Det yderste Alaska – De sidste hårde kilometer

Jeg vågnede kl. 6. Vejrudsigten så mest lovede ud for en tidlig start. Kl. Lidt over otte var jeg på  vandet, men jeg havde da været gennemblødt længe. Allerede da jeg trak i tøjet var jeg sjaskvåd, for det var ikke blevet noget nær tørt fra i går, og da jeg stod ud af teltet stod det ned i stænger. Og det har det faktisk gjort hele dagen. Kl. 15:05 stoppede regnen, og kl. 15:25 startede det igen.

Jeg stoppede forbi Pilot Station, en større by. Der var ret stille da jeg ankom, og jeg gik rundt i ca. 10 min før jeg mødte nogen. Butikken åbnede kl 1300, og jeg var der 5 minutter før. Perfekt timing. Selv her bliver de indenfor i sådan noget vejr. Men en rigtig fin købmand, hvor jeg købte lidt kiks, Chips og endelig nogle øretelefoner! Nu kan jeg få musik igen, hvis ellers jeg kan få ladet. Her var dog intet sted at få et varmt bad, så jeg tog videre. Inden da talte jeg lidt med en lille pige og hendes oldemor. Oldemoderen havde lidt svært ved engelsk. Jeg ved ikke helt hvilket sprog de taler herude ellers, men det er noget lokalt eskimo-sprog.

Jeg tog videre. Det var blæst en del op, men vinden er i syd-sydvest, og jeg er på vej nordpå, så  det er ikke så dumt.

Efter 58 km fandt jeg en dejlig sandstrand, uden mudder. Det sætter jeg utrolig stor pris på i disse dage. Siltet kommer ind overalt,  i form af mudder. Selvom jeg prøver at holde mig selv ren, sidder det inde i ørene, i tænderne, i næsen osv. Og altså også i alt grej, tøj og i min  sovepose. Så bare at kunne undgå det værste er en lille gave.

De sidste par dage har jeg tænkt meget over hvad der fik mig herud til det starte med, og  der er gået lidt tid med at tænke over hvad det var, og hvad der har fået mig til at komme så langt. Hvad end der driver en til at begå sådan en tur så er det en stor oplevelse på mange plan. Man lærer nok nogle ting om sig selv, som man også lærer at slutte fred med.

Og hvad så når man kommer “tilbage” til den anden verden? Jeg tænker meget på hvad hulen jeg skal stille op med al den ledige tid hvor jeg ikke skal ro, slå telt op, tørre tøj og spise. Det bliver nok lidt underligt i starten.

I kan nok læse at jeg psykisk er ved at være i mål. Jeg ror faktisk nærmest i havgus nu, så tæt er jeg på målet. Nu er det sidste hårde skub mod Beringshavet. Så kommer alt det praktiske bøvl med at finde hjem fra verdens ende. Lige nu nyder jeg de sidste timer i kajakken. Jeg er kommet til at holde rigtig meget af det, men jeg er også snart klar til at skåle med Vitus på kanten af Alaska.

Dagens  stats: Distance: 58,8 km. Ialt: 2403 km

vejr: gråt, overskyet i ca. 50 meters højde. Ringe sigt. Regn og blæst. Temp. Mellem 6-12 grader

Dagens gode oplevelse: Bare at nyde Alaska, selv på en gråvejrsdag. Her er storslået, selvom det er svært at se for regn og skyer.