Lapland På Langs 2022: Påklædning

Reklame

En af de reaktioner jeg hører oftest når jeg fortæller om min kommende ekspedition er “Brrrr det lyder koldt”, og som oftest når man hører det samme igen og igen, har jeg udviklet et standard svar. “Ja, det håber jeg dælme”. Det plejer at overraske folk. Dem der kender mig ved, at jeg holder af ekstremerne. Varme, kulde, ødemarks osv. Men jeg er klart mere til den ekstreme tørre varme i Death Valley hvor jeg har oplevet +54 grader, end jeg er til dansk våd vinterkulde. På den anden side har jeg også levet i Caribien, hvor det var så fugtigt at man kunne gå i bad om mandagen, og stadig være våd om torsdagen - på trods af 30 graders varme. Det er heller ikke lige mig. Nej så hellere tørke.

Dog håber jeg på en rigtig kold tur, når jeg starter ud fra Nordkapp og går de 1100 km sydpå til polarcirklen. Kulden er altafgørende for en succesfuld tur! Og hvorfor så det?

Jo, det er fordi at tøsne er noget bøvl. Den største fare ved sådan en tur er nok i bund og grund kulden, men kulde kan være mange ting. En tør kulde kan man “let” arbejde med, og det er den jeg (forhåbentlig) skal op i. Er kroppen tør, kan man lettere forblive varm. Det er klart at på de helt kolde dage med en høj chillfaktor (vindafkøling) skal der mere tøj til.
Faktisk regner jeg med at gå i relativt lidt tøj, for kroppen arbejder og bliver drønvarm. Det giver sved på panden at trække en 55-65 kg. pulk, og det er super vigtigt at komme af med den sved. Vådt tøj har en tendens til at blive kold, og så starter problemerne med at holde kroppen varm.

Som de fleste friluftfolk vil nikke genkendede til, så er “lag på lag princippet” nøglen til at regulere varmen. For de uindviede forklarer jeg kort:

Lag på lag betyder at man i stedet for en tynd t-shirt og den tykkeste dunjakke man kan finde, tager flere, tyndere lag på. Isolation i tøj handler primært om at fange så meget stillestående luft omkring kroppen som muligt. På en kold tur med høj aktivitet har jeg følgende på:

Inderlag: et lag netundertøj i uld på overkrop og ben. Netundertøj er ikke det største ikon indenfor modeindustrien, men mellem de mange tusinde masker bliver rigtig meget luft fanget helt tæt på kroppen. Således er det det varmeste undertøj du kan finde. Uldmaterialet gør at selvom man bliver våd og svedig, mister den ikke varmeevnen. Samtidig leder det fugten ud i næste lag og væk fra kroppen. Af netundertøj bruger jeg Aclima og Brynje.

Som de fleste friluftflok vil nikke genkendede til, så er “lag på lag princippet” nøglen til at regulere varmen.

Mellemlag: En god fleecetrøje med lynlås, så jeg let kan regulere temperaturen. Fleecen holder på varmen som inderlaget har skabt. Fleece suger så lidt som 1% fugt til sig, hvilket betyder at det et materiale som transporterer fugt godt væk fra kroppen til fordampning. Samtidig er det lettere end uldprodukter. Da det er et kunstprodukt, er det dog ikke det bedste for miljøet.
Er det virkelig koldt kan en ekstra undertrøje under mellemlaget af merinould være en mulighed. Et bud på en super lækker fleece er denne her fra Norrøna, som jeg selv har brugt i et par år, og som også kommer med til Lapland. Alternativt er denne fleece fra Whistler et godt bud til en dansk vintertur.

Yderlag:
Et godt yderlag skal afvise den kolde vind, og evt. skærme fra fugtig sne og sjap. Men samtidig må den gerne transportere fugten væk fra mellemlaget, hvis man sveder. En GoretexⓇ skaljakke og bukser, med mulighed for at ventilere under armene er et godt bud.
Til små pauser i løbet af dagen har jeg en god varme dunjakke i ekstra stor størrelse, som let kan tages udover de andre lag. Når man stopper op afkøles kroppen lynhurtigt, så det er vigtigt at få et ekstra lag på.
Bukserne jeg har valgt til Lapland er det bedste af det bedste. Jeg havde en lang række features på min ønskeliste som bla. lommer til knæpuder, høj talje med seler (bib), isolerede yderlommer på låret til opbevaring af elektronik og mange andre ting. Norrøna svarede igen med den helt perfekte løsning i det mest slidstærke Goretex med ekstra forstærkning alle de rigtige steder (jeg er hård ved mit grej)

Valget af dunjakke blev taget ud fra mest varme for mindst vægt. Og her kommer intet op i nærheden af denne moppedreng fra Norrøna.

Hold hovedet varmt:
Studier viser at man mister op til 40% af ens kropsvarme gennem hovedet og nakken. Så en god strikhue er et vigtigt redskab for at holde varmen.

Hænderne:
Ekstreminteterne - Fingre og tæer er i størst fare for forfrysninger, da det er der blodet sidst kommer ud. Mange bruger handsker på skituren i Østrig, men skal du for alvor holde varmen er vanter eneste vej frem. Her kan fingrene varme hinanden.
Jeg har valgt en tredelt løsning som er bygget op efter samme princip som på resten af kroppen. Uld inderst, et mellemlag af fleece, og yderst Goretex. De kan skilles ad for at give mest mulig fleksibilitet. Mine vanter går op over albuen for at varme hele underarmen mest muligt. Igen faldt valget på Norrøna. Et rigtig godt alternativ til denne meget voldsomme model er denne fra Whistler - beregnet på en kold dansk vinterdag.

Fødder:
Sidst men faktisk nærmest vigtigst er fødderne. Men ikke to sæt fødder er ens. Jeg er så heldig at have fundet en perfekt turski-støvle, som både sidder helt perfekt og er virkelig varm. Men det er meget individuelt. Da jeg sværger til Rottefella BC binding, og ønskede mig en støvle med indbygget høj gaiter, faldte valget på Alfa Outback A/P/S 2.0 GTX som bare sidder som malet på min fod. Samtidig er den så varm, at en rigtig god tyk uldsok er rigeligt til at holde min fod varm.

Jeg undlader her at skrive om tøjet jeg har på i teltet efter endt aktivitet. Blot skal jeg nævne at en dårlig sovepose og liggeunderlag er garanti for en dårlig nattesøvn. Soveposen, liggeunderlaget og fifs til en god nattesøvn på vintertur, kommer senere.

Skal du købe Norrøna-produkter, f.eks. outdoortøj, soveposer eller ski til dig selv eller som en gave, så kan du bruge denne kode: “PROKIML” for at få 5% ekstra cash points, og samtidig støtte mig med 5% helt gratis - som jeg kan bruge på at holde varmen på lange ture.


Du kan læse mere om ekspeditionen ved at trykke her

 
 
Forrige
Forrige

Lapland På Langs 2022: Rejserejserestriktioner, ruteændringer og afgang

Næste
Næste

Del 3 - Vestkysten 2021