Pakkeliste til trekking i Nepal – den komplette guide

 

*Denne artikel indeholde reklame for Helly Hansen

 

Når du skal på trekking i Nepal, er det vigtigt at pakke rigtigt. Vejret i Himalaya kan skifte fra sol og varme i dalene til sne og frost i højderne. Overnatning foregår i tehuse – små lodges, hvor du får mad og en seng, men ingen varme. Derfor handler pakkelisten om lag-på-lag, en god sovepose og små ting, der gør livet lettere i bjergene.

Denne pakkeliste dækker alle klassiske trekkingruter i Nepal: Everest Base Camp, Annapurna Circuit, Gokyo, Manaslu, Langtang og Nar & Phu.

Beklædning til trekking i Nepal

Lag-på-lag er nøglen til at klare temperaturforskellene i Himalaya. Jeg bruger som regel tøj der er så fleksibel i brug som muligt. F.eks. langærmede undertrøjer med lynlås, så jeg kan smøge ærmerne op, og lyne ned for bedre ventilation, hvis det bliver for varrmt.

Inderste lag

  • 2–3 sæt uld- eller syntetisk undertøj (langærmet + tights) f.eks. Helly Hansen Lifa Merino Midweight half zip link (mænd) link (kvinder)

  • 5–6 par vandrestrømper (uld eller syntetisk)

Mellemlag

  • 1–2 fleece, tynd dun - eller uldtrøjer. F.eks. Helly Hansen Box Pile 2.0 link

  • Let softshell-jakke eller tyk trøje

Yderlag

  • Skaljakke (vind- og vandtæt, åndbar) f.eks. Helly Hansen Odin 9 Worlds 3.0 link (mænd) link (kvinder)

  • Skalbukser (let, vind- og vandtæt)

  • Vandrebukser f.eks. Helly Hansen Odin Huginn 2.0 link (mænd) og Helly Hansen Muninn 2.0 link (kvinder)

Varmt lag

  • Dunjakke (til aftenerne i tehuse) og evt. top-nætter

  • Hue og handsker (tynde inderhandsker + varme yderhandsker)

Til varme dage

  • Shorts eller lette bukser

Fodtøj til trekking i Himalaya

  • Vandrestøvler: høje, vandtætte, gået til hjemmefra, eller vandresko, hvis du foretrækker dette

  • Sandal/“tehus-sko”: godt til aftenerne i lodgen. Jeg bruger selv Crocs

  • Varme sokker/indesko: rart på kolde gulve

Sovepose og komfort i tehusene

Tehusene har senge med tynde madrasser og måske et tæppe, men ingen varme. En sovepose er derfor uundværlig.

  • Sovepose (komfort –10 til –15 °C, afhængigt af rute og sæson) Se min artikel om soveposer her

  • Silkelagenpose (ekstra varme og komfort)

  • Ørepropper (tynde vægge = støj fra naboen)

  • Pude-betræk (brug jakke/uldtrøje som fyld)

Tasker og organisering

  • Dagtursrygsæk (25–35 liter – til vand, ekstra lag, kamera)

  • Duffel bag (60–80 liter – bæres af bærere; max 12–15 kg)

  • Vandtætte pakkeposer/drybags (organisering og regnbeskyttelse)

Personligt trekking-udstyr

  • 2 x 1 liter vandflasker (eller 1 flaske + termoflaske)

  • Vandrensning (tabletter eller filter)

  • Solbriller (UV400, kategori 3–4 – Himalaya-sol er ekstrem)

  • Solcreme (SPF 30–50) + læbepomade med solfaktor

  • Pandelampe + ekstra batterier

  • Vandrestave (især til nedstigninger)

  • Kamera/mobil + 1–2 powerbanks (opladerplads er begrænset og mod betaling)

Hygiejne og småting til tehus-liv

  • Håndsprit + vådservietter (ofte ingen rindende vand)

  • Toiletpapir (kan købes undervejs, men hav lidt ekstra med)

  • Lille, hurtigttørrende håndklæde

  • Tandbørste/tandpasta + basistoiletartikler

  • Rejsebestik/kop (ikke nødvendigt, men kan være praktisk)

Medicin og førstehjælp

  • Personlig medicin (nok til hele rejsen)

  • Basis førstehjælp: plaster, sportstape, smertestillende

  • Rehydreringstabletter / elektrolytter

  • Diamox (højde-medicin, efter aftale med læge)

Ekstra ting der gør livet lettere

  • Notesbog + kuglepen (til dagbog eller refleksion)

  • Kortspil eller bog til aftener i tehusene

  • Lille gave til guide/bærere (fx chokolade, pandelampe, hue)

  • Snacks hjemmefra (energi-barer, nødder, lakrids – kan være dyrt eller svært at finde i Nepal)

Praktiske tips til pakkelisten

  • Overnatning i tehuse: Forvent en seng, tynd madras og ingen varme. Fællesrummet har ofte en ovn, men værelserne er kolde. Derfor er en varm sovepose og dunjakke vigtige.

  • Mad i tehusene: Du spiser dér, hvor du sover. Menuen bliver enklere jo højere du kommer – dal bhat er altid et sikkert valg.

  • El og opladning: Solceller er almindelige, men opladning koster. Powerbanks er guld værd.

  • Bad: Muligt i lavere højder (mod betaling), men i højden er det ofte spand med vand – eller ingen bad. Vådservietter bliver din bedste ven.

  • Pak let: Husk at bærere kun tager 12–15 kg.

 
Næste
Næste

Trekking i Nepal – hvilket trail skal jeg vælge?