Klargørelse til Yukon, nogle ændringer, nogle udfordringer og lidt om grej
I går købte jeg flybilletter til Whitehorse, og hele turen rykkede et stort skridt tættere på. Jeg rejser d. 16/6, og planen er at padle afsted på min fødselsdag d. 22/6.
Meget er sket de sidste par måneder. Jeg har planlagt på livet løs for at få turen til at lykkes. Der var mange løse ender der skulle mødes, mange overvejelser gøres, og nogle beslutninger træffes.
En af mine nye kulfiberpagajer, venligst sponseret af HD BYG Ejstrupholm.
Den helt store ændring er at turen bliver en solo-tur for mig. Tina og jeg blev enige om at vi nok trænger til to forskellige oplevelser. Vi er også meget forskellige mennesker på nogle punkter. Således er Yukon og særligt Alaska min drøm, og har været det i mange år. Tina drømmer om heste og oplevelser med nye mennesker, og Sydamerika er det sted i verden der trækker i hende i øjeblikket, på samme måde som Alaska trækker i mig. Derfor tager hun på eventyr i Chile og arbejder frivilligt med heste i perioden hvor jeg padler løs på den store brune pulsåre i Canada og Alaska. Vi glæder os begge til at høre om hinandens oplevelser når vi igen kommer hjem til Danmark.
Vi er nu begge hjemme i Danmark, og jeg bruger tiden på at få enderne til at mødes, og der er mange løse ender.
En af mine største udfordringer lige nu er hjemsendelse af kajakken til Danmark når turen er slut. Jeg havner i Emmonak, Alaska som er en bygd med ca. 700 indbyggere, hvoraf ca. ingen har interesse i at købe en dyr glasfiber/kevlar-kajak. Jeg regner også selv med at få et nært forhold til kajakken, så den skal helst med hjem. I Danmark, og mange andre steder i Europa vil jeg nok også kunne få glæde af den, og med den gode pris Seaward Kayaks har givet mig, giver det mening for mig. Kajakken passer desværre ikke ind i den Cessna Caravan som jeg flyver derfra i. Så Lynden Cargo har givet mig et tilbud på at hente den. Og er det det tilbud jeg tager imod, hentes den ikke intet ringere end en DC-6. For flynørder som jeg selv, er det en ret “big deal”!
Fra Emmonak flyves den til Anchorage som er den nærmeste havneby. Her ender sporet stadig blindt, men jeg regner med at den bliver puttet i en container som på et eller andet tidspunkt skyller op på en kaj i Danmark.
Lidt om grej, og overvejelser herom:
Der er selvfølgelig nogle essentielle stykker grej at tage med på sådan en tur, som kræver en del overvejelser. De 5 helt overordnede og vigtige er: Kajakken/pagajer, telt, kogegrej, vandfiltrering og nødsender/GPS.
For mig er det vigtigt at have en stabil, hurtig og forholdsvis begyndervenlig kajak. Den skal være stabil fordi jeg kommer til at laste den på grænsen af det mulige, både under og over dækket, og med hensyn til vægt. Hastighed er lidt en faktor da jeg ikke bilder mig selv ind at jeg er den hurtigste med en pagaj, og begyndervenlig da jeg ikke har teknik som en ekspert. Faktisk tror jeg at jeg padler som de blinde slås.
Valget af kajak faldt på Seaward Ascente X3. Seaward laver håndbyggede glasfiber og kevlar kajakker i Canada, og der bliver ikke gået på kompromis med kvalitet. B.la. deres ror er jeg imponeret af. Kajakkerne opbevares stående på roret i fabrikshallen, så solide er de.
Kablerne som hæver, sænker og styrer roret er dobbelt så tykke som standard, og løber i “hard-housings inde i skroget, så grej og andre sager ikke får fat i dem.
Alt i alt er det en fabrikant der virkelig tænker over detaljerne. Det giver mig ro i sindet at jeg tør stole på kvaliteten.
Seaward ligger i British Columbia, Canada. Dette er også en faktor som har spillet ind, da kajakken skal sendes til Whitehorse, og transport er dyrt.
I min næste post vil jeg skrive lidt om telt og kogegrej.
