Everest Skydive Ekspeditionen 2019 - Om turen

Kathmandu

De sidste par år har jeg hvert år været i Pokhara, Nepals næststørste by som ligger en times flyvning fra Kathmandu, for at springe tandem faldskærmsspring med indiske kunder fra en helikopter. Det er noget jeg altid ser frem til, for de mennesker jeg arbejder med dernede er nogle virkelig gode venner og et fantastisk team. Holdet består af mennesker fra hele verden, blandt andet Saudi Arabien, New Zealand, Frankrig og lokale Nepali.

Jeg kom første gang i kontakt med holdet da en del af dem var på mit tidligere faldskærmscenter i Danmark, Dropzone Denmark, for at forberede optagelserne til scenen i Mission Impossible 6, hvor Tom Cruise springer ud af en flyver.

Dengang havde jeg allerede være i Nepal og vandre, og var totalt opslugt af landet, kulturen og landskabet.

Et par medlemmer fra holdet inviterede mig med som instruktør til Pokhaha Skydive som kun er åben i en uge hvert år, lige efter Everest Skydive ekspeditionen.

Siden da har jeg gjort mig en del erfaringer i spring med oxygen fra store højder, og er blevet mere og mere draget til de specielle faldskærmsspring.

I år er jeg så blevet en del af holdet der skal op og springe med kunder ved Everest Skydive. Og det vil jeg gerne fortælle lidt om, både om hvad det er, men også hvilke forberedelser der ligger, og en rejseblog, som dog er afhængig af internet situationen undervejs.

Turen kort

Everest Skydive ekspeditionen 2019 starter i Kathmandu hvor vi møder vores kunder og nye ekspeditonsmedlemmer. Den første dag går med at lære kunderne at kende en smule, og tage på en smule sightseeing rundt i byen, som byder på rig kultur i form af buddhistiske og hinduistiske templer og andre spændende ting der følger med de to religioner.
Dagen efter flyver vi fra Kathmandu til Lukla, som er kendt og berygtet som verdens farligste lufthavn pga. Landingsbanen som ender ind i en bjergside, og skåner stejlt opad. Lukla er vejen ind til Solokhumbu distriktet, hvor Everest og en del andre af verdens højeste bjerge ligger. Flere tusinde turister og bjergbestigere kommer igennem her hvert år.

Fra Lukla vandrer vi i en gruppe mod Phak Ding, som er vandreturens første stop efter ca. 4 timer. Der overnattes i teahouse, som er et traditionelt “ hostel” med værelser og mad. De er typisk ejet af en familie som også bor der. Der er kun varme i spiserummet, hvor moderen og døtrene i familien laver maden over åben ild eller et brændekomfur.

Solen stiger op over Syangboche ved Everest. Billede af: Paul-Henry de Baère - apacheprod.com

Dagen efter vandres det sidste stykke til Namche Bazar, som er regionens administrative centrum og handelsby. Den ligger i 3440 meters højde. Her bliver vi boende i nogle dage for at akklimatisere. Kroppen skal vænnes til højden, ellers risikerer vi højdesyge, som i værste tilfælde kan være dødelig.

Akklimatiseringen i Namche Bazar inkluderer en dagsekskursion til en bjergtop og ned igen. Ellers går tid med at slappe af, læse, shoppe de ting man har fundet ud af mangler, tale om de næste par dage, og almindelig afslapning og hygge.

Tandemspring med ilt i Nepal. Everest, Nuptse, Lhotse i baggrunden. Billede af: Paul-Henry de Baère - apacheprod.com

Dagen efter vandrer vi det sidste stykke op til Syangboche et par timer væk. Det er her springene skal foregå. I Syangboche bor vi igen i teahouse.

Syangboche ligger i 3810 meter, men man skal dog hen over en højderyg for at komme dertil. Luften er en del tyndere heroppe, og tempoet er en del langsommere end en vandretur i Danmark.

Vi indkvarterer os igen i teahouse, der nu er blevet en smule mere basic. Syangboche er over trægrænsen, og varmen kommer primært fra tørrede kokasser som man bruger til at fyre med. Men her er stadig en god seng til soveposen, og hjertevarmen fra familierne er ikke til at tage fejl af.

Det var lidt om turen op til landingsområdet. I næste blog vil jeg fortælle lidt om springene, og om hvorfor det ikke bare er et “almindeligt faldskærmsudspring”

- Kim