Hold dig varm udendørs om vinteren - guiden til lag-på-lag princippet

*Indeholder reklame for Helly Hansen

Lag-på-lag princippet kort fortalt

Et eksempel på lag-på-lag påklædning.
Inderst og ikke synligt er en tyk merino-undertrøje som har til formål at transportere sveden væk, og isolere udenpå huden.
Udenpå denne en tyk fleece med høj hals. og lynlås for mere fleksibilitet. Den giver et isolerende lag udenpå undertrøjen.
Yderst en skal-anorak med lynlås - igen for bedre fleksibilitet. Den beskytter mod kulde og fugt, samtidig med at den lader sved komme væk fra de to lag indenunder. Når jeg arbejder, sveder jeg en del, og derfor lyner jeg tit op ved lag og under armene for yderligere ventilation. Er der ingen vind eller sne, er dette intet problem.

På rigtig kolde dage vil jeg sommetider vælge en fiberjakke i stedet for fleecen, eller måske endda i kombination med denne.

Når vinterkulden bider, og vi skal bevæge os udendørs, er påklædning nøglen til at holde varmen. Alt for ofte ser jeg folk der tager en tynd trøje på, eller endda en t-shirt, og herefter en stor dunjakke over og tænker at “nu er jeg klar til at være aktiv udenfor”. Det næste der som regel sker, er at de overopheder fordi jakken er alt for voldsom. Men tager de jakken af, fryser de øjeblikkelig.

I stedet skal du klæde dig på efter lag-på-lag princippet. Dette koncept er ikke blot en modefænomen, men snarere en videnskab, der kan gøre forskellen mellem at fryse og forblive varm under kolde forhold. Lag-på-lag princippet handler om at bruge flere lag af tøj for at skabe en optimal temperaturregulering og bevægelsesfrihed. En af de essentielle aspekter ved dette princip er luftens isolerende evne. Hvert lag af tøj skaber et luftmellemlag, der fungerer som en isolerende barriere mod den bidende kulde. Denne stillestående luft fungerer som en effektiv varmeisolator ved at minimere varmetabet og bevare kroppens naturlige varme.

Brug af lag på lag princippet: Fleksibilitet og korrekt anvendelse

Når du anvender lag på lag princippet, er det vigtigt at forstå, hvordan du kan tilpasse din påklædning efter skiftende vejrforhold og aktivitetsniveauer. Et eksempel på fleksibilitet er at starte med baselayer og mellemlag, og derefter tilføje eller fjerne et lag efter behov. Hvis du begynder at føle dig overophedet, kan du nemt tage et mellemlag af fleece af. Omvendt, hvis kulden intensiveres, kan du tilføje et ekstra isolerende lag.

I alle mine lag er jeg “fan” af lynlåse i halsen, så jeg bedst muligt kan regulere ventilationen. I mine skallag er jeg også glad for ventilation under armene, og på siden af benene. Der øger ligeledes fleksibiliteten og muligheden for ventilation.

Baselayer

Baselayer eller basislag er det inderste lag af påklædningen og udgør fundamentet for lag på lag princippet. Formålet med baselayer er at transportere sved væk fra kroppen, holde huden tør og fungere som en isolerende barriere mod den kolde luft. Typisk fremstillet af materialer som merinould eller syntetiske fibre som polyester, tilbyder baselayer komfort og åndbarhed. Merinould har den ekstra fordel ved naturlig lugtmodstand og temperaturregulering, hvilket gør det til et populært valg. Helly Hansens Lifa Merino-serie er virkelig god, og det jeg som oftest bruger.

Mellemlag

Mellemlaget udgør det isolerende lag, der fanger og bevare varmen, samtidig med at det tillader overskydende varme og damp at slippe ud. Materialer som fleece, dun eller syntetiske isoleringsmaterialer i form af fiberjakker anvendes ofte som mellemlag. Dette lag er afgørende for at skabe et varmeregulerende luftmellemlag mellem baselayer og skallag. Fleece er let og åndbart, mens dun tilbyder enestående varmeisolering uden at tilføje meget vægt. Syntetiske isoleringsmaterialer bevarer deres isolerende evner, selv når de bliver våde, hvilket kan være afgørende i våde vinterforhold. Dun er derimod sårbar overfor fugt, og har tendens til at klappe sammen, når de bliver våde.
Mange har tendens til ikke at tænke over benene når de tænker mellemlag. Det er sjældent jeg selv bruger det, da jeg ikke har tendens til at fryse benene, men til rigtig kolde dage, eller når jeg er stillestående, har jeg fiberbukser. Mine skistøvler har også indbygget en høj gamasche, der giver en del varme til skinnebenene.

Skallag

På en vintertur bliver man lynhurtig kold når man står, eller endnu værre sidder stille i en pause. Jeg bruger en god tyk dunjakke udenover alt andet. Det er derfor en god ide at købe en i én størrelse større end normalt.
Hav derfor også dunjakken øverst i din rygsæk, eller forrest i pulken, så du lynhurtigt kan finde den.

Jeg har som regel alt mit “ekstra” tøj til dagen som dunjakke, tykkere vanter, halsedisse osv. forrest i pulken, så jeg altid ved hvor det er. Forrest i pulken sørger jeg også for at der ikke er noget pakket, der kan gå i stykker når jeg sidder på den. Førhen havde jeg det bagerst som på billedet her, som er ældre.

Skallaget er det ydre lag, der beskytter mod elementerne som regn, sne og vind. Dette lag er designet til at være vandtæt og vindtæt samtidig med at det tillader overskydende damp fra kroppen at slippe ud. Materialer som Helly Hansens “Helly Tech Professional” membraner eller andre vandtætte og åndbare membraner er almindelige i skallag. Udover at være vandtæt skal skallaget være slidstærkt for at modstå kontakt med grene, sten og andet terræn. Det er afgørende at vælge et skallag, der passer til aktivitetsniveauet og vejrforholdene, da overdreven isolering kan føre til overophedning. Derfor er ventilationsåbninger med lynlåse under armene og på siden af benene også for mig et must.
Vær også opmærksom på at skaljakken helst skal dække dine baller, da det er de helt store muskler. De skal gerne beskyttes bedst muligt fra vinden og derved nedkøling.

 
Forrige
Forrige

Mera Peak, Nepal (6,461m) - Her er dit træningsprogram

Næste
Næste

At Erobre Højderne og Karrieren: Tre Livslektioner fra bjergene