorse. På den sø er der vandflyveplads. En verden vi ikke rigtig kender fra Danmark. Cessna 180ere på række, en Beaver, en Supervan og sågar en Maule stod tøjret til moler.

Længere ude af vejen kom jeg til Miles Canyon, et sted hvor floden e smal med høje vægge skabt af vulkansk aktivitet. Indianerne kaldet det “stedet hvor floden er smal”. Det er på en måde dejlig jysk. Jeg kan forestille mig hvordan det må være at komme i kajak igennem den dal. Helt fantastisk. Men det bliver ikke denne gang. Byen emmer af deltagere i Yukon River Quest, et kano/kajakken som starter d. 26. Og foregår på strækningen mellem Whitehorse og Dawson City. Vinderne regner man med klarer løbet på under 2 døgn! Selv regner jeg med 14 dage.

Ved Schwatka Lake mødte jeg et midaldrende par der var ved at rigge deres tandem kajak til, og tydeligvis skulle deltage i løbet. Jeg faldt i snak med dem, og de var fra New Zealand, som jo står mit hjerte nært. Det vidste sig at manden er chef-designeren af jet-motorer hos Halminton jet boats. De har sommerhus i Wanaka, hvor jeg boede i tre år. Det er en lille verden sommetider. Iøvrigt mødte jeg også et irsk par i går i lufthavnen da jeg hentede bil. Mandens familie stammer fra Danmark. De spurgte om jeg kendte til en maler der hang meget ud i Skagen ved navn Krøjer. “Joeh det må man nok sige jeg gør” sagde jeg. Manden far var barnebarn af selvsamme maler. Igen - lille verden.

Efter en tur ved Schwatka Lake og Miles Canyon tog jeg tilbage til pladsen for at vaske tøj og køle lidt ned. Det har været 30 grader i dag. Efter tøjvask og en smule pakning gik det op for mig, at i aften er den sidste aften inden jeg tager afsted, og også den sidste aften med mulighed for frisklavet mad. Så jeg tog ind på Yukon Salomon and ribs, som ligger i den ældste kommercielle bygning i byen. Deres ribs skulle være verdenskendte. Det blev en helt forrygende middag. Da jeg kom alene røg jeg foran de ca. 30 i køen der ventede på bord, og blev sat ved et bord sammen med et ældre par fra Myrtle Beach, South Carolina. Jeg kender udemærket Myrtle Beach. Det er helt særligt at se kysten ved North og South Carolina, da den minder om Vesterhavet. Blæsende og med klitter. De havde haft en fantastisk tur igennem Alaska. Vi talte om hvor dejligt det var for mig at kunne opleve alt dette her som “ung” og ikke vente til jeg er 80 som dem. Og det er sandt. Jeg er dybt taknemlig for denne mulighed. Verdens er et fantastisk sted, og som Troels Kløvedal engang sagde: “Det folk siger om at verden bliver mindre og mindre, det er noget vrøvl. Når man rejse verden rundt, så opdager man at verden bliver større og større. For hver gang man tager et sving til venstre, er der en verden til højre man ikke får set”. Jeg har allerede nu fået nye tanker om ting jeg vil se og gøre. Og de næste par måneder får jeg god tid til at tænke mig endnu mere om.

Denne dagbog er den sidste sendt over facebook til Min bror Claus. I morgen sender jeg med satellit. Jeg er offline fra fb, messenger, mail osv. De næste par uger. Måske får jeg mulighed for wifi i Dawson. Men skriv endelig kommentarer og beskeder alligevel. Jeg får nogle af dem fra Claus over satellit. De giver fantastisk energi og godt humør.

Dagens stats Forberedelsesdag nr 5 Vejr: startede med sol, så overskyet men fra kl 1330 høj sol og 30 grader. Ingen vind Dagens bedste oplevelse: mødet med en dansk småbørnsfamilie med de sødeste børn, og de to fra NZ. Det er dejligt at få lidt snak “hjemmefra”. Jeg er så klar som jeg nogensinde bliver til at hoppe i den kajak i morgen.