Everest Skydive Ekspedition 2019 - Kathmandu Og møde med holdet
Min rejse til Kathmandu var relativ begivenhedsfri, bortset at kabine personalet måtte kalde efter en læge bland passagererne på begge flyvninger.
Efter en 3 timers mellemlanding i Istanbul ankom jeg til Kathmandu, som er Nepals hovedstand, og den eneste internationale lufthavn.
det er altid spændende at skulle igennem immigationen i Kathmandu. Først stiller man sig op i en kø til en computer, her fylder man den sædvanlige information ud omkring hvor længe du skal være der, og hvor du opholder dig. Umuligt at sige for et land om Nepal, så jeg har lært at computeren faktisk er ligeglad med om du taster alle felterne.
herefter går du op til en skranke også betaler for visa, og først da går du til skranken og viser pas og kommer igennem. Denne gang tog det 2,5 time. Så allerede i lufthavnen begynder jeg at trække vejret dybt og bare følge strømmen. Det er en vigtig ting at kunne i Nepal.
min gode ven Bharat, som er manager for Explorer Himalaya - det firma jeg arbejder for hernede, stod og ventede på mig udenfor terminalen. Et herligt gensyn. Jeg får den sædvanlige blomsterkrans om halsen og vi får en god snak. Der er hundredvis af lokale som tilbyder at hjælpe med en taxi, treks, hoteller osv. Og først når de har hjulpet dig, forlanger de penge. Så hvis man ikke har arrangeret det i forvejen, skal man tænke sig om, og aftale pris i forvejen.
Vel henne på vores hotel i Thamel, turistområdet i Kathmandu, møder jeg den del af holdet der allerede er her. PH fra Frankrig som i år styrer ekspeditionen og er ansvarlig for ilten, vores rigger Greg (USA) som servicerer udstyret, Anuj (Nepal) fra Explorer Himalaya, og Yorick (Frankrig) vores bjergside. Vi får os en pizza på en restaurant som ejeren af firmaet netop har åbnet. Lokal mad får vi nok af de næste par uger.
jeg får checket ind på hotellet og får mig en lur efter rejsen, og vågner lige i tide til aftensmaden. Vi spiser aftensmad på samme restaurant og møder også vores to kunder for første uge. To solospringere. Nogle virkelig dejlige mennesker, som jeg vil fortælle mere om senere.
efter en virkelig god nats søvn, stod jeg op kl. 0900 og fik et bad. Morgenbuffeten ventede. Her møder jeg Yorick, som jeg kommer virkelig godt ud af det sammen med. Vi tager os god tid og nyder kaffen. Lidt luksus er dejligt før vi rejser. Han har mange gode historier, og vi har begge boet i Wanaka, en lille by i bjergene i New Zealand.
Min plan for i dag var at købe en ny vandrestav, en camelbag, klortabletter og snacks til vandreturen. Første stop var min favorit bogbutik, hvor man kan finde alle slags bøger til virkelig billige penge. Der er dog ikke rigtig noget der fanger mig denne gang, så jeg går videre. I Thamel er der hundredvis af butikker der sælger friluftudstyr, og det er alt sammen kopivarer, men af rimelig kvalitet. I en sidegade kender jeg en fyr der har en lille butik på størrelse med kundetoilettet i en dansk Bilka. Her handler jeg som regel, for han kan husker mig. Vandrestav, camelbag og en pakke klortabletter bliver i alt 100 kr. Efter en smule forhandling. Jeg får tanket mit Nepali sim card op, så jeg har internet og kan ringe igen.
Hen på eftermiddagen holder vi et kort teammøde. Vi taler lidt om ugens program, som jeg vil fortælle mere om i morgen. Vi taler om udfordringerne ved at springe i de højder vi kommer op i. F.eks. Har vi ikke meget tid i fritfald, for hastigheden er meget højere end normalt, da luftmodstanden i det frie fald er meget lav.
Et par af holdmedlemmerne har ikke vandret før, og slet ikke til de højder, så vi taler lidt om vigtigheden af at gå stille og rolig, drikke vand osv.
Vi mødes igen tilbage aftensmaden, hvor Anton og Nadia fra Rusland, de sidste to medlemmer af holdet for denne uge støder til. Vi får vores lille bedehjulshalskæde i sølv, som jeg så længe har ønsket mig. For den er det endegyldige bevis på at man er med på holdet. En lille ting som jeg har set frem til i flere år!
vi nyder alle sammen den gode mad, friske grønsager og kød. For det er sidste aften i de næste to uger. Fra nu af hedder den ris, linser og hvis heldig: kål.
I morgen sr jeg op kl. 04:45. vi mødes kl. 05:30 og tager mod lufthavnen. Der går ingen normale fly til Lukla fra Kathmandu lufthavn for tiden, men Explorer Himalaya er lykkedes med at få en flyver til os. Lukla er i øvrigt verdens farligste lufthavn. Landingsbanen går kraftigt op ad bakke, er meget MEGET kort og ende ind i bjergside. Så lander man ikke rigtigt første gang, er det “tough luck” man får ikke flere chancer.
