Emmonak og Beringshavet, så tæt på, og alligevel så langt væk!

I morges blev jeg vækket af en ret stor båd der sejlede forbi kl. 05:30. Motoren huggede højt og musikken fra dækket var ikke til at overhøre. Der er meget fiskeri her. Jeg kan godt forstå at Canadierne brokker sig over at Alaska tager alle fiskene inden de får en chance længere oppe. Nå men jeg stod så op kl. 05:30, for med alle de måger der fulgte efter båden, var det umuligt  at sove videre.

Nu skulle jeg jo igennem min morgenrutine for sidste gang for denne tur, og det var da helt sikkert vemodigt, men samtidig også en mulighed  for at sætte ekstra pris på det hele, og gøre det omhyggeligt.

Teltet blev pakket, jeg lappede hullet i kølen på kajakken med gorilla tape, så jeg mente at det nok var en smule bedre, og pakkede så det sidste ned og tog afsted.

Jeg tog en pause på en sandbanke efter en times tid, åbnede lugen til  forreste rum, og den var igen fyldt med vand. Lapningen havde ikke holdt, men det havde tilsyneladende ikke den store effekt på kajakken. Det føltes som at ro i tyggegummi i dag. Jeg følte ikke rigtig jeg kom nogen vegne, men på GPS'en kunne jeg se at det faktisk gik helt godt Jeg tog et sving mod Emmonak efter et par timer, og klokken ca. 11 var jeg ved byen. Her er nærmest en rigtig havn. Store fiskefartøjer, fabrikker osv. Blandet sammen med butikker og huse. Jeg trak op nær nogle folk ved deres små private både. Inden jeg havde set mig om var jeg omgivet af ca. 8 mennesker som ville snakke, høre hvor jeg kom fra osv. Hurtigt fik jeg fortalt at jeg gerne ville det sidste stykke mod havet, og manglede en der ville komme ud efter mig, samle gear, kajak og  mig op i båden og give et lift tilbage. En ung gut mente at hans onkel ville kunne gøre det ved 5-tiden om eftermiddagen. Han ville komme forbi lidt senere og bekræfte. “Den er bare go” tænkte jeg og gav hånden på det. Jeg gik op til supermarkedet, for jeg havde lyst til noget Beef jerkey og en sodavand. Undervejs talte jeg med lidt flere mennesker. Alle kører på ATV her, det er mest praktisk på de små mudrede stier som byen består af butikken var kæmpe ifølge de forhold jeg har set de sidste to måneder. Her var flere gange med varer, kølere og frysere. På størrelse med en lille sparbutik. Jeg blev nærmest overfaldet af købmandens lille 6 årlige datter. Hun ville lege med mit kamera, og kravle rundt på mig. Hun syntes særligt at det var sjovt at hænge i min arm. Sådan slæbte jeg så rundt på hende i butikken mens jeg kiggede på varer.

Tilbage udenfor spiste jeg jerkey mens jeg kiggede på kajakker og kanoer der er efterladt her af andre igennem årene. Det flyder med skrammel, skrald, både og gamle bygninger. Det er en lidt  særlig stemning.

Jeg gik op til byen “hotel” som er en del af Emmonak Community Center og fik et værelse. Så var det klaret. Tilbage på stranden ventede jeg på gutten fra tidligere. Jeg var super klar på at komme mod havet. Det er kun ca. Halvanden time herfra, og det er jo målet at komme derud. klokken lidt over 5 var han stadig ikke dukket op. Irriteret og slukøret pakkede jeg sammen og gav op for i dag. Beringshavet må vente til i morgen. Øv!

Jeg talte lidt med en gut som muligvis ville væreninteresserwt i at købe kajakken. Vi snakker i morgen! Jeg krydser fingre.

Et varmt bad og en gang  aftensmad senere ligger jeg i en rigtig seng og skriver her. Jeg syntes ikke helt jeg fortjener luksus endnu, for jeg er jo ikke helt i mål, men her er  ikke noget sted der rigtig dur til at stille et telt op. I morgen tidlig går jeg ned til vandet og finder en til at hente mig. Jeg kan bytte med mad og  lidt småpenge hvis nødvendigt, men det bliver det sikkert ikke. Aldrig før, ikke engang på mike efterhånden mange ture til Nepal har jeg mødt så  meget gæstfrihed og hjertevarme som herude. Det er overvældende!

Planen bagefter er aftensmad på en restaurant, for sådan en har de nemlig også her! I  morgen skal jeg også have sorteret grej – hvad skal med hjem, hvad skal foræres/sælges og hvad skal smides ud. Taskerne skal gøres rene og klar til  rejse, og billetter til Whitehorse skal bestilles. Forhåbentlig kan jeg være rejseklar på fredag. Turen til Whitehorse bliver noget i retningen af Emmonak – St. Marys – Anchorage – Vancouver – Whitehorse! Sikken en tur. En del af vejen i noget så bekendt som en Cessna Caravan.

Dagens stats: Distance: 35 km. Ialt: 2555,7 km.

Vejr: skyet med en smule sol. Tørt. 0-5 knob vind. Temp. Mellem 8-16 grader

Dagens bedste oplevelse: At møde så utrolig mange venlige  og søde mennesker i Emmonak. Det er virkelig overvældende.