Faldskærmsspringere i skovbrande, og tyskere på tømmerflåde
Jeg tog et kig på vejrudsigten i går aftes, og besluttede at stå op kl. 5 til morgen. Grunden var en kraftig vind der vil bygge sig op sammen med tordnvejr hen på eftermiddagen.
Kl. 06:45 var jeg i kajakken, og afsted det gik. Jeg kan fornemme at Yukon Flats endelig snart er overstået. Jeg er tilbage på mere eller mindre et flodforløb, og skal ikke hele tiden navigere ind og ud af småfloder. Det giver en smule mere overskud.
Efter en times tid på vandet, ser jeg til styrbord noget rødt stå i vandkanten, og noget røg fra et bål. Jeg sætter kursen derover. Da jeg ankommer bliver jeg taget imod af en venlig gut, der hjælper mig i land. Det er en flok brandmænd, der har slået lejr og kæmper med skovbrandene i området. Jeg får besked om at tage kaffekoppen med hen til bålet. Der er 4 store gryder med ialt ca. 10 liter kaffe inde i gløderne. Det virker som meget til de 8 mand. Jeg sætter mig ned og vi snakker lidt frem og tilbage. Jeg ser at en af dem bærer en kasket hvor der strå smokejumper på. Så jeg spørger om de springer faldskærm. Det viser sig at jeg er havnet i lejren for en gruppe smokejumpers, altså brandmænd der springer ud af flyet med faldskærm over skovbrandene med fuld oppakning, lander og begynder slukningsarbejdet. Så jeg fortæller lidt om min egen baggrund, og vi får en god snak om deres spændende arbejde, om deres træning, og hvad de har oplevet. Det første operationelle spring laver man efter 15 træningsspring. Alle 5 sekunder fritfald med automatisk drougesætning for jer der ved hvad det betyder. Nogle springer runde skærme fra 1500 ft, andre firkantede fra 3000 ft. De ankom i lejren i går, hvor også en hulens masse mad, vand, generatorer og andet udstyr blev droppet fra en Donier 28. Det ville jeg dæleme gerne have set under de forhold med tæt røg, blæst og ned på en strand ca, 50 m. Bred.
De fortalte at der i øjeblikket er over 500 skovbrande rapporteret i Alaska, og det i øjeblikket er helt ude af kontrol. Klimaforandringer gør at det er året med flest hektar brande nogensinde i Nordamerika. Den tykke røg jeg kom igennem i går og i nat stammer fra en af de mellemstore brande lige nord for hvor jeg slog lejr. Den er på 22,500 hektar. brandmændene der arbejder på den, forsøger i øjeblikket at redde en Bible Camp fyldt med børn og unge på sommerlejr. Andres opgave er at beskytte de lokale indianeres fish camps, og nogle private hytter. At slukke brandene er ikke en mulighed som tingene står. I virkeligheden er deres arbejde total nyttesløs fortæller de. Men politiske beslutninger om bekæmpelse af skovbrande, som blev taget tilbage for ca. 100 år siden gør, at skovene får lov at blive mere og mere brandfarlige, fordi de naturlige brande der rydder skovbunden ikke for lov at gøre deres arbejde. Og nu er alle skove alt for fyldte og brandfarlige. Det er en menneskeskabt bombe, som gøres endnu værre af klimaforandringerne. Men de arbejder hårdt alligevel. Hatten af for dem. efter et par timer med kaffe og røverhistorier sagde jeg pænt farvel og padlede videre. De 5 kopper brandkaffe gjorde at jeg resten af dagen har måtte i land og tisse af ca. Hver time. Den fejl begår jeg ikke igen.
En time efter mit stop, overhalede jeg 3 tyskere på en hjemmelavet tømmerflåde med mast og sejl! Brandmændene havde fortalt mig at de ville være en smule længere nede, så da jeg drev forbi sagde jeg pænt go dag på tysk. De gjorde store øjne, og en der sad på en havestol med rygge til sprang op og vendte sig rundt. De var fra München, og var startet i Whitehorse en uge før jeg. Men de drev bare med strømmen, og for sejl når vinden var rigtig. De kunne ikke rigtig styre. Så jeg er en smule hurtigere. Det er faktisk de første jeg har stød på, som er på vej samme vej. Jeg fandt et brev i en hytte i Canada fra en tysk kvinde, som må være ca. En uge foran mig i kajak, på vej samme sted hen, men da vi nok har ca. Samme hastighed, møder jeg hende nok ikke.
Vinden gik pludselig kraftigt op, og vandet begyndte at slå ind over kajakken på en måde jeg ikke har oplevet så voldsomt før. Men heldigvis var søerne lige ind forfra, så jeg kæmpede videre. En ordentlig skylle fra en tordenbyge fik jeg også. Efter 7,5 time og 72 km, trak jeg op på land i et sving, og alt ligger nu til tørre i det flotteste solskin, dog med jævn vind. her til aften fejrer jeg de første 1000 km roet med Dark chocolate cheesecake-mix. Jeg kommer til at sove godt i nat.
Dages stats Distance: 72,2 km. Ialt 1036,9 km. vejr: røgsky fra morgen, opklaring efter et par timer, til høj sol. Vind 0 knob, op til 25 når floden pegede op i vinden. Krappe bølger temp. 8-22 grader. Regnbyger hen over eftermiddagen, og flot vejr til aften.
Dages bedste oplevelse: at møde smokejumpers i Alaska, og blive inviteret ind og høre om deres arbejde og metoder. Det var vildt fedt!
