Pakkeliste til Kilimanjaro – den komplette guide

Min personlige og gennemarbejdede guide til tøj, grej og de små detaljer der afgør turen

Kilimanjaro er ikke et teknisk svært bjerg, men det er et bjerg, der belønner dem, der er ordentligt forberedt. Over årene har jeg været på bjerget mange gange – både som gæst og som guide – og jeg har set, hvor stor forskel det rigtige udstyr, de rigtige valg og ro i forberedelserne gør.

Det er sjældent de store fejl, der skaber problemer. Det er de små: den forkerte jakke, et lag for lidt, støvler der næsten – men ikke helt – fungerer, eller manglende overblik i pakningen. Denne pakkeliste er skrevet for at fjerne netop den usikkerhed. Ikke for at gøre det kompliceret, men for at gøre det enkelt.

Guiden her er baseret på praktisk erfaring fra Kilimanjaro og andre høje bjerge. Den er lavet til dig, der gerne vil forstå, hvad du pakker – og hvorfor – og som vil stå på startdagen med følelsen af at være klar.

Hvis du ikke bare vil læse om Kilimanjaro, men faktisk opleve bjerget, arrangerer jeg bestigninger i samarbejde med Jysk Rejsebureau. Turene er bygget op med fokus på sikkerhed, tempo og en god helhedsoplevelse.

Læs om Kilimanjaro-turen her

Avanceret pakkeliste til Kilimanjaro

Den avancerede pakkeliste til Kilimanjaro

Vil du have fuldt overblik over din pakning – ikke bare hvad du skal have med, men også hvad der mangler, og hvad det hele betyder i vægt og økonomi?

Jeg har lavet et avanceret, automatiseret værktøj i Google Sheets, bygget på mine egne erfaringer fra Kilimanjaro. Det er nemt at bruge, mobilvenligt og kræver ingen teknisk viden.

  • Automatisk beregning af samlet vægt (kg)
  • Tydelig markering af hvad der er pakket – og hvad der mangler
  • Overblik over indkøb og økonomi
  • Let at tilpasse til dine egne behov
Køb den avancerede pakkeliste

Pakkelisten leveres som din egen kopi i Google Sheets og kan bruges direkte på mobil.

Sådan tænker jeg lag-på-lag på Kilimanjaro

Når folk spørger mig, hvad der er vigtigst at forstå før Kilimanjaro, så svarer jeg næsten altid lag-på-lag, og mental styrke. Den mentale styrke skal trænes. Lag-på-lag skal forstås:

På bjerget skifter du mellem tre “tilstande” hele tiden:

  • Du går i et stabilt tempo, bliver varm, og sveden kommer

  • Du stopper, tempoet falder til nul, og kroppen køler hurtigt ned

  • Du kommer højere op, vinden tager til, og varmetabet bliver markant større

Hvis du kun har “varmt tøj” som plan, ender du ofte klam, og når du så stopper, bliver du kold. Hvis du kun har “let tøj” som plan, fryser du, især om morgenen, i camp og på topnatten. Det jeg vil have, er kontrol.

Jeg arbejder med tre hovedlag:

Baselayer

Baselayeret skal holde mig tør. Når mit baselayer fungerer, fungerer resten. Når det ikke gør, kan selv den bedste jakke føles forkert.

Mellemlag

Mellemlaget er min regulering af varme. Det er det lag, jeg bruger aktivt, når solen går ned, vinden tager til, eller jeg ved, at næste time bliver langsom.

Skallag

Skallaget er min barriere mod vind og nedbør. Vind er den faktor, flest undervurderer på Kilimanjaro. Den tager varmen hurtigt, især når du er træt.

Når du har det system på plads, bliver det hele mere roligt. Du slipper for at gætte. Du ved, hvad du tager på, hvornår, og hvorfor.

Baselayer: min måde at vælge undertøj til højden

Jeg foretrækker en trøje med lynlås. Det er ikke en detalje for mig, det er en funktion. Jeg åbner og lukker lynlåsen mange gange på en dag. Det er den hurtigste ventilation, du kan give dig selv, uden at stoppe og skifte lag.

Mit valg til baselayer er:

Netundertøj og “ekstrem isolation”

Jeg har haft netundertøj med på mange ture, og det er noget af det mest effektive, du kan bruge, når kulden virkelig skal håndteres. Net skaber luftlommer tæt på kroppen, og det er luftlommerne, der isolerer. Derfor kan net føles overraskende varmt, især når du kombinerer det med et baselayer udenpå.

Til topnatten har jeg en klar favorit, når jeg vil have maksimal varme:

Hvis du fryser let, eller hvis du bare vil stå stærkere på summit night, så er det her en af de bedste investeringer, du kan tage med.

Mellemlag: fleece som min arbejdshest

Jeg bruger fleece, fordi det passer til bjergets rytme. Fleece er nemt at regulere med, det fungerer i bevægelse, det fungerer i camp, og det spiller godt sammen med både baselayer og skaljakke.

Min anbefaling er:

Det er den type fleece, jeg selv kan have på i mange timer uden at føle mig indelukket, og som jeg kan smide under skaljakken, når vinden tager fat.

Skallag: her skal du ikke sjuske

Skallaget er det, der gør din varme brugbar. Når det blæser i højden, eller når du får sne og fugt ind i systemet, kan du mærke, om din skaljakke er valgt rigtigt.

Jeg anbefaler:

Hvis du vil have mine tanker om pasform, ventilation, materialer og valg, så har jeg skrevet den fulde guide her:
https://kimbolarsen.dk/blog-1/vlg-den-rigtige-skal-jakke-til-kilimanjaro

Valg af skaljakke til Kilimanjaro

Valg af skaljakke til Kilimanjaro

Skaljakken er et af de vigtigste stykker udstyr på Kilimanjaro. Her gennemgår jeg, hvad der reelt betyder noget – og hvad der ikke gør – baseret på mange ture på bjerget.

Læs guiden →

Undertøj: komfort der holder mange dage

Jeg tager 3 til 4 par underbukser, som jeg ved fungerer, også når jeg går mange timer dagligt. Materialer der tørrer hurtigt og ikke irriterer. Bomuld springer jeg over på bjerge, fordi det holder på fugt.

Mit råd er simpelt: vælg noget du har testet på lange ture, ikke noget helt nyt til afrejse.

Strømper: din forsikring mod vabler og kolde fødder

Jeg pakker sokker med samme alvor som støvler. Særligt på Kilimanjaro, hvor nedturen kan være hård, og hvor en lille vabel pludselig bliver en stor historie.

Mit setup:

  • 3 til 4 par vandresokker i uldblanding

  • 1 par tykkere sokker til topnatten

  • 1 rent par sokker kun til camp

Jeg skifter ofte sokker i camp. Det er en af de små rutiner, der gør meget for komfort og varme.

Fodtøj: støvler eller vandresko, det handler om dig

Jeg går selv i støvler på Kilimanjaro, fordi jeg vil have støtte, stabilitet og varme, især når jeg er træt og terrænet bliver løst. Mit valg er:

Når det er sagt, så kan vandresko være et fuldt fint valg for nogle. Det afhænger af din stil, din erfaring og dine ankler. Hvis du går meget i vandresko hjemme, og du er vant til at håndtere ujævnt underlag uden ankelstøtte, kan det fungere. Det vigtigste er, at du ikke eksperimenterer på selve turen. Du skal have gået mange kilometer i dit valg.

Camp-sko

Jeg tager altid campsko med. Crocs er klassikeren, men pointen er den samme: du vil elske at få fødderne ud af støvlerne, især om aftenen og ved natlige toiletbesøg.

Til hænderne: vanter, handsker og min lille “camp-trick”

Hænder er sjove, fordi vi alle har forskellig præference. Nogle vil helst have vanter, andre vil have handsker. Begge dele kan fungere, og jeg vælger efter situation.

Min egen lille hemmelighed på ture som denne er fingerløse handsker. De er geniale i camp og på kolde morgener, fordi hænderne holder varmen, og du kan spise, åbne poser, justere ting og være funktionel uden at tage dem af.

Tasker: sådan holder jeg orden i mit system

Jeg arbejder altid med et simpelt system:

Dagstursrygsæk

Her ligger det, jeg skal bruge i løbet af dagen. Ekstra lag, vand, snacks, solcreme, kamera, pandelampe, småting.

Duffelbag

Her ligger resten af mit grej, det der transporteres mellem camps.

Drybags

Drybags er den detalje, der gør alting lettere. Jeg bruger dem til sovepose, baselayers, elektronik og “ting der skal være tørre”. Når du er træt og det blæser, og du har kolde fingre, vil du sætte pris på at kunne finde tingene uden at rode.

Liggeunderlag: det er her din nattesøvn starter

Et godt liggeunderlag handler både om komfort og isolering. Hvis du fryser nedefra, kan du have verdens bedste sovepose og stadig sove dårligt. Jeg går efter noget, der isolerer ordentligt og kan holde til camp-livet.

Sovepose: vælg efter kuldefølsomhed, ikke efter mod

Jeg ser ofte folk vælge for let. På et højdebjerg er det en dårlig idé at gøre soveposen til et sted, hvor man “lige sparer lidt”.

Mine anbefalinger:

Kvinder og mænd oplever ofte kulde forskelligt, og hvis du fryser let, så vælg varmere. Det betaler sig i søvn og overskud.

Sovepose til Kilimanjaro

Sovepose til Kilimanjaro

Kulde om natten er undervurderet. Her gennemgår jeg valg af sovepose, temperaturer og forskelle mellem mænd og kvinder.

Læs guiden →

Inderpose: mit “boost” til varmen

En liner kan løfte dit sovepose-setup mærkbart, og den er også rar ift. hygiejne.

Ekstra varme-trick i camp

Jeg bruger ofte min Nalgene som varmedunk. Kogende vand i flasken, ned i en sok, og så ind i soveposen ved fødderne eller ved lårene. Det giver varme i lang tid.

Drikkedunk og isolering: mit klare valg

Jeg har én favorit, og den er kedelig, fordi den bare virker.

Jeg bruger den fordi:

  • den tåler kogende vand

  • den kan smides, tabes og tåle tæsk

  • den store åbning gør den nem at fylde

  • den passer i en Nalgene isoleringslomme

Jeg anbefaler, at man ikke bruger drikkeposer ala Camelbak på Kilimanjaro. De kan gå i stykker i det hårde miljø, og på topnatten fryser slanger og mundstykker til. På summit night er de i praksis bandlyst i mit setup.

Drikkedunk til Kilimanjaro

Drikkedunk på Kilimanjaro

Ikke alle drikkedunke fungerer i kulde. Her forklarer jeg, hvad jeg selv bruger – og hvorfor poser er en dårlig idé på topnatten.

Læs guiden →

Elektronik: pandelampe, strøm og kamera

Pandelampe

En stærk pandelampe er ikke til pynt på Kilimanjaro. Den er en del af sikkerheden på topnatten. Jeg bruger selv:

Den er opladelig, kraftig og holder længe. Det er præcis det, jeg vil have.

Strøm

Hvis du vil gøre det nemt for dig selv, så planlæg strøm på forhånd. Jeg har skrevet guiden her:
https://kimbolarsen.dk/blog-1/powerbank-p-vandretur-sdan-sikrer-du-strm-p-kilimanjaro-og-everest-base-camp

Kamera

Jeg har ofte et kamera med, men mit råd er: vælg let og simpelt. I højden er det bedre at have noget, du faktisk får brugt, end noget der ligger i tasken.

Strøm og powerbank på Kilimanjaro

Strøm på Kilimanjaro

Kulde og højde påvirker batterier markant. Her forklarer jeg, hvordan du sikrer strøm til pandelampe, telefon og kamera – også på topnatten.

Læs guiden →

Vandrestave: jeg bruger dem, og jeg får næsten alle til at elske dem

Vandrestave aflaster knæ og hofter, især på nedturen. Jeg ser mange undervurdere, hvor lang nedturen er på Kilimanjaro. Når kroppen er træt, bliver stave en gave.

Som konkret eksempel på en stærk stav:

Vandrestave til trekking

Vandrestave – ja eller nej?

Vandrestave er ikke et must, men for mange gør de en markant forskel – især på de lange nedstigninger, hvor knæ og lår bliver belastet.

Læs guiden →

Toiletsager og personlig medicin: de små ting der holder dig i gang

Jeg pakker altid toilettasken med praktiske ting, der gør livet lettere i camp:

  • solcreme SPF 30 til 50

  • læbepomade med SPF

  • smertestillende

  • vabelplastre og sportstape

  • håndsprit

  • vådservietter

  • toiletpapir

  • personlig medicin

Det her er ikke glam, men det er ofte det, der gør, at du fungerer godt dag efter dag.

Træning og forberedelse: den del du ikke kan købe dig fra

Træning før Kilimanjaro

Træning før Kilimanjaro

Udstyr er én del af forberedelserne. Træning er den anden. Her er en konkret plan, der forbereder dig fysisk på turen.

Se træningsplanen →

Til sidst: sådan bruger du pakkelisten rigtigt

Mit sidste råd er dette: køb ikke det hele på én dag, og pak ikke kun “efter liste”. Pak efter system.

  • Tag dine lag på hjemme, gå en tur, og lær hvordan du regulerer

  • Test dine støvler eller vandresko på lange dage

  • Brug dine stave på nedture

  • Sov med din sovepose og liner en nat eller to, så du kender varmen

  • Prøv din pandelampe i mørke, så det ikke er nyt på topnatten

Hvis du gør det, møder du Kilimanjaro med ro i kroppen og orden i dit udstyr. Det er det, der skaber tryghed, når du står deroppe.

Og hvis du vil med på turen, så er det her udgangspunktet:
https://kimbolarsen.dk/kilimanjaro-machame-bjergbestigning-personlig-udvikling

Forrige
Forrige

Pakkeliste til Mount Toubkal – vinterbestigning

Næste
Næste

Den avancerede pakkeliste til Kilimanjaro – værktøjet jeg selv bruger