Hvilken drikkedunk skal jeg vælge til Kilimanjaro, Everest Base Camp Trek m.m?

Jeg har nu været guide på Kilimanjaro en del gange for Kipling Travel. Hver tur har været forskellig, men pakkelisten forbliver den samme hver gang. 

Jeg får efterhånden mange henvendelser på, hvilket udstyr man skal tage med osv. Og det forsøger jeg at give et svar på her.

Jeg vil skrive en serie af artikler om de forskellige emner på pakkelisten til en Kilimanjaro-bestigning.

Drikkedunke

Mange vil nok mene at det er en lidt lille ting at bruge tid på at tænke over, men det er faktisk ikke helt lige meget hvilken drikkedunk du tager med på Kilimanjaro. Vand er vigtigt for at kunne nå toppen. Det hjælper til at holde højdesyge i skak, og du sveder rigtig meget i løbet af en dag på Kilimanjaro. Jeg vil selv gerne have at mine kunder drikker 3 liter vand i løbet af dagen, plus evt. Kaffe og te.

 


Lad os kigge på de forskellige løsninger.

Plastikflaske: Nogle mennesker mener at de bare bare bruge de 1-liters plastflasker man får kildevand i på hotellet inden afgang. Men den går ikke! Engangsmaterialer af plast må ikke medbringes i nationalparken (på Kilimanjaro) da man forsøger at komme affaldsproblemet til livs.

Vandblære/Camelbak: Mange erfarer fra fra vandreture i Danmark og udlandet, at de får drukket mere i løbet af dagen, hvis de har en vandblære med drikkeslange til, som sidder i deres dagsrygsæk. Jeg er sikker på at det er tilfældet for mange. 

For: 

  • Hvis det virker for dig, og du faktisk drikker mere i løbet af dagen, så er det perfekt

  • Den er handy, og du skal ikke række efter en drikkedunk, som sidder halvvejs omme på ryggen

Imod: 

  • Uanset hvad du tror, så kan du ikke bruge den på topnatten/dagen på Kilimanjaro. Vandet fryser til i slagen, og du kan ikke få noget at drikke. Varmen fra dig ryg kan ikke holde slagen isfri, og uanset hvor godt du puster vandet tilbage ud af slangen efter at have taget en slurk, vil det aldrig være helt nok

  • Du kan ikke bruge den i soveposen med kogende vand, for at holde dig varm på de koldeste nætter

  • Du vil mangle noget at drikke vand af til dine måltider

Du kan købe denne model 3 liters til 289 kr her

 

Drikkedunk med snæver munding:En almindelig drikkedunk med snæver munding kender vi alle. Du kan skrue toppen af og hælde vand i uden problemer, og den er let at drikke af, da mundingen passer fint i munden.

For: 

  • Den er afprøvet og virker

  • Du kan have den med i soveposen med varmt vand til at holde varmen (hvis den er godkendt til kogende vand, som f.eks. Nalgene narrow mouth)

  • Du kan bruge den på topnatten/dagen på Kilimanjaro. Dog skal du bruge en isoleringslomme, eller en meget tyk sok til at holde varmen i den. Isoleringslommen kan købes hvor du køber Nalgene drikkedunke

  • Den er handy i lejren

Imod:

  • Det er ikke altid let at række efter en drikkedunk i sidelommen på en lille rygsæk, og derfor får nogle mennesker ikke drukket nok vand

Du kan købe denne model 1 liters Nalgene Narrow Mouth for 139 kr. her

 

Drikkedunk med snæver munding: Mange kender efterhånden drikkedunken med den brede munding, f.eks. Nalgene Wide Mouth. Der er en grund til at de er blevet på populær.

For: 

  • Den er let at fylde, da mundingen er bred. Du får som regel kogt vand af portnerne på Kilimanjaro. Og de er gladest for denne model af samme grund

  • Du kan bruge den på topnatten/dagen på Kilimanjaro. Dog skal du bruge en isoleringslomme, eller en meget tyk sok til at holde varmen i den. Isoleringslommen kan købes hvor du køber Nalgene drikkedunke

  • Du kan have den i soveposen med varm vand (Hvis den er godkendt til dette)

  • Du kan bruge den til at beskytte skrøbelige ting og sager under transport, da mundingen er stor nok til at meget kan komme deri

Imod:

  • Den kan godt være lidt klodset at drikke af, grundet den store munding

  • Den er ligesom den anden drikekdunk lidt svær at få fat på for mange, på siden af rygsækken

Du kan købe denne model 1 liters Nalgene wide mouth for 139 kr. her

 

Bonus:

De herre: Tag en ekstra Nalgene wide mouth med som tisseflaske. Så skal du ikke op og fryse midt om natten udenfor teltet midt på Kilimanjaro. Til damerne: Jeg har desværre intet trick til jer. Jeg beklager.
Medbring brustabletter med elektrolytter som smager lidt godt.
Putter du din kommelygte ned i en tom farvet drikkedunk, har du noget rigtig hyggeligt lys i teltet om aftenen.

 

Rejs med

Får du lyst til at rejse med mig, til Kilimanjaro, eller de andre destinationer f.eks. Nepal, som jeg også guider på, så kan du finde rejserne her

 
Forrige
Forrige

Vandrestave til trekking - Kilimanjaro, Nepal, Jordan, Marokko m.m.

Næste
Næste

Hvilken sovepose skal du vælge til Kilimanjaro?