E45 Yukon nær afkørslen til Beringshavet
I dag ville jeg gerne nå rigtig tæt på Emmonak, byen der er ca. 25 km fra havet. Det betød at stå op kl. 6 og komme afsted. Og det gjorde jeg så. Jeg fik noget havregrød til morgenmad. Færdigpakket med en sjat brun sukker. Det var nogle pakker jeg havde fået af en lokal i Holy Cross.
Jeg kom afsted ved en ottetiden, og fandt straks en god strøm. Den røg jeg ud af et par gange, men holdte små 9-10 km/t hele dagen. Jeg stoppede på en sandbanke for at få lidt i maven. Noget jeg ellers ikke plejer at gøre, men det gik op for mig at dette ville være min næstsidste dag på floden, og at jeg lige skulle stoppe op og nyde tage det hele ind.
Landskabet har ændret sig igen. Det kom efter det første sving i morges. Den store uendelige skov er væk, bjergene ligger ude bag mig i horisonten, gemt i skyer, tåge og regn. Nu er det store åbne sletter som en tundra afbrudt af klatter at skov. Floden er kæmpebred og doven herude.
Efter små 10 timer i kajakken begyndte ryggen og min bagdel at bede om at komme i land. jeg er netop drejet af på et sted hvor floden deler sig. Den går ud i en vifte med flere grene der går mod Beringshavet – for første gang på min tur deler Yukon sig uden at samles igen længere nede. Emmonak ligger ca. 30 km herfra.
Da jeg pakkede mine sager ud i dag så jeg at kajakken var fyldt af vand i det forreste rum hvor jeg bla. Har teltet. Jeg har fundet et lille hul i kølen, lige hvor den går på sten og klipper. Der var kommet ca. 15 liter vand ind i løbet af 10 timer i dag. Det ser ikke ud til at kunne blive værre, så jeg løber an på at det holder i morgen.
Yukon har virkelig tung trafik herude. Jeg er blevet passeret forfra og bagfra af over 30 både i dag. Allesammen kommercielle fiskerbåde. Det er lidt stressende. Selv i teltet lige nu kan jeg høre en båd der ligger et stykke væk. Radioen går og der er musik i luften. Det er underligt. Freden er forbi, og det er på tide at kigge hjemad. Jeg havde håbet på en fredelig aften herude, hvor jeg kunne tømme hovedet en sidste gang på turen inden det praktiske ræs starter i morgen eftermiddag.
Det giver mig en virkelig underlig fornemmelse i maven at tænke på at jeg nok står med fødderne i Beringshavet i morgen eftermiddag. Det er slet ikke til at fatte at turen snart er forbi. Snart ikke mere tid i kajakken! Jeg har vænnet mig til at det var mit liv. jeg har tænkt tilbage på hvordan mine rutiner har ændret sig i løbet af turen, i forhold til hvordan jeg sætte ting på, pakker ud og pakker ned, og i forhold til hvad der giver mest mening. Sådan noget er der virkelig meget tid og overskud til at tænke over herude. F.eks. Lader jeg begge mine strømper
være i min venstre sko, for ubevidst puttede jeg dem i starten i højre, men det er også højre strømpe jeg tager på først. Ergo stod jeg altid med en højre fod med strømpe på, en en strømpe mere i skoen så som jeg så skulle tage ud inden jeg kunne få skoen på. Det var jo noget bøvl, så nu skal de altså være i venstre sko i stedet. Ting skal stå på de rigtige steder i teltet og i apsiset, og snacks pakkes på en måde så kiks ikke smuldrer sammen med nødder i løbet af dagen. Bjørnesprayen ligger klar præcis det samme sted lige til venstre for hovedpuden. Det bliver mærkeligt at komme hjem!
Dagens stats! Distance: 82,7 km. Ialt: 2520,7 km
vejr: grå og overskyet med enkelte byger. 0-5 knob vind. Temp. 6-15 grader
Dagens bedste oplevelse: at få lov at nyde Yukon i vindstille, mildt vejr en enkelt gang mere. Her er så uendelig smukt på en helt speciel måde, selv herude hvor der er fladt og goldt. Jeg er virkelig kommet til at holde af det, men jeg er også klar til at komme i mål.
