Everest Skydive Ekspeditionen dag 3 og 4: forberedelse og spring - men jeg må vente lidt endnu
Vandreturen op til Syangboche var bare en smuttur på halvanden time, men stejlt op ad bakke. Vi klarede den dog i fin form, og var ved landingsområdet allerede kl. Ca. 09:30. Helikopteren ankom med ca. 500 kg. Udstyr i form af forskellige faldskærme, iltudstyr, hjelme, dragter og alt muligt andet man får brug for, når man skal springe faldskærm i en af de mest barske miljøer i verden.
Vi begyndte at pakke ud og stille op, tælle og checke alt igennem. Herefter ankom Osama, den ene af cores to kunder for denne uge med helikopter. Han sidder jo i kørestol, så vandreturen var ikke en mulighed for ham. Han har en baggrund i den Kuwaitisk flåde-specialstyrke. Noget ala Frømændene. Det var desværre også her han kom galt afsted og blev lam fra navlen og ned i et spring ned i vand fra helikopter.
Med ham var holdets europæiske bjergguide Yorick, som har passet på ham de sidste par dage.
Nu da alle var samlet kunne vi påbegynde den traditionelle Puja ceremoni, hvor to buddhistiske munke beder bjergene, som ifølge dem er guder om tilladelse til at springe her. De ofrer ris, vin og andre gode sager til dem, og beder dem om at velsigne os og vores udstyr med held og lykke. Ceremonien tager typisk halvanden times tid, og ender med at vi hver især bliver velsignet.
Resten af dagen gik med at planlægge morgendagens spring. I år har der været stor udskiftning på holdet, og tre nye er kommet til, så vi skal have et spring uden stress får at lære området at kende. Jeg selv skal oven i det trænes op i at rigge iltgrejet op og som HALO jump Master, som betyder at jeg skal kunne sidde med i helikopteren og kontrollere at springernes ilt virker som det skal, og at de er ok. Vi springer jo i mellem 7 og 8 kilometers højde, og der skal ikke meget til før ting begynder at gå galt. Jeg skal også kunne beregne udhopspunktet ud fra vindene mellem bjergene.
Det endte med at blive en lang dag, og efter aftensmaden hoppede jeg på hovedet i seng, med udsigt til spring i morgen tidlig kl. 06:30.
Vækkeuret ringede kl. 5, men jeg var slet ikke færdig med at sove! Den tynde luft i små 4000 meter gør stadig min nattesøvn lidt urolig, og udsigten til endelig at få lov at springe ved Everest gjorde nok heller ikke underværker. Jeg så solen stige op over Everest, som dog hjalp på energien.
En hurtig morgenmad senere var vi på vej ned til dropzonen. Vi gik direkte igang med at rigge op. Alt iltudstyret tager ca. En time at rigge til, og pga. Obamas lammelse tog det Greg, vores mater rigger og jeg ca. Halvanden time at gøre ham klar. Første helikopter lift i år bestod af PH og Osama, og Nadia og Aalia. Det gik helt som planlagt. De landede perfekt. Selv Osama. Han har en særlig rulleteknik, som fungerede perfekt selv i de knytnæve-store han landede i. Alle var glade. Anton, Greg og jeg pakkede hurtigt deres skærme, så kunderne kunne komme op på deres andet og sidste spring.
For faldskærmsspringere der følger med på bloggen kan jeg fortælle, at udstyret der bliver brugt er Vector III med vigil og PD Shilluette/Navigator 240 og 260. Vi bruger Cookie Fuel hjelme, WileyX Googles og TopOut Aero iltudstyr.
Efter andet lift, som forløbet efter planen, med Osama flyvende med et ret stort kuwaitisk flag, begyndte vinden at drille, og skyerne rykkede ind. Det var ellers meningen at jeg skulle op, men nu har jeg ventet i ca. 10 år, så jeg venter da bare lige en dag mere.
Vi rundede dagen af med at sige farvel til Aalia of Osama, to fantastiske mennesker som jeg virkelig har haft det godt sammen med, og håber at se til andre spændende projekter der er i støbeskeen.
Efter et kort teammøde, og lidt nedpakning for dagen, gik jeg alene ned til Namche for at købe mere data til min mobil, og muligvis sneg der sig en pose snoller ned i rygsækken også. Vandreturen som i går tog holdet halvanden time, klarede jeg på 45 minutter med lidt hjælp fra nogle podcasts.
Jeg har forkælet mig selv med et bad i dag, det første siden Kathmandu. Og nu lidt let blogskrivning og aftensmad. Efter det, læsning i soveposen og forhåbentlig dyb dyb søvn.
Til sidst: tusind tak til alle der læser med. Det gør mig glad!
I må meget gerne dele, så flere kan læse med..
